Home » Betina Klinggaard
Betina Klinggaard
Mit navn er Betina Klinggaard, og jeg arbejder som Relationsformidler og proceskonsulent i Høje-Taastrup Kommune.
Jeg har tidligere været ansat i Børne- og Undervisningsministeriets inklusionsteam, hvor jeg opnåede bred erfaring med at understøtte udviklings- og forandringsprocesser i samarbejde med pædagogisk personale, ledelse og forvaltning. Mit arbejde tager udgangspunkt i at bringe forskellige perspektiver i spil for at fremme udvikling og trivsel.
Uddannelse
Min uddannelsesmæssige baggrund inkluderer:
- Uddannet pædagog
- Cand.pæd. i pædagogisk psykologi
Baggrund og Erfaring
Jeg har tidligere arbejdet som:
- Pædagog
- Børnehaveklasseleder
- Underviser på pædagoguddannelsen
- Konsulent
I alle mine roller har jeg været optaget af at inddrage børne- og ungeperspektiver, der kan give os større indsigt i, hvordan vi bedst kan støtte børn og unges trivsel, handlemuligheder og robusthed. Jeg er også nysgerrig på, hvilken betydning vores måde at spørge, lytte og tale til – og om – hinanden har for udviklingsmuligheder.
Som Relationsformidler trækker jeg på min erfaring og viden til at støtte pædagogisk personale og ledelse i at skabe relationer og rammer, der fremmer trivsel og udvikling.

Hvem er Relationsformidlerne?
Relationsformidlerne tilbyder specialiserede forløb, kurser, værdidage og pædagogiske dage inden for områder som relationskompetence, konflikthåndtering med afsæt i Low Arousal-metoden, forløb der understøtter børns regulering i samspil gennem legen, kurser hvor udviklingsstøttende samspil sættes under lup med afsæt i Marte Meo-metoden, Lederkurser og udvikling af inkluderende læringsmiljøer.