Anbefalinger

Kundeoplevelser, der taler for sig selv! Dyk ned i feedback fra mennesker, der har mærket forskellen med Relationsformidlerne

Peter Christensen

Fællestillidsrepræsentant hos Lejre Kommune

”Vi havde Relationsformidlerne ude til et medlemsmøde i BUPL Midtsjælland med oplægget: En ny vej til konflikthåndtering.
Relationsformidlerne var fantastiske oplægsholdere, som levede sig ind i oplægget, og med en god blanding af oplæg og indlagte sidemandsdrøftelser holdt de en god energi gennem hele oplægget.
Hvis man skal arbejde med low arousal og gerne vil have både stor viden og lavpraktiske hjælpemidler, kan jeg på det varmeste anbefale Relationsformidlerne”

Philip Christensen

Faglig konsulent i Esbjerg

”Relationsformidlerne har holdt oplæg for 140 BUPL-medlemmer i Esbjerg om veje til understøttelse af børns følelsesmæssige udvikling. De formåede at sætte en tilstrækkelig bred ramme til, at pædagoger fra både dagtilbudsområdet, fritidsområdet og specialområdet gik derfra efter 2 timer med ny inspiration og viden til arbejdet. Til trods for bredden var det samtidig specifikt anvendeligt i den pædagogiske praksis, og Relationsformidlerne demonstrerede deres indsigt i det pædagogfaglige område, hvilket afspejledes i de mange nik i salen som tegn på genkendeligheden i deres mange konkrete og også humoristiske eksempler fra hverdagen. En klar anbefaling herfra!”

Annette Friis Halmø

Dagtilbudschef Middelfart Kommune

Vi er stolte over at samarbejde med Middelfart Kommune

“Vi har i Middelfart Kommunes dagtilbud valgt at kompetenceudvikle alle vores medarbejdere i dagtilbuddene. Valget faldt på, at Relationsformidlerne og KompetenceUniverset skulle hjælpe os med opgaven. Vi besluttede også, at PPR og sundhedstjenesten skulle deltage i forløbet for at sikre et fælles afsæt og sprog i vores samarbejde.
Vi er meget glade for samarbejdet med Relationsformidlerne og KompetenceUniverset og de mange facilitatorer fra KompetenceUniverset, som vi har valgt at anvende i forløbene. De er virkelig dygtige formidlere, og det kombineret med en solid viden og indsigt i området har stor betydning for de samtaler og drøftelser, der efterfølgende finder sted i de enkelte dagtilbud.
Vi er meget begejstrede over, at kompetenceløftet foregår så tæt på praksis, og de første fortællinger om, hvordan man i mødet med hinanden oplever, at vi alle taler ud fra vores fælles ståsted og afsæt i dagtilbuddene, vækker stor begejstring.
Relationsformidlerne & KompetenceUniverset bidrager til, at vi i dagtilbuddene får sprog og redskaber til at håndtere og udvikle vores praksis på en måde, som betyder, at fagligheden får et løft, og at den enkelte medarbejder oplever ikke at stå alene med de udfordringer og opgaver, som opstår i hverdagen.”

Annette Vassing

Leder af dagtilbudsområdet

“Hørsholm Kommunes dagtilbud er gået i samarbejde med Relationsformidlerne og KompetenceUniverset om et fælles kompetenceløft for alle medarbejdere.
Fokus på relationskompetence og det nye børnesyn skaber trivsel og udvikling hos børnene og øger arbejdsglæden og fagligheden hos personalet. Vi er begejstrede for, at vi har fået mulighed for at bestille kursuspakken 1-4 ind til alle dagtilbud samt en stor fælles pædagogisk dag for hele kommunens dagtilbudspersonale i efteråret 2023. “Børn gør det godt, hvis de kan” – det tror vi også på i Hørsholm Dagtilbud.”

Anna Maria Nielsen

Dagtilbudsleder
Børnehuset Oceanet

”Vi har haft fornøjelsen af at samarbejde med relationsformidlerne omkring vores personalelørdag i Børnehuset Oceanet.
De har faciliteret hele dagen for os, og der var rigtig god balance mellem faglige indslag, reflekterende gruppearbejde og spændende øvelser.
Dagen var super inspirerende og meget meningsfuld for os alle. Flere gav udtryk for, at det var det bedste, de har været med til i hele deres arbejdsliv.Relationsformidlerne fik ros for deres fantastiske formidling, som var praksisnær, nem at forstå og meget meningsgivende.
De var særligt gode til at skabe et dialogisk rum, hvor medarbejdere kunne reflektere over deres egen praksis og derved få flere “aha”-oplevelser. Tak til Relationsformidlerne for en skøn dag fyldt med god energi, engagement og inspiration. Tak for jeres fantastiske formidling og gode, relevante værktøjer.Vi glæder os til et videre samarbejde”

Katrine Klixbüll

Skoleleder på Hadsten skole

”Vores forløb med Relationsformidlerne har givet os et fælles sprog og referenceramme i organisationen. Det har været særligt værdifuldt, at der i forløbet var så stærkt et fokus på relationskompetence, børnesyn og refleksion af egen praksis – og at Relationsformidlerne ikke kom med et ufravigeligt koncept, men havde øje for, hvor vi var i vores udvikling.

Et samarbejde med Relationsformidlerne kan bestemt anbefales!”

Køge dagpleje 2023

Anbefaling 5 stjerner.
Som et fælles personalemøde for dagplejerne i Køge Kommune havde vi i dagplejeledelsen fået Relationsformidlerne til at lave et oplæg om forældresamarbejde.

En aften (som jeg husker det) der startede i lidt halvkedeligt efterårsvejr i tidsrummet 17.30-20.45, dog indendørs – men al træthed og dårligt vejr blev straks fejet væk, da Relationsformidlerne gik i gang.

For at give den bedste anbefaling spurgte jeg, efterfølgende, dagplejerne og mine lederkollegaer om deres oplevelse, som ses her:

“Jeg syntes, at det var rigtig godt og vil helt sikkert kunne bruge det i min hverdag” … “Jeg fandt dem også på de sociale medier og vil helt sikkert følge dem”

“Det tog jeg med mig fra mødet: vigtigheden i at sætte ord på – måden vi kommunikerer med forældrene er super vigtig. Det med at gå over broen. Huske på at nogle skal reflektere over tingene, inden de svarer. Og så var de to kvinder rigtig gode til at formidle det på en rigtig god og forståelig måde. Jeg manglede ikke umiddelbart noget.”

“Jeg syntes, at det var et godt og inspirerende oplæg med god energi. Ville dog gerne, at de havde brugt mere tid på det med perspektivskifte og det med, at forældrene gør det godt, hvis de kan.”

Ja, det eneste der kunne være gjort bedre, var, at vi havde haft mere tid og derved fået fordybet os yderligere i begrebsdetaljerne. Men et ønske om mere tid med de dygtige, kompetente kvinder med den smittende energi og deres iver for dette arbejdsfelt er jo ikke en dårlig ting.

Marianne Morsing Hansen

Dagtilbudsleder dagtilbud vest i Varde

“Relationsformidlerne har til vores pædagogiske dag undervist os i Low arousal og vores børnesyn, på vores vej til at blive mere reflekterende i vores hverdagspraksis. Det har været en kæmpe stor fornøjelse, særligt fordi dagen fløj afsted. Relationsformidlerne er meget autentiske facilitatorer, også når vi var i kontakt med vores triggere, hvor vi havde brug for støtte for at samle mod til at se indad i forhold til i endnu højere grad at kunne udvikle vores evne til at være udviklingsstøttende i vores relation med barnet – især når det er svært, og barnets adfærd trigger os.

Jeg kan derfor på det varmeste anbefale et forløb med Relationsformidlerne. Vi glæder os til jeres opfølgningsbesøg i februar 2024″

Sanne Jensen

Dagtilbudsleder i Furesø Kommune

”En spændende pædagogisk dag i Børnehuset Lyngholm er netop afsluttet.
Stort tak til Relationsformidlerne for jeres enestående engagement, høje faglighed samt energi – det var ganske enkelt fantastisk at opleve.
Vi er gået fra dagen med et styrket pædagogisk fundament og et fælles sprog – alt sammen noget som kvalificerer arbejdet med børnene og samarbejdet med forældre samt kolleger.
Skøn dag”

Henriette Thorsen

Områdeleder i Roskilde Kommune

”Vi havde fornøjelsen af at have Relationsformidlerne ude til et fælles personalemøde for hele Område Nordøst – Roskilde Kommune.
Relationsformidlerne er fantastiske formidlere, og der er ingen tvivl om, at der brændes for alle børns trivsel. Det smitter.Vi er vilde med deres børnesyn, og det, at de tager udgangspunkt i, hvordan hverdagen i et dagtilbud også kan være. Og ikke mindst deres konstante fokus på det, der virker”

Gitte Brouer Dalsgaard

Pædagogisk leder

”Pædagogisk lørdag i Klostermarkens Børnehus Faglig facilitering af Relationsformidlerne. Et kompetenceløft, der i den grad giver mening for praksis og som inspirerede til brug af andre handlemetoder og perspektivskifte, når der er noget, der udfordrer. Jeg er kæmpe fan af Relationsformidlernes dynamiske måde at gennemføre dagen på. Deres indlevelse i praksis og nærværende og relevante dilemmaer. Deres vitalitet og humor skabte psykologisk tryghed, så der kunne deles på kryds og tværs. En medarbejder sagde, at det var det mest givende, hun havde været til i hendes 3 år på dagtilbudsområdet. Jeg er fyldt op af en berigende dag med de skønneste mennesker, som har mod på at udvikle og forfine, hvad der er god pædagogik. Til gavn for de børn,  vi er sat i verden for Jeg giver Relationsformidlerne de varmeste anbefalinger”

Stine Fjelding

Pædagogisk leder i Klynge Radius

”Eventyrlandet har netop afsluttet et forløb med Relationsformidlerne. Det har været fantastisk inspirerende og lærerigt og har givet os et fælles pædagogisk afsæt. Det pædagogiske personale har opnået større forståelse for børns udvikling og for, at børn gør det godt, hvis de kan. Vi oplever, at alle i højere grad er nysgerrige på egen relationskompetence, og at alle fortsat øver sig på at møde børnenes initiativer. Stor anbefaling herfra!”

Benny Dalgaard

Områdeleder i Gladsaxe

“Jeg har været på kurset “Den affektive leder”. Det var et godt, konstruktivt og meget visionært forløb, hvor vi står tilbage med stærke refleksioner, som skal være med til at bane vejen fremad. Dygtige, kompetente undervisere… håber vi mødes igen en dag”

Stine Kjær Hagedorn

Områdeleder

”Anbefaling af kurset Den Affektive Leder
Vi er tre områder i Gladsaxe, som har haft fornøjelsen af at gennemføre Anja og Peters 3 dages kursus. Der blev fra start skabt et tillidsfuldt, trygt, udviklende rum til selvrefleksion og tanker om det personlige lederskab, skyggesider, ledelsesperspektiver, det at kunne skifte perspektiv strategisk og ikke mindst at kigge på sig selv og sin ledelse med et nådigt blik. Vi lærte om at anvende ledelsesgreb med hjertet eller sværdet, eller både og beskæftigede os med at ledelse er symmetriske relationer med et asymmetrisk ansvar!
Virkelig berigende og befriende læringsrum at befinde sig i.
Kæmpe tak til Anja og Peter for at være tydelige og fagligt udfordrende karavaneførere for vores 22 dygtige, modige og engagerede børnehusledere”

Camilla Finne Holm

Dagtilbudsleder på Bornholm

”Relationsformidlerne har på en helt fantastisk måde understøttet Trinbrættets personale og ledelse i et fagligt forløb. Dette forløb omhandlede bl.a. børnesyn, triggere, low/high arousal, metodeloft og meget mere. Gennem hele forløbet blev vi støttet, anerkendt og guidet igennem sjove og relevante øvelser/lege. Relationsformidlerne medbringer en god portion selvironi og humor, som gør, at tilliden hurtigt er på plads. Effekten af det bliver bl.a., at det er tilladt at tale højt om det, der kan være svært at sige til andre.Til slut sidder Trinbrættets personale med et fælles fagligt fundament, hvor en stor portion forståelse for hinanden er grundlæggende.
Et virkelig godt forløb formidlet af yderst kompetente formidlere”

Laila Stege

Dagtilbudsleder

”Ønsker du og har du modet til at blive opmærksom på egne skyggesider, så er et kursus med Relationsformidlerne alle pengene værd. Du får så meget med dig, flere værktøjer, større kendskab til, hvilke relationer der er dine triggere, og hvordan du kan håndtere dem meget mere hensigtsmæssigt. Jeg giver Relationsformidlerne de varmeste anbefalinger – de er levende, knaldgode formidlere og kommer langt ud over scenekanten”

Mads Harkjær Møller

Afdelingsleder på Næstved skole

”Jeg giver hermed Relationsformidlerne mine varmeste anbefalinger. Gennem et unikt tilrettelagt kompetenceforløb, hvor pædagoger og lærere arbejdede med børnesyn, konflikthåndtering, sprogbrug og blik for egne skyggesider, står personalet nu tilbage med et markant højere pædagogisk udgangspunkt. Relationsformidlerne har fra start til slut faciliteret hele forløbet og justeret, så alle nu står tilbage med pædagogiske værktøjer, som vil give synlige resultater på både den korte og lange bane. Jeg er sikker på, at vores elever også kan mærke forskellen. Dette kompetenceforløb sætter nye standarder for pædagogisk udvikling. Topprofessionelt ”