Få et unikt, praksisnært og handlingsorienteret Relationskompetenceforløb for medhjælpere & vikarer hos Ikast-Brande Kommune
Ikast-Brande Kommune har mulighed for at tilbyde pædagogiske medhjælpere og vikarer et målrettet kompetenceforløb i samarbejde med Relationsformidlerne. Dette fire måneder lange forløb fokuserer på at styrke medarbejdernes relationskompetencer, så de kan skabe trygge og udviklende miljøer for børnene.
Første modul introducerer et børnesyn, hvor princippet “Mennesker gør det godt, hvis de kan” er fundamentet. Med denne tilgang lærer medarbejderne i Ikast-Brande, hvordan de kan arbejde målrettet med at styrke relationerne til børn og forældre. Modul to arbejder med konflikthåndtering via Low Arousal-tilgangen, der sikrer en refleksiv og rolig tilgang til daglige udfordringer.
Det tredje modul dykker ned i udviklingsstøttende kommunikation og betydningen af trygge tilknytningsmønstre. Deltagerne får redskaber til at understøtte børns følelsesmæssige udvikling og skabe en nærværende hverdag. Det sidste modul handler om legens betydning for børns trivsel, hvor Sunshine Circles©-metoden anvendes til at styrke børns evne til selvregulering.
Hvis I samler 25-30 deltagere, kan forløbet afholdes i Ikast-Brande Kommune og skræddersys efter jeres behov. Undervisningen gennemføres som en kombination af en lørdag og tre aftenworkshops. Dette kompetenceløft er en værdifuld investering i at skabe et stærkt pædagogisk fundament i Ikast-Brandes dagtilbud.
Kurset kommer til Ikast-Brande Kommune, hvis I samler et hold på mellem 25-30 deltagere.
Pædagogmedhjælpere Pædagogiske assistenter Vikarer Køkken- og rengøringspersonale med kontakt til børnene
Dette kursus faciliteres af to dygtige og inspirerende undervisere fra Relationsformidlerne
Tidspunkt og datoer for kurset tilpasses den ramme I ønsker. En typisk ramme er 1 lørdag fra kl. 9-15 og 3 aftenworkshops fra kl. 17-20.
Da kurset kommer til jer, i Ikast-Brande Kommune vil I selv vælge lokationen for kurset
Relationskompetenceforløbet opkvalificerer dig i forhold til at tilbyde børn og unge den bedst mulige udviklingstøtte.
Igennem en periode på fire måneder, med fire kursusdage, vil du opleve at navigere med større sikkerhed i relationen til børn, kolleger og forældre.
Modul 1
Når man som medhjælper oplever sig presset, føler, at al ens tid bruges på ”brandslukning” og oplever sig udfordret af enkelte børn eller familier, kan følelsen af afmægtighed nemt snige sig ind i arbejdet.
På Modul 1 vil du blive præsenteret for en forståelsesramme, der vil give dig konkrete tilgange og værktøjer til at afhjælpe følelsen af afmægtighed og styrke dine relationer til børnene samt deres forældre.
På dette modul sætter vi børnesynet under lup og går i dybden med, hvad vi hver især selv bringer ind i relationen til de mennesker, vi arbejder med.
For hver undervisningsgang vil du blive sendt tilbage til praksis med en konkret aktion, som du sammen med dine kolleger afprøver imellem modulerne.
Modul 2
Oplev at blive klædt på til at takle konflikter på en god måde.
Mange af os oplever at komme til kort, når de STORE følelser raser, og børnene enten kommer i konflikt med os eller med hinanden.
Måske kommer vi utilsigtet til selv at optrappe en konfliktsituation ved f.eks. at hæve stemmen eller insistere på, at børnene skal kigge på os, imens vi taler til dem.
På modul 2 får du viden om konflikthåndtering og bliver klædt på til at anvende den mest effektive tilgang, når det kommer til konflikthåndtering, nemlig Low Arousal-tilgangen.
Modul 3
Vil du også gerne blive helt skarp på, hvordan du tilbyder børnene den bedst mulige udviklingstøtte og sikrer at skabe lommer af nærvær og udviklende øjeblikke med børnene, så vil modul 3 vise dig vejen.
På Modul 3 vil du få en introduktion til de udviklingstøttende samspilselementer med inspiration fra den filmbaserede Marte Meo-metode. Modulet giver dig en større bevidsthed om dine egne samspilskompetencer, og hvad du skal gøre mere af for at møde børnene/de unge inden for Nærmeste Zone for Udvikling.
Samtidig dykker vi ned i tilknytningsteorien og undersøger, hvordan du kan understøtte udviklingen af et trygt tilknytningsmønster hos børn og unge.
Modul 4
Måske kan du genkende, at nogle af de børn, du har på stuen, kan opleves langt yngre end deres reelle alder. Måske fremstår de uregulerede og umodne i deres reaktionsmønstre. Måske har de svært ved at koncentrere sig eller ses hurtigt gå fra en tilstand til en anden, fx blive meget vrede eller kede af det.
Mange af disse børn har følelsesmæssige udækkede behov, som vi i vores samspil må have greb til at imødekomme, hvis vi skal hjælpe børnene på niveau med deres biologiske alder.
Igennem lege inspireret af Sunshine Circles© vil du på modul 4 få viden om – og konkret inspiration til – at forstærke børns følelsesmæssige trivsel og styrke børnenes evne til selvregulering i samspil.
Sunshine Circles© er voksenstrukturerede legegrupper, som teoretisk tager afsæt i den neuroaffektive udviklingspsykologi. Igennem modulet vil du få en skærpet bevidsthed om de fire dimensioner, der skal være til stede i en pædagogisk hverdag – Struktur, Omsorg, Engagement og Udfordring.
Dagen afsluttes med uddeling af kursusbeviser, og vi fejrer din udviklingsrejse.