Styrk Relationerne i Klasseværelset: Indsigter fra “Pædagogisk Kvarter”

Automatically Transcribed With Podsqueeze

Niels 00:00:01 Du lytter til en podcast fra Socialt Indblik. Velkommen til Pædagogisk Kvarter programmet, hvor vi taler om aktuelle pædagogiske emner. Jeg hedder Niels Svanborg og er direktør og journalist på Socialt Indblik, der udgiver programmet og fast ekspert og medvært. Det er dig Anja Kristine Hvidberg Olsen. Velkommen til.

Anja 00:00:20 Tak for det.

Niels 00:00:20 Du er cand. pæd. I pædagogisk psykologi, og så er du partner hos relations formidlerne og kompetence universet. I dag skal vi tale om relationen mellem skolebørn og lærere og pædagoger, hvordan vi kan styrke den. Og det skal vi med ugens gæst, som er kommet helt fra Norge. Og det er dig Sissel Holten velkommen til.

Anja 00:00:38 Mange tak.

Niels 00:00:39 Du er lektor i specialpædagogik. Du er Marta Meo licenseret supervisor. Og så har du skrevet de bøger, der hedder Tryg Klasseledelse om Martha Meo i skolen og Fra dialog til relation. Og dem skal vi tage lidt udgangspunkt i i programmet i dag. Anja Før vi går i gang med med dagens tema, så kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvorfor du har valgt, at vi skal invitere Sissel Holten til at være med i dette afsnit af Pædagogisk Kvarter, altså de to næste Sissel Holten?

Anja 00:01:12 Hun ved rigtig meget om smilets betydning.

Anja 00:01:15 Hun ved rigtig meget om klasserumsledelse, om det her med, hvordan vi i virkeligheden byder børn velkommen, når de allerede starter inde i 9. Klasse, og hvordan vi skaber den her kontakt til til andre mennesker. Så det skal vi udfolde her i de her tre programmer. Det glæder jeg mig sindssygt meget til.

Niels 00:01:35 Det bliver meget spændende. Sidsel du har jo beskæftiget dig rigtig meget med relationen mellem netop lærere, pædagoger og så eleverne. Hvorfor har det optaget dig så meget i dit virke som som pædagog?

Sissel 00:01:49 Så det startede med, at der var lærere for fødsels hæmmede elever, og der er lagt derud om om at bruge sit ansigt og sin krop for at få kontakt. Og så tænkte jeg det kunne bruge Jeg var åndelig skulle og så gik jeg ind og der var fyldt graves en smule på og det tegnet over jeg ik energiklasse og tænkte når skal jeg bruge det samme som jeg var ude for det døde og søgte da at få kontakt med dem. Godt med et godt smil og sig hej. Fordi nu du får samlet fokus og giver dem et godt ansigt, så får du kontakt og det har vist sig virkelig at fungere godt som det var.

Sissel 00:02:24 Jeg og så you dont modemærke inden for mode mave og tænkte jeg har må vi kunne koble det her ting ind? Altså, men det har jeg gjort.

Niels 00:02:32 Og hvad er det, der har så stor betydning for eleverne? Altså i relationen?

Sissel 00:02:38 Det vil jeg da vist her. Hvis ligningen skulle ske, så motorvej et samarbejde mellem lejer og lav. Og hvis man skal få samarbejde igang, så må man sørge for at der er lidt hyggelig stemning og hvad den hyggelige stemning end voksne som Gud lavede. Molok Tal og sørge for at stemningen i klasserum er god, og så er spørgsmålet om at gøre mig om det Præcis.

Anja 00:03:05 Ja, for der kan i virkeligheden ikke finde noget som helst læring sted, hvis eleverne ikke er trygge inde i klassen. Og der har lærerne jo et kæmpe ansvar. Pædagogerne har et kæmpe ansvar for at virkeligheden skabe den psykologiske tryghed, og det er jo rigtig meget det nonverbale. Sådan nogle som os får lyst til at zoome ind på, når vi skal skabe den her tryghed. Ja.

Sissel 00:03:28 Det er så det altså.

Niels 00:03:29 Og gælder det også? Altså nu taler vi, vi skoler, eleverne. Men gælder det ikke? Lad os sige i i dagtilbud, altså før skole den relation?

Anja 00:03:37 Det er her det fra vugge til grav. Altså den her menneskelige kontakt og alt det her. Men det nonverbale, det er jo det, vi aflæser meget, meget hurtigere end vi i virkeligheden hører det talte ord. Så i sådan en stresset pædagogisk hektisk hverdag, så er det endnu vigtigere at tjekke ind og kigge på hvad Undersøgelse Hvad er det faktisk vi udsender? Hvad? Hvordan er det vi ser ud for rigtig mange af os, når vi er lidt stressede, lukker ned i vores ansigter. Vi rynker brynene, vi spænder kæberne og alt det, som jeg ser. Det bliver en del af børnenes selvforståelse. Når de spejler sig op i de her ansigter. Kan den voksne ikke lide mig? Er jeg forkert? Har jeg gjort noget forkert? Hvad er der på spil så? Det er ret afgørende, det her.

Niels 00:04:24 Altså, man taler om i pædagogik, om relationsarbejdet og netop det her med at skabe en relation til til barnet.

Niels 00:04:30 Men er der en tendens til, at man at man glemmer nogle af elementerne i at skabe en god relation, fordi man er så fokuseret på sin pædagogik?

Sissel 00:04:39 Det ser vi altså, dvs. ser, at når lærere og pædagogik kommer fra universitet, så er det filter til en teori og til en forståelse for frakke for teorien. Og vi må hoppe ud på en motor som vist selv om det virkelig mestrer teorien. Og så glemme vi relationen. Tænk ikke på, at et eller andet betyder mere. Vi er født med en evne til at komme i gode eller zonen med andre. Man skal dog. Danmark vil jo, når vi har det meget familie service og relationen går i sig selv, fordi vi har det medfødte DS. Det er selvfølgelig mange familier, og der kommer en god ind og hjælp, der har et skjold og gør det at komme ud og så gøre for lære.

Niels 00:05:24 Så sker der det, at man ligesom fordi man er så optaget af at nå man taget en uddannelse i pædagogik, man har fået nogle pædagogiske redskaber, så glemmer man måske sin egen person og personlighed derhjemme.

Sissel 00:05:35 Netop må glemme, at man har den mulighed til at komme i kontakt med levende. Man kan ikke kun portaler zonen som vigtig for læring, men der er ingen som lærer, når ængstelige eller usikre dogmer lærer. Så hvis man bruger relationen i kontakt med levende og får god kontakt med levende, så gælder det eneste effekten.

Niels 00:05:56 Har du nogle eksempler på derind? Hvad kunne det være, hvis en pædagog kom og var så fokuseret på sin metode og glemte sin personlige relation.

Anja 00:06:06 Jamen i virkeligheden det du taler ind i sig selv. Nu er det her med en relevant fordeling mellem at skabe kontakt og opgave. Altså det vi nogle gange kan se ud i praksis, det er, at man måske som pædagog har forberedt en masse og har en dagsorden på en eller anden måde. Der er noget, man ved med de her børn og et kæmpe engagement. Så de gode intentioner er der. Så starter man med det lille tæppe på gulvet og siger Kom herover, alle børn, Nu skal vi tale om de her fine blade, vi har fundet ude på legepladsen, og der er ingen af børnene, der kommer over for børnenes fokus, børnenes opmærksomhed, sensitiv og de rettet et helt andet sted.

Anja 00:06:45 Så dér har den enkelte pædagog fokus på opgaven frem for lige at sikre kontakten. Hvor er børnene, hvad er de rettet mod, og hvordan kan jeg følge deres initiativ, før jeg leder dem hen til mit lille aktivitetstæppe her, hvor vi skal se på de her blade. Præcis det samme sker i skole kontekster, ikke hvor underviseren har planlagt en masse, stiller sig op ved tavlen, måske med ryggen til og formidler ind i en tavle og siger så i dag, så er dagsordenen det og ser slet ikke eleverne er et helt andet sted. Allerede der har vi tabt.

Niels 00:07:20 Som om man kommer lidt væk fra kernen i pædagogikken. Altså fordi man er så optaget enten af de krav der bliver stillet eller af metoderne. Altså man glemmer det der måske i virkligheden er pædagogik.

Sissel 00:07:30 Ja ja stue, det klarer vi altså til lærere. Norske skolebørn er så mærkede her i Danmark og et andet i Danmark, og jeg ser mange krav der er til lærerne og som ministre gennemfører og tænker nej, vi har ikke tid til år, tænk kat eller hund.

Sissel 00:07:49 Men når de forstår, at du kan lægge relationen og på det, var det en kerne gjort samtidig var at bruge dig selv, så er det virkelig store ændringer. Så Men der er mange lærere og studerende med alt dette må gøre. Jeg har så mange krav.

Niels 00:08:05 Har I nogle gode redskaber til det der med at sætte sig selv i spil, altså bringe sin egen person ind i i relationen? Hvordan kunne man gøre? Kunne man gør det?

Sissel 00:08:13 Jamen vi bruge kamera film vi filmer. Ja, jeg er ikke helt dommer. Hvis både filmen nu åre satte fokus på det, som fungerer godt i et ellers onde. Når vi ser på filmen, nærstuderet og det så sker der og da så mærkeligt, fordi når leger ser hvor som fungerer det godt og får vide det, så får det besked om at gøre. Melder det, så fungerer det godt. Og så blev det mere og mere, og det velfungerende og det som ikke fungerer godt, blev fortrængt væk. Så der er meget, meget spændende. Og det skal ikke ske hurtigt, for det vil holde i os alle.

Niels 00:08:49 Så man bliver opmærksom på nogle ting i sig selv. Netop hvad tænker du? Anne Ja, men ellers altså kunne bruge. For det der med ligesom mig og huske på at bringe sin egen person er der nogle nogen greb eller noget man kan gøre, når man når man, når man møder børnene?

Anja 00:09:03 Jeg tænker rigtig meget og sagt mange gange, men børnene er vores smagsdommere. For relationen og kontakten når vi. Hvis vi bliver mere nysgerrige på, hvad der er, hvad de viser ved deres forskellige initiativer. Altså hvor er deres opmærksomhed sensitiv? Og kigger de på? Hvad laver hvad, deres handle initiativ og hvad gør de? Hvad er deres verbale initiativer? Hvad siger de, og hvad viser de nonverbalt med deres følelsesmæssige initiativer? Så viser de os på mange måder, hvad de har brug for i samspillet. Så når vi begynder at tage den store lup frem og gå på opdagelse i det, så kan vi meget bedre afstemme os i relationen, og så får vi hele tiden en fit back fra dem. Uge af, at var det skævt, var det en misser afstemning eller var på rette vej? Så i virkeligheden ville jeg sige, at den der står overfor dig, er din bedste smagsdommer til at vide om, om du er på rette vej i det her samspil.

Sissel 00:09:57 Jeg var så enig i, at om jeg, og så tænkte jeg, at vi som pædagoger, vi må lægge forholdene til dette slik at børnene kan opleve, at vi virkelig er en dessert og fange deres initiativ. Den smiler, hvor ansigtet kommer ind. Altså huske på at bruge det gule ansigt. Dog bliver børnene mere interesserer os for det ser, at når dessert bruges, så er vi så venligsindede, og vi sætter os ved lige over, hvad der trænger børn til.

Anja 00:10:30 Det får jeg lyst til også at knytte det gode ansigt sammen med vitaliteten og engagementet i stemmen. For der er rigtig mange børn, der orienterer sig primært med hørelsen, hvor de ikke får kigget på os og skabt den kontakt. Men når vi virkelig bringer vores engagerende toner ind i samspillet, så bliver de draget mod os. Det lille barn på puslebordet vil være meget mere tunet ind til at lytte på en meget lysere stemme. Og du kigger på mor. Du smiler og vi går op i tonerne en en der siger du kigger på mor.

Speaker 4 00:11:02 Du smiler helt monotomt.

Anja 00:11:05 Så vi kan lege rigtig meget om vores turneringer. Når vi forsøger at lede en klasse eller lede børnefællesskaber.

Niels 00:11:12 Er der nogle børn som. Indtil nu sagde du følgende Det her med med den lille baby, der skal man gør det på en anden måde. Men er der nogle børn, hvor I tænker Her er det særlig vigtigt, at jeg har fokus på relationen. Ja ja.

Sissel 00:11:24 Og så er børnene, som har mere YOLO i sig. Det er børnene, som er triste på skolen, mener jeg. Og se, at hvis læreren virkelig går ind og river figurer og indsigt og går ind og følger lemmerne lidt og ser hvor barnet optræder og vise børnene opmærksomhed, som er positive og ikke kan hælde til den negative og gerne gå inde mellem det negative besluttede og gå ind. Hvis intet ser for børnene berne, så vil man serberne frede mere og mere ro i gruppen.

Niels 00:11:56 Og hvordan tænker du man kunne altså det her med at vise interesse for barnet Hvordan? Hvordan kunne man gøre det? Som pædagog eller lærer på en god.

Sissel 00:12:02 Måde i skole, så har vi gjort slik og slik. Vi arbejder, og det lærer børnene at vente ude ved start med og ved at børnene vente uden for døren og aldrig står i døren. Og hun hilser på hver eneste lave. Og det er en herlig seance, for var at lære det. Først ville vi alle da i 3. Det forstår jeg godt. Lære sætte det på, smil, fange prøver, der fanger blikket. Eleven kan frem hånden over. Hvis båndet ser op på læreren, så kunne du holde lidt igen i hånden, og så får du blikke. Kontakt og så siger du hej og vise det gode ansigt. Og der ser vi på filmen, som er gode og båndet smilet tilbage. Så bliver der delt smil og vi har når jeg en de jyde børn i klodser. Det har sket så at sige. Vi elsker at komme på skolen, fordi vore lærere viser der sig da hyggeligt vi kommer for når det bliver varmt og komme i døren og få et smil, så er det godt for det lave noget.

Sissel 00:12:58 Det man kan mærke med at læreren virkelig trives sammen med dem.

Niels 00:13:01 Hvad så? Sådan en konkret måde, at vi skal tale mere om det i næste program. Men kunne man også gøre det? Altså, jeg tænker det her med at opbygge relationen. Altså at interessere sig for barnet. Og det er også noget med at spørge ind til barnet, eller hvordan kunne man ellers?

Anja 00:13:16 Altså, vi har jo talt en del om spørgsmålet i det her program, og der er nogen gange at disse spørgsmål tilfølge kan aktivere en vis usikkerhed for de enkelte børn. Hvad forventer den voksne af mig? Hvad skal jeg svare på? Kan jeg overhovedet svare? Så så nogle indgange til nogle børn, og der er de jo igen smagsdommere. De viser os vejen for, hvad der virker, men det er simpelt hen at komme med de her beskrivelser. Vi kalder det benævnelser, når vi taler meget mere sprog, så hvor de er meget neutrale nogle gange. Det er bare en beskrivelse af, hvad vi ser. Barnet viser nonverbalt, hvad barnet gør.

Anja 00:13:53 Alle de her ting kan vi beskrive ved at sige Du kigger på fuglen, vinduet og du ser lidt bekymret ud af og så bare hold en pause, og så vil du se, at nogle børn faktisk allerede der vil blive inviteret til at dele mere med dig, hvis du venter. Så det er en vej at gå. Og i virkeligheden de her børn, som vi ser, tager en masse uhensigtsmæssige initiativer, som vi støder os lidt på, som har en dårlig position i børne fællesskabet. De har vildt meget brug for den positive kontakt du har beskrevet, og typisk vil vi have en tendens til udelukkende at rette fokus på alt det, der ikke fungerer, og komme til at regere dem og give dem disse nej cirkler. Nej, stop, lad være. Du må ikke løbe i stedet for feje og sige Du må gerne gå stille eller begynde at lyse på barnets positive initiativer. Vi får altid mere af det, vi giver opmærksomhed til. Det er en crosstrainer.

Sissel 00:14:55 Jeg kan skole, så har det jo Virkelig vigtig.

Sissel 00:15:00 Det røde timen i tre kvarter, samt hvor jeg har tænkt mig det sker, har timen dog budt. Der kommer dog klare månder siden jeg tjener femogtyve at lave en klodser der fra vil lave en lov b at lave nummer grupperne. Hvis der er noget de vil levere ser det lovende dog sætte arbejde med sit Det kan du punge og så kommer læreren nat og læreren se jeg ser du har hånden op der. Det eneste for at initiative båndet så pancras jeg fordi jeg søgte dig svært til herre, hvor du synes har svært ved smag som. Byg mig spørgsmålene følg barnets initiativ walkover Bare gå ud i forståelsen. Til slut så håbe at få en sådan. Nå forstår jeg af, men det lader hvem virkelig få en og haveoplevelser der derved gjort efter dig, så det fanger op eller viser sig at følge et walk over. Det er meget effektivt og så.

Niels 00:15:57 Ja så man fanger elevens initiativ, men det gør man på eget initiativ. Altså læreren pædagogen, der tager initiativet.

Sissel 00:16:04 Nej og nej. Eleven så tøjet i tv og får besked, når det er svært.

Sissel 00:16:10 Så kan du jo så skal jeg komme til dig, når der er 4. Han bad om det så at sige der er kommet står der og så bliver man effektiv. Tænker der skal jeg ikke bruge med at du tabte mønter eller noget sådant. Og så til mig hvis der er mere du tænkte hjælp til rekrutteringen igen. Dvs her. Der blev mindre og mindre uro, for eleverne oplever sig virkelig at vare der. Læreren.

Niels 00:16:32 Ja ja, nu har du været med i mange år. Du har undervist i i rigtig mange år og for mange år siden, da du skrev i din bog om Tryg klasseledelse, så skrev du den hvis.

Sissel 00:16:42 Det er 10.

Niels 00:16:43 11 i 2011. Så det er jo efterhånden en del år siden. Er det et område, som du har mærket, at der er kommet mere eller mindre fokus på i disse år?

Sissel 00:16:54 Meget, meget, meget mere.

Niels 00:16:56 Hvordan ser du det?

Sissel 00:16:57 Det ser, for det er halv nok knock håndhævelse. Nu for eksempel begyndte med dage 19 og 9.

Sissel 00:17:03 Der begyndte vi at filme i Horne, Helsinge N Skole og spredte sig i kommunen og spurgte mig, hvad jeg lavede uden dukken, så holdet måtte splitte overhælde. Der er veldig, veldig mange muligheder nu, og vi har fokus på et ellers samarbejde i Norge, men der også i Danmark har integreret mange, så burde have. Så blev jeg budt må komme til Dyvekeskolen, og der har jeg så valget. Det var svært at høre, og der var vældig mange, som boede i Helsinge. Nu altså.

Niels 00:17:32 Og lige præcis dette taler vi jo mere om i næste program. Du skal have tusind tak for at være med her. Sissel Holten Hvor meget.

Sissel 00:17:40 Tyk lever jeg med et?

Niels 00:17:40 Mange tak og tak til dig Anja Kristine Hvidberg Olsen. Tak for det og tak til lytterne for at lytte med. Der er en ny pædagogisk kvartet om en uge. Tak for lyt med.