Tina Brandt

Tina Brandt

Mit navn er Tina Brandt, og jeg er tilknyttet Relationsformidlerne som konsulent.

Til daglig arbejder jeg med at styrke relationskompetent praksis gennem fokus på selvbestemmelsesteorien, tilknytning, veje til mindre skældud, personaleledelse samt samarbejdet med forældre og andre pårørende i min virksomhed Tina Brandt

Jeg er optaget af, hvordan den fagprofessionelles ageren, refleksion og blik for, hvad man selv bringer med i samspillet, har betydning for børn, unge og borgeres trivsel – både her og nu og for deres fremtid.Jeg interesserer mig desuden for, hvilke rammer de fagprofessionelle gives til at løse deres komplekse opgaver, og hvordan disse rammer kan styrkes.

Den med mest magt i et rum sætter stemningen stærkest – og derfor er det den fagprofessionelle, der har pligt til at tage det første skridt, når en relation er blevet uhensigtsmæssig.
Det gælder også relationen til børn og unges forældre.

I 2022 udgav jeg, sammen med børne- og skoleforsker og medlem af Børnerådet, Louise Klinge, bogen “Pædagogens Relationskompetence – Kendetegn og betingelser”.
Siden har jeg rejst Danmark, Grønland og Færøerne, tyndt for at formidle relationskompetent praksis til pædagoger, medhjælpere, PAU’er, lærere og ledere på alle niveauer.

Jeg har desuden været en fast del af panelet på Radio4’s ugentlige program “Hjælp, jeg er forælder”.

Uddannelse

Min uddannelsesmæssige baggrund omfatter:

  • Pædagog

  • Diplom i ledelse

  • Uddannet familierådgiver fra Blackbird Institute v. Fie Hørby (udspringer af Jesper Juuls Family-Lab og Kempler Instituttet)

Baggrund og erfaring

Jeg har siden 1991 arbejdet tæt med børn og familier samt med fagpersoner som psykologer, socialrådgivere, talepædagoger og sundhedsplejersker.
I 14 år har jeg ledet en 0-6 års daginstitution og løbende brugt min erfaring til at rådgive forældre om forældrerollen.

Derudover har jeg skrevet en række artikler – herunder et bidrag til antologien “Autonomi, Kompetence, Samhørighed”.

Tina Brandt fra Relationsformidlerne

Hvem er Relationsformidlerne?

Relationsformidlerne tilbyder specialiserede forløb, kurser, værdidage og pædagogiske dage inden for områder som relationskompetence, konflikthåndtering med afsæt i Low Arousal-metoden, forløb der understøtter børns regulering i samspil gennem legen, kurser hvor udviklingsstøttende samspil sættes under lup med afsæt i Marte Meo-metoden, Lederkurser og udvikling af inkluderende læringsmiljøer.