Om Relationsformidlerne
Home » Om Os
Eksperter i relationsarbejde, konflikthåndtering og kompetenceudvikling
Relationsformidlerne er en pædagogisk-psykologisk konsulentvirksomhed med over 25 års erfaring inden for relationsarbejde og relationskompetence. Vi hjælper dagtilbud, skoler og kommuner i hele Danmark med at styrke pædagogisk praksis gennem kurser, uddannelser, forløb og workshops, der gør komplekse teorier anvendelige i hverdagen.
Hvem er Relationsformidlerne
Vision og grundlag
Relationsformidlernes altoverskyggende ambition er at klæde fagpersoner på til at skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser for samspil generelt. Dette med henblik på at sikre dagtilbud og skoler af høj kvalitet, der bidrager til, at flere børn får et liv, hvor de med en sund selvfølelse intakt har mulighed for at forfølge deres mål og drømme
Styrk relationsarbejdet i dagtilbud og skoler
Relationsformidlerne tilbyder kursusforløb, pædagogiske dage og uddannelser, der fokuserer på at udvikle trygge og inkluderende fællesskaber. Vores formidling tager afsæt i neuroaffektiv udviklingspsykologi og afstemt pædagogik og giver fagprofessionelle værktøjer til at skabe stærke relationer.
Konflikthåndtering for dagtilbud og skoler
Vi tilbyder blandt andet skræddersyede kurser i konflikthåndtering, herunder Low Arousal-tilgangen, der hjælper fagprofessionelle med at håndtere konflikter på en rolig og respektfuld måde.
Legens betydning og børns udvikling
Vi sætter også fokus på legens betydning i børns følelsesmæssige udvikling. Gennem vores arbejde hjælper vi fagpersoner med at styrke børns selvregulering og sociale færdigheder gennem leg og relationer.
Kompetenceudvikling og pædagogiske kurser
Relationsformidlerne understøtter kommuner og institutioner i arbejdet med at højne faglighed og pædagogisk kvalitet. Vores ydelser sikrer professionel udvikling og danner grobund et fælles sprog, en refleksiv praksis og et stærkt pædagogisk fundament.
Din partner til udvikling i dagtilbud og skoler
Vælg Relationsformidlerne.dk, hvis du ønsker professionelle og praksisnære løsninger inden for relationskompetence, konflikthåndtering og kompetenceudvikling.