Stina Clemmensen

Mit navn er Stina Clemmensen, og jeg er Relationsformidler, selvstændig konsulent i min egen virksomhed,  samt talehørekonsulent i Høje-Taastrup Kommune.

Jeg arbejder med at understøtte børns sproglige og kommunikative udvikling gennem vejledning, sparring og undervisning til både børn, forældre og pædagogisk personale. Mit fokus er at skabe udviklingsstøttende og meningsfulde rammer for børn og deres netværk.

Uddannelse

Min uddannelsesmæssige baggrund omfatter:

  • Uddannet tegnsprogstolk
  • PD i logopædi
  • Certificeret Marte Meo terapeut
  • Certificeret vejleder i Karlstadmodellen (sprogtræningsmodel)

Baggrund og Erfaring

Siden 2008 har jeg arbejdet inden for børne- og ungeområdet, hvor mit mål altid har været at skabe nærværende og udviklende rammer for børn og deres familier. Jeg er optaget af at fremhæve muligheder frem for begrænsninger og af at fokusere på, hvad der virker i relationen, samtidig med at jeg anerkender de udfordringer, der kan være.

Som Relationsformidler er min opgave at hjælpe fagpersoner og forældre med at få øje på ressourcerne og arbejde mod et udviklingsstøttende samspil.

 

 

Stina Clemmensen

Hvem er Relationsformidlerne?

Relationsformidlerne tilbyder specialiserede forløb, kurser, værdidage og pædagogiske dage inden for områder som relationskompetence, konflikthåndtering med afsæt i Low Arousal-metoden, forløb der understøtter børns regulering i samspil gennem legen, kurser hvor udviklingsstøttende samspil sættes under lup med afsæt i Marte Meo-metoden, Lederkurser og udvikling af inkluderende læringsmiljøer.