Få et unikt, praksisnært og handlingsorienteret Relationskompetenceforløb for medhjælpere & vikarer hos Dragør Kommune
Relationsformidlerne tilbyder et praksisnært kompetenceforløb, der kan styrke pædagogiske medhjælpere og vikarer i Dragør Kommune. Forløbet varer fire måneder og fokuserer på at opbygge deltagernes relationskompetencer, så de kan møde børnene i daginstitutionerne med endnu større indsigt og tryghed.
Første modul introducerer et moderne børnesyn baseret på princippet “Mennesker gør det godt, hvis de kan”. Deltagerne får redskaber til at forstå og støtte børnene i deres udvikling, samtidig med at de styrker relationerne til forældrene. Andet modul arbejder med konflikthåndtering via Low Arousal-tilgangen, som hjælper med at bevare roen og håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde.
Det tredje modul fokuserer på udviklingsstøttende kommunikation og betydningen af sunde tilknytningsmønstre. Deltagerne lærer, hvordan de kan skabe en nærværende og tryg hverdag for børnene. Fjerde modul handler om børns følelsesmæssige udvikling gennem leg, hvor Sunshine Circles©-metoden er et centralt redskab til at understøtte børns trivsel og evne til selvregulering.
Hvis I samler 25-30 deltagere, kan forløbet afholdes i Dragør Kommune og tilpasses jeres behov. Undervisningen gennemføres typisk med en lørdag og tre aftenworkshops. Dette kompetenceforløb giver det pædagogiske personale et solidt fundament til at møde børnene med endnu større faglighed og engagement.
Kurset kommer til Dragør Kommune, hvis I samler et hold på mellem 25-30 deltagere.
Pædagogmedhjælpere Pædagogiske assistenter Vikarer Køkken- og rengøringspersonale med kontakt til børnene
Dette kursus faciliteres af to dygtige og inspirerende undervisere fra Relationsformidlerne
Tidspunkt og datoer for kurset tilpasses den ramme I ønsker. En typisk ramme er 1 lørdag fra kl. 9-15 og 3 aftenworkshops fra kl. 17-20.
Da kurset kommer til jer, i Dragør Kommune vil I selv vælge lokationen for kurset
Relationskompetenceforløbet opkvalificerer dig i forhold til at tilbyde børn og unge den bedst mulige udviklingstøtte.
Igennem en periode på fire måneder, med fire kursusdage, vil du opleve at navigere med større sikkerhed i relationen til børn, kolleger og forældre.
Modul 1
Når man som medhjælper oplever sig presset, føler, at al ens tid bruges på ”brandslukning” og oplever sig udfordret af enkelte børn eller familier, kan følelsen af afmægtighed nemt snige sig ind i arbejdet.
På Modul 1 vil du blive præsenteret for en forståelsesramme, der vil give dig konkrete tilgange og værktøjer til at afhjælpe følelsen af afmægtighed og styrke dine relationer til børnene samt deres forældre.
På dette modul sætter vi børnesynet under lup og går i dybden med, hvad vi hver især selv bringer ind i relationen til de mennesker, vi arbejder med.
For hver undervisningsgang vil du blive sendt tilbage til praksis med en konkret aktion, som du sammen med dine kolleger afprøver imellem modulerne.
Modul 2
Oplev at blive klædt på til at takle konflikter på en god måde.
Mange af os oplever at komme til kort, når de STORE følelser raser, og børnene enten kommer i konflikt med os eller med hinanden.
Måske kommer vi utilsigtet til selv at optrappe en konfliktsituation ved f.eks. at hæve stemmen eller insistere på, at børnene skal kigge på os, imens vi taler til dem.
På modul 2 får du viden om konflikthåndtering og bliver klædt på til at anvende den mest effektive tilgang, når det kommer til konflikthåndtering, nemlig Low Arousal-tilgangen.
Modul 3
Vil du også gerne blive helt skarp på, hvordan du tilbyder børnene den bedst mulige udviklingstøtte og sikrer at skabe lommer af nærvær og udviklende øjeblikke med børnene, så vil modul 3 vise dig vejen.
På Modul 3 vil du få en introduktion til de udviklingstøttende samspilselementer med inspiration fra den filmbaserede Marte Meo-metode. Modulet giver dig en større bevidsthed om dine egne samspilskompetencer, og hvad du skal gøre mere af for at møde børnene/de unge inden for Nærmeste Zone for Udvikling.
Samtidig dykker vi ned i tilknytningsteorien og undersøger, hvordan du kan understøtte udviklingen af et trygt tilknytningsmønster hos børn og unge.
Modul 4
Måske kan du genkende, at nogle af de børn, du har på stuen, kan opleves langt yngre end deres reelle alder. Måske fremstår de uregulerede og umodne i deres reaktionsmønstre. Måske har de svært ved at koncentrere sig eller ses hurtigt gå fra en tilstand til en anden, fx blive meget vrede eller kede af det.
Mange af disse børn har følelsesmæssige udækkede behov, som vi i vores samspil må have greb til at imødekomme, hvis vi skal hjælpe børnene på niveau med deres biologiske alder.
Igennem lege inspireret af Sunshine Circles© vil du på modul 4 få viden om – og konkret inspiration til – at forstærke børns følelsesmæssige trivsel og styrke børnenes evne til selvregulering i samspil.
Sunshine Circles© er voksenstrukturerede legegrupper, som teoretisk tager afsæt i den neuroaffektive udviklingspsykologi. Igennem modulet vil du få en skærpet bevidsthed om de fire dimensioner, der skal være til stede i en pædagogisk hverdag – Struktur, Omsorg, Engagement og Udfordring.
Dagen afsluttes med uddeling af kursusbeviser, og vi fejrer din udviklingsrejse.