Anders Syberg Enevoldsen

Mit navn er Anders Syberg Enevoldsen, og jeg arbejder som Relationsformidler samt afdelingsleder på en skole i Hørsholm Kommune.

Derudover driver jeg konsulentvirksomheden Konfliktforum, der tilbyder udviklingsforløb, oplæg, supervision og ledersparring til pædagogisk personale og forældre. Konfliktforums mission er at styrke kompetencer og viden inden for konflikthåndtering og konfliktforståelse.

Mit arbejde er drevet af en passion for at skabe de bedste rammer for det pædagogiske arbejde, især i mødet med børn og unge med problemskabende adfærd. Konflikthåndtering har været en rød tråd gennem hele mit professionelle liv, og jeg arbejder dagligt med metodeudvikling, implementering og evaluering i tæt samarbejde med pædagogisk personale på både SFO- og skoleområdet.

Uddannelse

Min uddannelsesmæssige baggrund omfatter:

  • Uddannet pædagog
  • Diplom i ledelse med speciale i procesfacilitering
  • Uddannet konfliktvejleder fra Center for Konfliktløsning
  • Uddannelse i konfliktforståelse og konflikthåndtering hos Center for Konfliktløsning

Baggrund og Erfaring

Jeg har mange års erfaring som leder og pædagog inden for:

  • Specialskoleområdet
  • SFO-området
  • Fritids- og ungdomsklubber

Gennem mit arbejde har jeg haft fokus på at udvikle og implementere pædagogiske metoder, der styrker håndteringen af konflikter og fremmer trivsel i børnegrupper og blandt fagpersoner. Som leder og konsulent arbejder jeg for at skabe rammer, der giver pædagogisk personale redskaber og indsigt til at støtte børn og unge på bedst mulig vis.

Fokus og Vision

Jeg brænder for at inspirere fagpersoner og forældre til at se konflikter som muligheder for læring og udvikling. Min tilgang er at skabe indsigt i konflikters dynamik og styrke evnen til at håndtere dem på en konstruktiv og respektfuld måde.

Som Relationsformidler og konsulent ønsker jeg at fremme en pædagogisk praksis, der bygger på dialog, samarbejde og refleksion – alt sammen for at styrke relationer og skabe trygge og inkluderende miljøer for børn og unge.

Anders Syberg - Relationsformidlerne

Hvem er Relationsformidlerne?

Relationsformidlerne tilbyder specialiserede forløb, kurser, værdidage og pædagogiske dage inden for områder som relationskompetence, konflikthåndtering med afsæt i Low Arousal-metoden, forløb der understøtter børns regulering i samspil gennem legen, kurser hvor udviklingsstøttende samspil sættes under lup med afsæt i Marte Meo-metoden, Lederkurser og udvikling af inkluderende læringsmiljøer.