Betydningen af Håndtryk og Smil i Mødet med Børn: En Dybtgående Guide

Velkommen til denne blogpost, hvor vi udforsker betydningen af håndtryk og smil i mødet med børn, især i skoler og dagtilbud. Denne post er baseret på en episode af podcasten “Det Pædagogiske Kvarter”, hvor værten Niels Svanborg samt eksperterne Anja Kristine Hvidberg Olsen og Sissel Holten deler deres indsigter og erfaringer. Vi vil dykke ned i, hvordan nonverbal kommunikation som smil og håndtryk kan skabe relationer og tryghed for børnene, og hvordan disse enkle gestusser kan implementeres i praksis.

Indledning

I denne episode af “Det Pædagogiske Kvarter” byder Niels Svanborg velkommen til en diskussion om, hvordan håndtryk og smil kan påvirke børns oplevelse i skoler og dagtilbud. Med sig har han Anja Kristine Hvidberg Olsen, ekspert i pædagogisk psykologi, og Sissel Holten, lektor i specialpædagogik. Sammen udforsker de, hvordan disse nonverbale kommunikationsformer kan skabe en positiv atmosfære og styrke relationerne mellem børn og voksne.

Vigtigheden af Håndtryk og Smil

Smil: Den Korteste Vej Mellem Mennesker

Anja Kristine Hvidberg Olsen fremhæver, at smil er en essentiel del af menneskelig interaktion. Hun citerer Victor Borge, der sagde, at “smilet er den korteste vej mellem mennesker.” Dette understreger, hvordan nonverbal kommunikation kan have stor betydning for børns selvopfattelse og trivsel. Smil kan skabe en tidlig kontakt mellem lærere og elever, hvilket kan reducere uro i klasserummet og skabe en mere positiv atmosfære.

Praktiske Anvendelser i Skolen

Sissel Holten forklarer, at i Norge er det blevet en fast praksis at hilse på børnene, når de kommer ind i klassen. Dette kan være med til at skabe en følelse af ejerskab over klasserummet, hvor læreren fungerer som vært. Hun bemærker, at mange klasser oplever uro, og at det at tage imod børnene ved døren kan hjælpe med at etablere en roligere stemning.

Forberedelse af Rummet

Sissel beskriver også, hvordan pædagoger kan forberede rummet, inden børnene kommer ind, ved at placere måtter i en rundkreds og laminerede billeder af børnenes ansigtstræk. Dette skaber forudsigelighed og tryghed for børnene, som måske ikke har erfaring med at føle sig trygge i en skole- eller dagtilbudssituation.

Håndtryk som en Del af Velkomst

Håndtryk i Dagtilbud og SFO

Niels Svanborg spørger, om håndtryk også kan anvendes i dagtilbud og SFO. Sissel bekræfter, at det kan, og understreger, at det at give håndtryk til forældrene også kan have en positiv indvirkning på børnene. Det handler om at etablere kontakt og skabe en følelse af fællesskab.

Alder for Håndtryk

Niels spørger, hvornår børn kan begynde at give håndtryk. Sissel forklarer, at det kan være gavnligt at introducere håndtryk for børn i alderen 4-5 år, da det kan hjælpe med at skabe en følelse af fællesskab og samhørighed i klassen. Det er vigtigt, at læreren går forrest og viser, hvordan man hilser, så børnene kan lære det.

Hvordan Giver Man et Godt Håndtryk?

Niels stiller spørgsmålet om, hvordan man giver et godt håndtryk. Sissel forklarer, at det handler om at etablere kontakt og have et ægte smil. Et håndtryk skal ikke være en pligt, men en måde at skabe forbindelse på. Det er vigtigt, at både læreren og eleverne ser hinanden i øjnene og mødes med et smil.

Smillets Betydning

Smil og Energiniveau

Anja tilføjer, at smilet kan hæve energiniveauet i rummet. Når folk smiler, smitter det, og det kan ændre stemningen i et lokale. Hun nævner, at terapeuter ofte anbefaler at smile, selv når man ikke har lyst, da det kan hjælpe med at forbedre ens humør. Sissel deler en personlig anekdote om, hvordan et smil kan skabe forbindelse mellem mennesker og gøre en forskel i hverdagen.

Udfordringer ved at Opretholde et Positivt Demeanor

Niels anerkender, at det kan være svært for pædagoger at fokusere på at smile, når de er optaget af deres ansvar. Han påpeger, at kravene om at være en god pædagog nogle gange kan overskygge evnen til at udtrykke glæde. Sissel tilføjer, at det er vigtigt at være bevidst om sine ansigtsudtryk, især foran eleverne. Hun nævner en personlig strategi med at bære et armbånd, der minder hende om at smile, hvilket hjælper hende med at opretholde en positiv tilstedeværelse.

Træning for Pædagoger

Ansigtseksperimentet

Anja foreslår en øvelse kaldet “ansigtseksperimentet,” hvor deltagerne skiftevis modtager positive ansigtsudtryk og mødes med blanke blikke. Denne øvelse illustrerer ubehaget ved manglende nonverbal feedback og komforten ved positive interaktioner.

Brug af Video til Selvrefleksion

Sissel og Anja diskuterer værdien af at bruge video som et værktøj til selvrefleksion. Anja påpeger, at optagelser af sig selv kan give indsigt i ens nonverbale kommunikation og hjælpe pædagoger med at forstå, hvordan de opfattes af andre. Niels nævner en kommende episode, der vil fokusere på brugen af video i pædagogisk praksis, og opfordrer lytterne til at se frem til flere diskussioner om dette emne.

Konklusion

Episoden afsluttes med en refleksion over, hvordan håndtryk og smil kan være enkle, men effektive værktøjer til at skabe relationer og tryghed for børn. Niels takker Anja og Sissel for deres indsigter og opfordrer lytterne til at tænke over, hvordan de kan implementere disse praksisser i deres eget arbejde med børn.

Opsummering af Nøglepunkter

  • Smil er en kraftfuld nonverbal kommunikation, der kan skabe tidlig kontakt og reducere uro i klasserummet.
  • Håndtryk kan introduceres for børn i alderen 4-5 år og kan hjælpe med at skabe en følelse af fællesskab og samhørighed.
  • Pædagoger kan bruge øvelser som ansigtseksperimentet og videooptagelser til at forbedre deres nonverbale kommunikation.
  • Bevidsthed om ansigtsudtryk og en positiv tilstedeværelse kan have en stor indvirkning på børns trivsel og læring.

Ved at implementere disse enkle, men effektive strategier kan pædagoger skabe en mere positiv og tryg atmosfære for børnene, hvilket kan fremme deres læring og trivsel.

Niels 00:00:10 Hvad betyder håndtryk og smil i mødet med børn? Det er emnet for denne uges pædagogiske kvarter. Velkommen til lytterne og velkommen til dig Anja Kristine Hvidberg Olsen. Tak for det. Du er uge efter uge vores faste ekspert i programmet. Du kan. Pæd. I pædagogisk psykologi. Er du indehaver af relations formidlerne og partner i kompetence universet? Mit navn er Niels Svanborg. Jeg er journalist og redaktør på Socialt Indblik. Vi skal tale om smil og håndtryk eller hånd hilsner, som det hedder på norsk. Vi har nemlig igen Sissel Holten med som gæst. Velkommen til Sissel.

Anja 00:00:39 Mange tak.

Niels 00:00:40 Du er, som lytterne måske kan høre fra Norge, og det var også med i sidste uges afsnit. Du er lektor i specialpædagogik. Du er Eriksen coach. Du er Marte Meo licenseret supervisor. Og så er der skrevet de bøger, der hedder Tryk klasseledelse, der handler om mig til mere i skolen og fra dialog til relation. Anja Vi skal taler med om om håndtryk og smil, og vi gjorde da vi berørte allerede lidt i sidste afsnit, der handlede om det her med relationen til til børn i skole og dagtilbud, hvor Sidsel fortalte lidt om tal.

Niels 00:01:12 Faktisk også om, at nu gør man det i Norge som en fast ting. Det skal vi høre mere om i dette afsnit. Men, men allerførst lige det her med smil og håndtryk. Hvorfor tænker du, at det er vigtigt at sætte på dagsordenen?

Anja 00:01:22 Ja, det var vist Victor Borge, der sagde noget om, at smilet er den korteste vej mellem mennesker, og det er jeg faktisk ret enig i. Og det vi sender ud rent nonverbalt, det får rigtig stor betydning for børnenes selvoplevelse. Og når vi taler om hånd hilsner, som vi skal tale om i dag, så synes jeg der er en kæmpe gave i, at den her kontakt bliver skabt meget, meget tidligt. Enden af undervisningen for eksempel gå i gang med. Typisk, så ser vi rigtig meget uro i klasserummet, og den uro tænker jeg, vi kan komme en lille smule på forkant ved faktisk at indtage den slags værtskab, inden eleverne bare vælter ind i klasserummet, så den kontakt, vi allerede kan skabe udenfor klassen, den får ret stor betydning for, hvordan det hele kommer til at forløbe.

Anja 00:02:12 Så derfor lyder det interessant.

Niels 00:02:15 Og nu sagde jeg før, at I gør det i Norge som en fast ting. Det her med at hilse mange gør jeg, mange gør er. Hvad er det, som du oplever, at det kan? Og hvad betyder det, når man, når man gør det herned og og give håndtryk og hilse.

Sissel 00:02:29 Som om jeg savner noget, så er der ofte meget uro i klassen. Vældigt mange klasser oplever meget uro. Hvis læreren går ind, som du siger, så fint som vært, så på må til dommerne døren og tager imod det som kommer ind. Der er visse lærere, da hun eller ham som ejer klasserummet er og ikke børnene. For hvis man slippe børnene først, så er det ligesom inden der er klasserummet første år, sat på en måde vise Visse ord skal være der, og hvis læreren står på det åbne vent, det er levende vinduet og tit er en med hormonelle ting, så alle er en slags vært.

Niels 00:03:09 Og nu taler vi skole. Men, men, men men.

Niels 00:03:12 Det kunne man også godt i dagtilbud, SFO eller altså andre steder ved den indførte håndtryk.

Anja 00:03:18 Når vi nogle gange er ude at vejlede i en metode, der hedder sådan. Jeg er en cykel, så så planlægger pædagogerne også rummet, forinden børnene kommer ind i lokalet. Så små måtter på i en rundkreds. Måske endda er børnenes billeder af børnenes ansigter ligesom lamineret på de her måtter, så der bliver skabt sådan en forudsigelighed inde i rummet. Og det har rigtig, rigtig, rigtig stor betydning igen for den psykologiske tryghed. Der er så mange børn, der måske ikke har erfaring med, at der er nogen, der er større end dem, der ved mere, der passer på dem, så de er på overarbejde i forhold til at tage et ansvar og måske tage taget et ansvar alt for tidligt, før de var klar til det. Så læreren og pædagogen får faktisk taget noget af dette ansvar væk fra dem ved at skabe denne her tydelige, forudsigelige ramme, så det er ret værdifuldt.

Sissel 00:04:11 Jeg er jo så meget optaget af den teknologiske trike have.

Sissel 00:04:13 Den ideelle børne komme til børnehaven, sejle når det er meget små, for det er vi vældig ofte. Her er pædagogen møde for low barn grupperne, så sæt det på armen til mor eller far og så går pædagogik og lidt ind i ansigtet. Det børnene ser ham i. Velkommen til. Det er vel opera manden, at børn tænkte så og sagde, at kontakten med loven er du voksne? Ej at dubletter den er god der måske op af det ville betyde at der er pleje ved og set hvad der går uden at gå ind og sige hej mor eller far først og så det bare nat. Så når Bona opleve at der bliver kontakt med nogle voksne, hvis vi tager vare på dig sammen.

Niels 00:04:57 Så det med at man faktisk også har givet et håndtryk til forældrene, det kan faktisk også betyde noget, for børnene.

Sissel 00:05:02 Er jo netop kun et håndtryk man. Men man må gå inde blik og have blik for smil og kontakt og etablere kontakten.

Niels 00:05:10 En tydelig hilsen er og er der nogen alder på hvor og hvornår man kan begynde på det her med at give hånd? Men hvornår skal man kunne begynde? Ja, nu sidder jeg i og peger på hinanden, kan jeg godt se.

Anja 00:05:25 Fordi hvem er den rigtige ekspert nu?

Sissel 00:05:28 Og så det jeg tænker er selve hånden den amerikanske kunstigt advis mænd som er i Helle Helles Tingene er blik og smil i skolen oma Kosteligt ældre børn 4 5 år som er lidt urolige. Så kommer news state yde et one way holder hånd man alle sovet med de små børnene så kommer om kun siger hold du er R e r, og så bliver der en form for fællesskab i et mørkt blik. Alle, der i klasserummet fejrer det med rund hilse, så gør vi og gør det ved, at lærerne går frem og siger Kom alle hid, kom hid! Og hvad de, end der er dårlige end de aldrig selv har taget ned, ser, så giver du det gode smil. Ser du ved hele klassen og ser rejsegildet og ser sig om. Og der bliver på Mors det samme som hun. Nielsen brød op, hilse på helte, råbe samtidig.

Niels 00:06:20 Ja, fordi nu kan man sint, når man ser og give hånd. Det lyder meget simpelt. Giv hånd.

Niels 00:06:26 Hvor svært kan det være, kan man så sige. Så derfor vil jeg alligevel stille spørgsmålet. Altså hvordan man giver det gode håndtryk for det, man kan. Jeg tror, vi allesammen selv har prøvet at få sådan et lidt slapt håndtryk eller et uengagerede håndtryk eller et håndtryk med et dødt blik eller et eller andet. Så det der med at give håndtryk er jo ikke bare i pædagogisk sammenhæng. Hvordan giver vi så det gode håndtryk.

Sissel 00:06:44 Når man har indhold? Og så vi nu vil sætte film på, som I bruge, så serverer i starten, så Krumme er lavet i hånden, og så var det at gå det forbi og sende i gulvet eller bare gå forbi det solide Layton hoved dem igen. Og jeg har nu æsker sendt af, hvor jeg nu så får et fælles blik og så give Lawrence et smil og håbe på et smil tilbage. Det er selve der virkelig har indhold i hånden. Ikke for det. Så bliver det helt meningsløst, for det var jo sandt. Er det min mund, der skal være Talbot?

Niels 00:07:16 Ja, sådan sur pligt, bare jeg skal give hånd, og så giver man hånd og så videre.

Anja 00:07:20 Kontakten skal etableres.

Sissel 00:07:22 Når det er vigtigt.

Anja 00:07:23 Er faktisk på et tidspunkt. Så jeg har holdt et fantastisk oplæg, hvor vi så noget videofilm fra det her håndtryk, og hvor I så bevægelsen fra, hvornår det startede. Og rigtig mange elever kiggede ikke i øjnene og mødte lærerens blik her først. Men efter meget kort tid, så så vi den her fantastiske udvikling, hvor der var de her møde øjeblikke mellem lærer og elev. Altså dem på meget kort tid, der etableres.

Sissel 00:07:49 Der netop dér, hvor der ikke nu holder liv i altså fordi der har holdt løn, måtte vi holde os fra fødsler. Vi har i os evnen til at komme i god kontakt med hinanden, og der er vi bruge herre fra alle vil egentlig har god kontakt med hinanden ved lige kan derved elsker da der er få så oplever børnene der har det godt for mig når det er virkelig markedet blødt slipper skære og lille smil det manden sætte mig ledsager mig for det går så hurtigt for dig godt.

Anja 00:08:18 Ja har du også eksperimenteret lidt? Jeg har set nogle klip, hvor der eleverne får lov til at vælge mellem, om de vil give highfive og om de vil give et kram, om de vil give hånden.

Anja 00:08:28 Har du set nogle af de, der har kommenteret lidt på forskellige måder at hilse på?

Sissel 00:08:33 Og ja, jeg har ikke fået nogen af de andre, fordi at hej farve går ofte hurtigt og nu hvor jeg er gået forbi.

Anja 00:08:40 Kontakten etableres så der er for meget tempo på.

Sissel 00:08:43 Ja ja ord blev kontakten mangler mig meget. Jeg har månder med op der dog kan handle. og så og så denne her med craving. For dig er der så meget effektiv måde for børnene at slippe lidt kontakt igen, samt der kommer et indarbejdet gået. Nu giver eleverne kram, bliver kontakten mangler og der laves ikke den grundlæggende kontakten som vi ønsker.

Anja 00:09:08 Ej gode pointer er.

Niels 00:09:10 Så er der er virkelig øjne med i dette håndtryk. Og så sagde du smil, for det havde vi jo også med, ligesom vi sagde håndtryk og smil i starten. Altså hvad er det? Når du så kobler smilet på, at smilet betyder nus. Ane indledte med det her whiteboard citat ikke? Men, men hvad tænker du? Smilet kan i denne her sammenhæng smile.

Sissel 00:09:28 Da jeg kom vise børnene at ligge og sætte. Og jeg synes da så fint, at du går ind på skolen. Vi skrev det hyggeligt sammen, men der er meget meget som ligger ja, et godt smil og et delt smil, så der er meget der holder det her tegning på få sekunder, hvorved smilet der.

Niels 00:09:45 Ja ja Jeg kan lægge et link til til bogen, så man kan se den tegning der er på forsiden af bogen. Hvordan netop et smil er?

Anja 00:09:53 Og noget andet jeg også synes smilet skaber. Det beviser, at vi hæver vores energi på en eller anden måde. Jeg tror alle sammen, at vi godt kan genkende og være i et lokale, hvor folk sidder helt af. Vi talt ser sure og triste ud og virker som om de har lyst til at være der. Altså det er nærmest hele ens krop, der bliver tynget. Det gør min i hvert fald, fordi vi smitter. Vi smitter med vores effekt, hvis vi ændrer vores stemninger. Så smilet vil i sig selv gøre, at vi hæver vores energi.

Anja 00:10:23 Der er også mange terapeuter, der arbejder med. Hvis vi skal hive os selv ud af en depression, er vi faktisk Jamen stiller os i en power pose og smiler, selvom vi ikke har lyst til at smile. Men allerede efter få sekunder vil vi faktisk snyde vores hjerne til at tro, at vi er gladere, og der vil frigives en masse hormoner, især turneen og glædes hormoner, som gør, at vi på mange måder har det en lille smule bedre.

Sissel 00:10:48 Ja, jeg må fortælle en lille historie fra jeg når mine studenter, som som virkelig bliver vældig meget, dufter dejligt med smil, så hun så stille sig på metroen og så tænkte for sig selv. Så dette skal jeg prøve ud med deres smil, fordi jeg til dels har jo og du kunne jo prøve at smile på vejen på garden og hvis du får et smil tilbage du glemme det ikke i løbet af dagen. Så det er en ung magnet. Det gør noget så stort på verden smilte hun når hun smilte tilbage og så gik hun der mere rund og så kommer hun løbende til og sig selv.

Sissel 00:11:19 Har du lyst? Livet har en kop kaffe med mig, og så over det kommende ejer har jeg, Er jeg gift, har mange børn, så du ikke skal gå. Men da du var så sød så hun så vil du bare gå den vej. Hej hej I.

Anja 00:11:34 Smiler meget bedre end tænder.

Sissel 00:11:36 Ville jeg sige.

Anja 00:11:37 Også nemt ja.

Niels 00:11:40 Så det havde skabt en eller anden kontakt, men det tænker jeg også at det gjorde, fordi at man kunne mærke at det var et ægte smil der kom. Det er jo også noget ægte dermed, fordi hvis vi bruger smilet som et greb, så jeg kan huske smilet, så er det ikke sikkert det virker sådan.

Sissel 00:11:54 Eller hvad? For i starten, så ville landets gæve står der dog virkelig love, der står mål med Smiler. Det er svært, så prøv og se her, så sker der. Det er dog Kjartan, som jeg siger på norsk år, så kommer I lave noget her. At lave en tro, og der er et ægte smil.

Sissel 00:12:13 Det mærker de. Sætte tanden som smil tilbage og smitte det ægte smil fra børnene tilbage til lavaen, og så bliver der ægte smil for et smil, at ægte smil smitter. Du klare det ordforråd og varmt ansigtsudtryk, så hvis du er sur over en kommentar, er der også smilet og et ægte godt smil. Så må du smile tilbage hvor vi har lokket. Som jeg fik på den måde, ja så er forskningens smilets betydning, som fortalte der ja.

Niels 00:12:40 Så man kan faktisk godt lige som At sætte et smil på, selv om man måske ikke lige sådan har det, altså.

Sissel 00:12:46 Hvor det.

Niels 00:12:47 Er.

Sissel 00:12:47 Men at det er helt naturligt, at folk er nogle store, når de virkelig glæder sig. Når oplevelser ser og det der har fungeret så godt, så sæt det på filmen. Ikke sådan.

Niels 00:12:56 At beslutte sig for at smile af sådan.

Sissel 00:12:59 Er du slet det starten. Det tog ord for sig selv.

Niels 00:13:02 Hvad tænker du? Er jeg fordi man kan se? Altså nu pædagogerne sidder og lytter, har netop Jamen skal vi så også til at smile, selvom vi måske ikke er specielt glade den dag eller sådan tingene er hårde? Eller er det ikke meget forlangt, hvis der sidder nogen og tænker det? Hvad ville du sige til det?

Anja 00:13:17 Jamen, det giver mening.

Anja 00:13:18 Man kan tænke det. Men igen, jeg tilslutter mig meget det du siger Sissel, at vi smitter, så vi smitter med vores smil. Så på den måde. Så selvom man måske ikke har lyst til at smile, når man gør det, så vil der være et barn, der står over for en, som spejler det smil, som smiler ægte. Og så bliver vi automatisk smittet af det, så det bliver en positiv cirkel. Så jeg kan på det kraftigste anbefale. Vi ser det også nogle gange med de der grine coaches, der nogle gange er ude til julefrokost og alt muligt. Så sætter de fjollede grin i gang, og så skal publikum grine og lige pludselig griner man ægte alle sammen, og det skaber bare noget helt fantastisk i sådan et rum.

Niels 00:14:00 Men altså kan det være svært, det der med at finde ting, hvis man står og koncentrere sig. Sådan kan jeg godt selv have det. For eksempel når. Interviewer Så kan jeg nogle gange godt har jeg set ikke smilet så meget, fordi jeg må koncentrere om, hvad skal jeg stiller spørgsmål eller noget.

Niels 00:14:13 Sådan tænker jeg jo let. Man kan have det som pædagog. Man er så optaget af at være den gode pædagog, og der sker måske samtidig tusind ting, og man skal også huske alt muligt andet. Altså at det kan faktisk være svært bare at beslutte sig for at smile.

Sissel 00:14:27 Ja, og så vigtig pointe. Det er fordi når vi tænker når vi tager ting som er vigtige eller Walt, ja så blev vi mødt og vore elever ansigt. Og det er sådan er det bare. Men jeg er lidt mido der dog at lægge et lyst ansigt på mig selv, når jeg er på gaden og minde mig selv på det ofte. Jeg har et armbånd, hvor det står smil. Der har jeg mindre tæt, og det har jeg på mig. Og det fordi det giver mig et hint på, at damer husker ikke kan gå og så hjem med et mørkt ansigt, fordi du lyse som lille. Og så lige sat ind ad det gør nogen med mig og højt lister ansigt. Faktisk er jeg mere med mig selv.

Niels 00:15:08 Så man kan faktisk træne det. Altså hvad kan man se uden for sin pædagogiske praksis i metroen?

Sissel 00:15:14 For eksempel.

Niels 00:15:15 Måske jeg inviterede på en kop kaffe eller noget.

Anja 00:15:18 Jeg er heldig.

Sissel 00:15:20 Hvis man er heldig.

Niels 00:15:22 Men hvordan? Hvordan tænker du egentlig, at man kan træne, hvis man er pædagogisk personale? Hvis nu at man sidder derude? Det ved vi jo. Der er mange institutioner, der også lytter til det her og tænker det kan vi bruge i vores praksis. Hvad kunne de så tage med sig herfra og øve sig på det her.

Anja 00:15:39 Hvad kunne vi bruge nogle gange? Den øvelse, der hedder sted face eksperimentet? Altså det var et på Tørning, der lavede et forsøg, hvor jeg virkelig viste hvad der sker med os, når vi overhovedet ikke modtager nogen som helst signaler fra den anden. Nik, altså den anden står helt med Mike færdig. Og der bliver vi meget ukoncentrerede og vores sætninger bliver usammenhængende, og vi kan simpelthen mærke vores puls stige. Det er så ubehageligt for os ikke at få den her nonverbale feedback, hvor vi omvendt virkelig slapper af og føler os set og mødt, når den anden står og smiler og giver os nogle nonverbale signaler.

Anja 00:16:16 Så det at lave den her træning, hvor man skiftes til at modtage første rare ansigt dag og derefter sted face eller den anden, vender ryggen til én eller står og kigger ned i sin telefon. Der mærker man på sin egen krop ubehaget, og det har vi i hvert fald hørt rigtig mange pædagoger og lærere give os den feedback af nu, Fordi de har mærket det på egen krop, samt en endnu større bevidsthed i forhold til at skrue op for deres lyse ansigter, som du ville sige Ja.

Niels 00:16:44 Og så kan man vel også bruge det, som I begge to også har talt om at bruge video?

Anja 00:16:50 Klart. Det har vi talt så meget om. Vi glemmer at nævne det her. Jeg synes, det er en måde, vi kan se os selv udefra og på den måde. Med mindre vi netop får brug af at filme os selv.

Niels 00:17:01 Præcis. Det er jo lige præcis det, vi skal tale om i næste uges program, så det var derfor, jeg lige tog den med her. Altså hvis man vil høre noget om, hvordan man kan arbejde med det, så så glæd dig til næste uge, så kommer der faktisk et program om det at bruge video i den pædagogiske praksis.

Niels 00:17:14 Og der er du også med igen.

Sissel 00:17:16 Ja tak.

Niels 00:17:16 Ja, du skal have tusind tak for at være med i det her program.

Sissel 00:17:20 Mange tak for mig.

Niels 00:17:21 Også tak til dig Anja Kristine Hvidberg Olsen. Tak for det. Der er ny pædagogisk dag til om en uge. Tak for at lytte med.

Andre indlæg