Sådan Skaber Du Lyst til Samarbejde Blandt Børn

Automatically Transcribed With Podsqueeze

Speaker 1 00:00:01 Du lytter til en podcast fra Socialt Indblik. Hvordan kan vi børn lyst til at samarbejde? Skal vi tale om i denne uges pædagogiske kvarter? Velkommen til jer lyttere og velkommen til Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Speaker 2 00:00:16 Tak for det.

Speaker 1 00:00:17 Du er vores faste ekspert i programmet. Du er cand. pæd. I pædagogisk psykologi. Du er relations formidler af kompetence universet. Mit navn er Niels Svanborg. Jeg er journalist og redaktør på Socialt Indblik, og her er programmet Pædagogisk Kvarter, hvor vi tager et pædagogisk emne op og behandler det på cirka et kvarter. Og igen i denne uge har vi dig med Stine Karl Skytte. Velkommen til Tak. Du er uddannet pædagog, og så er du områdeleder for 6 dagtilbud i Roskilde Kommune, så du kommer med en masse praksiserfaringer. Så sidder du i det nationale partnerskab om børne forskning, hvor du er udpeget af Uddannelses og Forskningsministeriet. Ja, vi skal tale om det her med at samarbejde et stort og vidt begreb i virkeligheden. Og jeg tænker jeg starter med dig, hvis du kunne få lidt ud af, når vi siger det her med samarbejde at give børn lyst til at samarbejde.

Speaker 1 00:01:03 Hvad mener vi egentlig med at samarbejde?

Speaker 2 00:01:06 Eller tror jeg, at vi kan stå meget forskellige steder for det? Nogle gange kan man tænke. Og hvordan kan jeg få det her barn til at samarbejde mere med mig? Jeg oplever ikke barnet følger mine anvisninger og gør som jeg siger, og alle de der ting kan, kan ende med at trigge os som fagprofessionelle. Og der er det jo meget interessant at tænke Er det egentlig et samarbejde, at nogen bare skal følge anvisningerne? Altså der er jeg jo altså. Personligt så ved jeg i hvert fald. Jeg har ikke lyst til at samarbejde særlig meget med nogen, jeg ikke føler samarbejder med mig, så på den måde bliver det jo vekselvirkning det her. Så det meget interessant tale forlod.

Speaker 1 00:01:43 Hvad tænker du, Stine? Altså når jeg, når jeg ser. Samarbejde og lyst. Samarbejde. Hvad lægger du i ordet?

Speaker 3 00:01:48 Jeg er meget enig i det Anja siger. Der skal to til, og at et samarbejde er lystbetonet. Altså det er noget vi gør sammen.

Speaker 3 00:01:57 Det er et stykke arbejde, vi gør sammen, så det kan ikke være. Det kan godt være, den ene nogle gange er mere guidende end den anden. Men, men det skal være lystbetonet fra begge sider, og når det handler om en barn voksen relation, så er det den voksne, der er på det store arbejde, fordi ansvaret for samarbejdet ligger hos den voksne.

Speaker 1 00:02:19 Så hvornår er det, vi skal arbejde med det her, når vi siger. Hvordan giver vi børn lyst til at samarbejde? I hvilke situationer med hvilke børn er det, at vi skal arbejde på den måde med samarbejde og give nogen lyst til samarbejde?

Speaker 3 00:02:33 Ja, altså det har mange niveauer i sig. Vi skal sørge for, at de voksne har lyst til at samarbejde med børnene først og fremmest med. Når man arbejder i en vuggestue, så kan man godt nogle gange blive lidt slidt i relationerne, fordi man er den, der er ansvarlig for, kan man sige. Både den gode stemning og barnets lyst til at deltage. Så det er ikke et følelsesmæssigt Tidsmæssigt krævende arbejde og ved, at der skal være rum til at tale om Hvorfor er det svært at være ansvarlig for det samarbejde? Altid.

Speaker 3 00:03:04 Men det er der gode greb til, og der er også gode greb i værktøjskassen til at stimulere børnenes lyst til at samarbejde med de voksne.

Speaker 1 00:03:12 Hvis du skal tage nogle af de redskaber op af den værktøjskasse, hvad vil du så fremhæve?

Speaker 3 00:03:17 Altså leg er jo altid gode. 20 børn drages af leg og legene væsener. Godt humør, god stemning. Altså, der er ikke mange af os. Heller ikke i voksenhøjde, der motiveres til samarbejde af nogen, der skiller os ud eller giver os mange irettesættelser eller dikterer, hvordan vi skal være som mennesker. Så det er det samme med børn. Én til én, det samme børn. De kan godt li, når de voksne viser, de kan lide dem. Nej, det var spændende, det du gjorde der. Lige nu er vi ved det Herover kan vi gemme den gode ide til senere. Det er dejligt at få at vide. Som børn eller som barn, så bliver man anerkendt for at bidrage med noget, der var sjovt. Det skal vi gøre senere.

Speaker 3 00:04:05 Så de her positive anvisninger er noget, vi forsøger at arbejde meget med. I stedet for at fortælle børnene, hvad de gør forkert, så prøv at guide dem på en positiv og anerkendende måde.

Speaker 1 00:04:19 Er der noget, du vil fremhæve fra en værktøjskasse?

Speaker 2 00:04:22 Ja, dette her med at man oplever, at man også inden for en ramme har noget selvbestemmelse. Altså det er jo virkelig det, der får os mennesker til at blive enormt motiveret. Er der ikke bare nogle, der siger du skal, men at man har nogle valgmuligheder inden for den ramme? Selvfølgelig alt afhængig af, hvor gammel man er. Men selv småbørn kan godt have to valgmuligheder, måske, og det vil i sig selv være motiverende til, at man får mere lyst til at gå med, end der er nogen, der bare Barbara dikterer, hvad man skal have gjort på forhånd.

Speaker 1 00:04:55 Der er noget i det der med, at vi ser. Hvordan giver vi børnene lyst til at samarbejde og betale det, man lyster? Samarbejde Så er der også nogen, der derved ikke har lyst til at.

Speaker 1 00:05:05 Er der? Det går jeg så næsten spørge. Altså nogen der ikke har lyst til at samarbejde? Eller er det fordi det vi gør som pædagog er forkert?

Speaker 2 00:05:13 Jeg tror ikke på det der med, at mennesker har lyst til at samarbejde, fordi hvis vi falder ud af et fællesskab, så vil det være vores overlevelse, der er truet. Så det er menneskets natur at have lyst til at interagere med andre. Samarbejdet, tage en masse initiativer til at ville kærlighed og gå væk fra smerte. Altså, det er virkelig sådan vi er indrettet rent biologisk. Så når vi, når vi stiller os dér, vi begynder at tænke Er det fordi det barn er umotiveret eller stædig eller ikke vil samarbejde? Så er vi allerede virkelig lukket ned for rigtig mange pædagogiske handlemuligheder, for så bliver det barnet, der skal fikses. Det barnet, der er noget galt med, frem for at vi faktisk kigger på miljøet, konteksten, vores relation til barnet hele vejen rundt om at få skruede på det. Og det er dér, hvor gaverne for egentlig positive samarbejde ligger.

Speaker 1 00:06:03 Tænker hvordan ser du på det?

Speaker 3 00:06:05 Stine Jamen, jeg tror som udgangspunkt børn er motiveret for at ville noget med andre sociale væsener. Jeg tror måske, vi som pædagoger og pædagogiske assistenter kan have lidt svært ved nogle gange, når vi ikke slår til. Altså, det er virkelig svært for mig som pædagog, hvis barnet ikke vil mig. Det er virkelig svært at tåle, for jeg er en rigtig, rigtig dygtig pædagog, og jeg har mange års erfaring. Så så. Så når min relationskompetence stå sin prøve, fordi et barn fravælger mig og kigger på den unge pædagogmedhjælper Sille, der næsten lige er startet. Hun er mere spændende. Barnet har mere lyst til at samarbejde med hende. Så skal jeg. Så skal jeg se det. Jeg skal få øje på det. Min faglighed skal acceptere, at det giver mening med et voksens skift. Der er noget her, som vil være en bedre vej frem, og jeg skal tåle. Jeg skal nok få opbygget min relation. Det er ikke. Jeg er ikke nødvendigvis den bedste for barnet, selv om jeg måske er den på stuen med den største faglighed og det største kendskab til, hvad vi plejer at gøre.

Speaker 3 00:07:18 Men mennesker kan træde ind. Altså, der kan godt træde en ung pædagogmedhjælper ind i en vuggestue og være den helt rette til at til at samarbejde med et barn, eller hvor barnets lyst til at samarbejde er allerstørst.

Speaker 1 00:07:32 Altså det der med lysten. Det hører jeg også til dem. Det kan ligesom være en måde for den enkelte pædagog eller pædagogiske assistenter og på den måde fjerne ansvaret fra sig selv og lægge over på barnet. Så barnet har ikke lyst til at samarbejde med det, jeg gør. Hvis man ligesom skal tage det ud af det, så skal pædagogen jo tage et eller andet på sig selv og sine. Det er mig, der gør noget, der ikke er godt nok. Det kan også være skamfuldt eller svært. Kan man. Kan man tage et? Kan man tage begge dele ud af det, hvis jeg forstår? Jeg mener altså enten, at man ikke behøver kigge på sig selv i det, der gør noget forkert, eller det bare er forkert. Men det er noget helt tredje.

Speaker 2 00:08:06 Jeg tænker i hvert fald.

Speaker 2 00:08:08 Jeg synes jo ikke, at skyld og skam hører særlig meget til i pædagogisk arbejde, hverken for pædagogisk personale eller for børnene, at man står der. Men der er et ansvars princip, der er ret stærkt at blive ved med at have for øje. Og det er jo sådan barn voksen relationen er en ligeværdig relation med et asymmetrisk ansvar. Og der er nogle fagprofessionelle, der faktisk er på arbejde, som får løn for det. Som har meget større viden end barnet og derved også meget mere ansvar, de kan sige op. Barnet er faktisk ret meget tvangsindlagt til at være der i de timer barnet nu er i dagtilbud, og ansvars princippet går rigtig meget på det der med. Den der tager ansvar kan forandre sig, og det er ikke nødvendigvis, at man alene pædagog eller alene pædagogisk assistent eller medhjælper skal stå med ansvaret selv. Men i faggruppen i sin personalegruppe skal man tage ansvar for at finde nogle måder og justere det her på, så vi netop kan få for få inden for den her sammenhængskraft, hvor at alle får lyst til at samarbejde og at føle sig gode, spillet gode.

Speaker 1 00:09:16 Så er der noget som viser os som gruppe af pædagoger og pædagogiske assistenter skal skal samarbejde med børnene mere end det bliver den enkelte pædagog der skal lykkes med samarbejdet.

Speaker 3 00:09:26 Og når vi sidder her og taler om det, så kan det jo være vi forenkler det jo voldsomt. Når man står derude, er det jo virkelig komplekst. For ikke nok med at det er barn voksen, så er det også barn barn og i sådan en vuggestue gruppe, hvor der er liv og glade dage, og der er nogle der er sårbare og der er nogle der er i Hejre racen, jamen så er det ikke bare lige ind til en og få børnene til at samarbejde på samme måde på samme tid. Så det kræver virkelig et blik der rummer alle nuancerne for de de voksne, der er på stuen. Og det kræver et koordineret samarbejde, altså noget værdisæt. De skal have snakket på plads. Hvad går først? Er der noget, vi aldrig fraviger, men også det her med hvad så, når det bliver svært lige at finde ud af, hvad der er rigtigt at gøre lige her og nu? Hvad går så først? Altså hvad er vores værdier så? Er det og eller eller i redskabskasse? Hvad er det, vi tror på? Er det at dele dem i små grupper? Er det, at vi tager nogen på armen? Er det det? Det lyder enkelt, men når man står midt i stormen og skal handle her og nu på en måde, der kommer 12 vuggestuebørn til gavn, så er det virkelig komplekst, og der er fagligheden, det.

Speaker 3 00:10:45 Fagligheden og den pædagogiske dømmekraft er det redskab, man skal bruge.

Speaker 1 00:10:50 Vi skal til at runde af, men nu fik vi her fra Stine nogle nogle redskaber. Har du andet? Her til sidst er sådan nogle nogle grebet som man er derude. Enten som den enkelte pædagog eller eller en en stue osv. Vi vil gerne blive bedre til det her med MED samarbejde. Har du nogen nogle bud på hvad man kunne gøre?

Speaker 2 00:11:06 Jeg kommer lige til at tænke på det her med at sætte ord på sig selv som som voksen, som fagprofessionel. For det er et meget nemt greb og simpelthen sætte ord på, hvad man gør, hvad man forventer børnene gerne må gøre, og hvad man tænker, hvad man føler. Alle de her ting, det skaber sådan vanvittig god forudsigelighed. Så på den måde, så minimerer man risikoen for, at man falder udenfor eller gør noget forkert som barn. Eller det der med at være et skridt foran som som voksen. Det styrker simpelt hen samarbejdet helt vildt. Jeg kan ikke fortælle jer, hvor mange gange jeg har oplevet, at der bliver der skal laves en aktivitet.

Speaker 2 00:11:45 Så bliver der sat en masse male remedier frem. Børnene sidder klar med deres Hvad hedder sådan noget vest det er og. Og så glemmer husker pædagogen. Jeg manglede lige vi skulle have saksen og så er pædagogen væk. Rejser på bordet og så når pædagogen kommer tilbage, så er der bare gang i malingen. Allerede her og her er det jo så væsentligt at få kigget på. Hov, det var faktisk mig, der glemte at sætte ord på. Måske er jeg kommet tilbage eller sørget for lige at vente med at sætte de der ting på bordet. Alle de her ting. Hvis vi er et skridt foran på denne her måde, så er der større mulighed for, at vi kan samarbejde.

Speaker 1 00:12:23 Et skridt foran.

Speaker 3 00:12:24 Det og sætte ord på det. Det har børnene brug for, vi gør, men det styrker også koordinationen mellem de voksne i stedet for. Vi går med vores tanker og intentioner inde i hovedet, når jeg får sagt højt Når nu sker der det her, og nu tager jeg lige Bo og Ole med ud i garderoben, for så får vi lige en dans derude.

Speaker 3 00:12:42 De er fuld af energi, så vi skal lige ud og skråle og danse lidt i garderoben. Så ved mine kollegaer, nu er det det, der sker. Det gør stigende lige, og så kan de arbejde med. Hvorimod hvis jeg går fra stuen med båd og olie, så står de tilbage. Jeg ved ikke rigtig. Er vi gået på legepladsen, er vi altså hver. Hvad sker der så det med hele tiden at teste det man tænker, og sådan som man handler? Det er virkelig et godt råd.

Speaker 1 00:13:08 Tak Stine for at være med i det her og i det forrige program. Selv tak. Det kan jo være du har lyst til at komme og besøge os igen, for da håber vi også tak til dig Anja Kristine Hvidberg Olsen for som altid at gøre os klogere. Der er en ny pædagogisk kvarter om en uge. Vi lyttes ved.