Den, der ikke kender sin egen grundtone, kan ikke dirigere et helt orkester
Søren Kierkegaard
I en travl pædagogisk hverdag, hvor autopiloten ofte tager over, kan det være en udfordring at bevare sin ”grundtone” og den nærværende og autentiske kontakt – både til os selv og til de børn, vi arbejder med. Følelsen af afmagt lurer, og når den ikke anerkendes, kan den manifestere sig som kontrol, kritik, ansvarsfralæggelse, relationstræthed og en uhensigtsmæssig afstand i vores relationer. Men hvad nu hvis vi kunne transformere afmagt til handlekraft og sårbarhed til styrke?
Relationsformidlerne inviterer i et samarbejde med Mie Moltke til en inspirerende og dybdegående pædagogisk aften på Bremen Teater, hvor vi stiller skarpt på, hvordan vi som fagprofessionelle kan genvinde fodfæstet i de pædagogiske stormvejr. Sammen vil vi udforske vejen fra reaktiv afmagt til bevidst handlekraft.
Hvad du får med dig fra aftenen:
Selvregulering som fundament: Lær at identificere, hvornår autopiloten tager styringen, og få konkrete redskaber til at genfinde kontakten til dig selv. Vi giver dig konkrete greb til at regulere dit eget nervesystem, så du kan udlåne din ro til de børn og unge, du arbejder med, og ser på, hvordan din egen indre balance direkte påvirker kvaliteten af dit samspil med børnene.Vi giver dig samtidig inspiration til øvelser og lege, du kan lave med både mindre og større børn, der vil støtte deres evne til regulering i samspil, når du anvender dem i din egen praksis.
Fra uro og larm til regulering i samspil: Du får inspiration til at støtte børns regulering i samspil gennem leg, rytme og synkronisering.
Fra afmagt til empati: Vi dykker ned i afmagtens svære følelse. Du vil forstå, hvorfor vi ofte reagerer med kontrol, projektion og kritik, når vi ikke tør mærke vores egen utilstrækkelighed, og hvordan vi kan møde denne følelse med mod og selvomsorg.
Stop projektionen: Bliv bevidst om den ubevidste mekanisme, hvor vi placerer vores egen afmagt i børn og forældre, og træk dine handlemuligheder hjem for at skabe et mere udviklingsstøttende miljø.
Aftenen vil bestå af faglige oplæg, refleksion og praktiske øvelser, der giver dig redskaber til at støtte børns følelsesmæssige regulering gennem din egen selvregulering. Gå hjem med ny energi, konkrete strategier og en dybere forståelse for, hvordan du kan stå stærkt og autentisk i dit pædagogiske arbejde – selv når det stormer.
"Sådan så det ud sidst, vi indtog Bremen – over 600 pladser blev revet væk, før vi fik set os om. En aften fyldt med nærvær, refleksioner, grin og genkendelse. I 2026 vender vi tilbage – i et nyt samarbejde og med endnu mere hjerte. Vi glæder os til at genskabe magien sammen med alle jer betydningsfulde hjertekrigere"
Anja Kristine Hvidberg olsen
Early bird: 319 kr + moms og gebyr
Alm. pris: 399 kr + moms og gebyr
EarlyBird prisen er gyldig til og med 31-1-2026
Callcenter kan kontaktes på 70 20 20 96, hvis du har brug for hjælp til at booke billetter og eller have tilsendt faktura/EAN faktura
Telefontider:
Mandag : 10:00 – 16:00
Tirsdag fredag: 10:00 – 1 :00
Callcenteret kan også kontaktes pr. mail på service@billetten.dk.
Indehaver af Relationsformidlerne, vært på den populære podcast Pædagogisk Kvarter og forfatter til flere anerkendte bøger om konflikthåndtering, relationskompetence og pædagogik. Anja er kendt for sin evne til at bygge bro mellem teori og praksis på en levende og omsorgsfuld måde.
Skolelærer, forfatter og founder af Moving Souls, Soulhouse. Med sin baggrund i både skoleverdenen samt mange års psykologisk og pædagogisk arbejde med mennesker – særligt med krop og sind – bringer Mie et unikt perspektiv på, hvordan vi kan skabe balance og autenticitet i mødet med børn og unge.