NYE VEJE TIL MANGFOLDIGE BØRNEFÆLLESSKABER

Et fælles børnesyn er fundamentet for mangfoldige børnefællesskaber

Hvordan forstår vi børnene, når de ikke lykkes med det, vi forventer? Hvad sker der med vores blik på børnene, når vi selv bliver pressede? Og hvordan påvirker vores børnesyn de handlemuligheder, vi får øje på?

At skabe mangfoldige børnefællesskaber begynder med de voksnes blik på børnene og en fælles forståelse af, hvad børn har brug for for at trives, udvikle sig og være en del af fællesskabet.

Kurset Nye veje til mangfoldige børnefællesskaber giver jer det grundlæggende pædagogiske fundament for dette arbejde. I får et fælles ståsted og en fælles faglig forståelse, som I kan bygge videre på i arbejdet med børns trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder.

Kurset tager jer tæt på jeres egen praksis og inviterer jer til at undersøge både jeres blik på børnene og jeres egne reaktioner, når den pædagogiske opgave bliver udfordrende.

Ny faglig inspiration

Stærkere fælles sprog

Konkrete værktøjer

Personalemøde med oplæg om nye veje til stærke børnefællesskaber

Fra personalemøde til pædagogisk udvikling

Kurserne er skabt til jer, der vil udvikle jer tæt på praksis — med fleksibilitet i, hvordan I gennemfører dem.

I kan selv facilitere et fagligt personalemøde på tre timer eller mere. Vi guider jer med oplæg, film, refleksioner og øvelser — I behøver ikke være eksperter på forhånd.

Ønsker I, at vi står for faciliteringen, kan I tilkøbe en konsulent, der kommer ud og faciliterer hos jer, med jeres medarbejdere.

På mødet

Mellem møderne

I dagtilbuddene

Et fælles sprog gør det lettere at stå sammen

Når hele medarbejdergruppen arbejder med afsæt i det samme børnesyn og de samme faglige begreber, får I et fælles udgangspunkt for at undersøge praksis.

Kurset styrker jeres pædagogiske fundament og skaber et fælles sprog, som bruges både i arbejdet med børnene, i det kollegiale samarbejde og i samarbejdet med forældrene.

Når forståelsen af situationen ændrer sig, bliver det også muligt at få øje på andre pædagogiske handlemuligheder..

Sådan kan I bruge kurset

Kurset kan gennemføres direkte på et af jeres eksisterende personalemøder. I kan selv facilitere kurserne lokalt eller vælge at få Relationsformidlernes konsulenter ud og stå for faciliteringen, hvis I ønsker, at vi skal holde rammen og guide medarbejdergruppen gennem den faglige proces.

En skærm

Internet

Øvelsesark

I sidder fysisk sammen

Faglighed, humor og genkendelse i vores helt eget univers

Hos Relationsformidlerne har vi skabt vores helt eget univers af karakterer, som med humor, genkendelige situationer og kærlige overdrivelser spejler den pædagogiske hverdag.

Vi tror på, at teori og faglig viden på højt niveau sagtens kan formidles praksisnært, enkelt og humoristisk. Derfor har vi bevidst valgt et legende udtryk i vores digitale kurser, hvor faglig tyngde går hånd i hånd med lethed og selvironi.

For humor kan noget særligt. Den kan sænke paraderne, vække genkendelse og skabe plads til refleksion og læring. Når vi kan grine lidt af os selv og de situationer, vi står i som fagprofessionelle, bliver det lettere at se vores egen praksis udefra og få øje på nye perspektiver og handlemuligheder.

Vores karakterer er derfor en gennemgående del af Relationsformidlernes univers. Du vil møde dem i vores digitale kurser, på vores slides og til vores pædagogiske dage.

Der findes allerede en enorm viden i den pædagogiske praksis. Vores kurser bygger videre på denne viden og skal inspirere til en refleksiv praksis, hvor vi kontinuerligt tør kigge indad, udfordre vores vaner og være nysgerrige på, hvad vi selv kan gøre anderledes.

For læring handler ikke kun om at få ny viden, men også om at få nye øjne på det, vi allerede gør.

Kursets indhold

Gennem oplæg, film, refleksioner og øvelser arbejder I med det, der gør en forskel i praksis:

Børnesyn

Metodeloftet

Fælles sprog

Fra børnesyn til pædagogisk praksis

Mangfoldige børnefællesskaber skabes i hverdagens små øjeblikke. Bl.a. i måden vi møder børnene på, i vores forventninger og i de krav vi stiller. Her spiller vores børnesyn en afgørende rolle for, hvilke muligheder vi giver børnene for at deltage, trives og lykkes i fællesskabet.

På kurset undersøger I, hvordan vores faglige blik påvirkes, når vi bliver udfordrede, og hvordan perspektivskifte, mentalisering og kravtilpasning kan åbne for nye forståelser og flere pædagogiske handlemuligheder. Med afsæt i egen praksis arbejder I med, hvordan vi som voksne kan skabe bedre betingelser for, at flere børn kan finde deres plads i fællesskabet.

Målet er at skabe et fælles fagligt fundament for arbejdet med mangfoldige børnefællesskaber, hvor forskellighed ikke blot rummes, men hvor de voksne tager ansvar for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn – også når børn har brug for noget forskelligt for at kunne lykkes.

I bliver guidet trin for trin gennem faglige oplæg, film, refleksioner og øvelser. I behøver derfor ikke selv udvikle undervisningsmateriale eller planlægge dagens faglige proces.

Kurset afsluttes med en konkret aktion, som I tager med ud i jeres egen praksis og arbejder videre med efter personalemødet.

 

Hvad sker der, når vi rammer vores metodeloft?

Når vi rammer metodeloftet

De fleste fagprofessionelle ved godt, hvordan de gerne vil møde børn. Alligevel kan der opstå situationer, hvor det, vi plejer at gøre, ikke længere virker.
Vi prøver igen. Vi forklarer mere. Vi stiller kravet på ny. Og på et tidspunkt kan vores blik på børnene begynde at ændre sig.
Det er her, vi kan ramme metodeloftet – altså løbe tør for gode metoder i praksis

Ét kursus eller et fælles forløb med fire kurser?

Kurset – Nye veje til mangfoldige børnefællesskaber kan stå alene, men udgør samtidig det faglige fundament for Relationsformidlernes samlede kompetenceforløb med fire digitale kurser.

Ønsker I at arbejde videre med handlekraft, ansvarsprincippet, konflikthåndtering og den fagprofessionelles egne reaktioner, kan I vælge den samlede kursuspakke, hvor de fire kurser bygger videre på hinanden og I bliver klædt på til at arbejde med afsæt i hele Low Arousal tilgangen

Book en snak om kurserne

Vi vender tilbage hurtigst muligt

Book en snak om kurserne

Vi vender tilbage hurtigst muligt

Book en snak om kurserne

Vi vender tilbage hurtigst muligt

Book en snak om kurserne

Vi vender tilbage hurtigst muligt

Book en snak om kurserne

Vi vender tilbage hurtigst muligt