En Ny Vej til Konflikthåndtering i Skolerne: Perspektivskift og Praktiske Strategier

Automatically Transcribed With Podsqueeze

Niels Svanborg 00:00:02 Du lytter til en podcast fra Socialt Indblik. Der er brug for et perspektiv skift på skolerne, der handler om, hvordan vi ser børn og de unge, og hvordan vi håndterer konflikter og udadreagerende adfærd. Det skal vi tale om i denne uges pædagogiske kvarter. Velkommen til jer lyttere. Mit navn er Niels Vandborg. Jeg er journalist og redaktør på Social Indblik og velkommen til dig Anja Kristine Hvidberg Olsen Tak for det. Du er uge efter uge vores faste ekspert her i programmet. Du kan pæd. I pædagogisk psykologi og så du relations har midlerne og kompetence universet. Og Er du forfatter til flere bøger og vi skal tale om din nyeste bog her i dag? Ja, den hedder En ny vej til konflikthåndtering. Med Martha mave og Low arousal hedder bogen Øjne. Det er jo en. En bog, der på nogle måder er en fortsættelse af dine forrige bøger som os, hvor du har dagtilbud, og hvor du har demente. Som jeg skrev i.

Anja Kristine Hvidberg Olsen 00:00:56 Et samarbejde med Jacob Bellens og Gitte Henriksen.

Niels Svanborg 00:00:59 Ja, præcis.

Niels Svanborg 00:01:00 Den har du skrevet selv. Ja, men kunne du ikke lige starte med at fortælle hvorfor? Hvorfor nu sætte fokus på skolen? Hvorfor? Hvorfor skal vi sætte fokus på skolen?

Anja Kristine Hvidberg Olsen 00:01:11 Det lå mig så meget på sinde, at jeg havde det sådan med den her bog, at den var for vigtig til at lade vær med at skrive. Særligt fordi jeg har set en tendens, vi kommer over både på rigtig mange skoler og i mange dagtilbud. Og med fare for at fornærme nogen ude i skoleverdenen, så ser jeg en klar tendens til, at skolelærere generelt er mere utrænede i forhold til at kigge bagom adfærd til højre. Denne her refleksiv praksis med sine kollegaer, hvor man faktisk kigger på hvad kan jeg som fagprofessionelle justere på i min tilgang til eleverne og i den kontekst, hvor af undervisning foregår i. Det er min oplevelse, at det er det nyere på det område. Det giver mening. Det giver super god mening, fordi det er jo ikke så lang tid siden, at pædagogerne kom ind i klasserummet. Så der er rigtig mange undervisere og lærere på skolen, der har kunne lukke døren ind til deres klasseværelse og ligesom stå dér med deres egen praksis.

Anja Kristine Hvidberg Olsen 00:02:18 Uden andre blikke på dem kan man sige, hvor pædagoger har det. Der kan man jo nærmest ikke lave noget, uden der er en kollega, der står i hjørnet og kigger på ens praksis og kan give sparring til det. Så. Så jeg tænker i den grad af den her bog, jeg har skrevet nu inviterer til, at de fagprofessionelle ude på skolerne får langt flere handlemuligheder, fordi de begynder at se, hvad de selv kan justere på. Og også i forhold til at minimere konflikter.

Niels Svanborg 00:02:50 Har der været. Altså skyldes også, at der har været det her i de senere år, har tiltagende fokus på læring og læringsmål og så videre, Så at det måske har trængt det her endnu mere i baggrunden.

Anja Kristine Hvidberg Olsen 00:03:01 Helt klart. Så der er så meget pres på skolerne der ude, og jeg tænker, vi er mange, der kan være enige om, at dér, hvor undervisningen foregår, er der ikke de optimale betingelser for læring og trivsel. Der er alt for mange elever i klassen, og der er for få voksne til at kunne understøtte de elever, der er.

Anja Kristine Hvidberg Olsen 00:03:21 Og så skal det jo siges dér, hvor vi ser, at der er de største udfald i forhold til udadreagerende adfærd. Det er faktisk i indskolingen, det er hos de helt små børn, hvor der lige pludselig bliver en retorik for regeringen om vold mod lærerne. Og det bliver blæst op, som om der er små monstre i klasselokalerne. Og der er det jo interessant at tænke på. Altså børn fødes altså, inden de begynder i skole, og der er en tendens til at tænke i Hov, så var de dér lige pludselig de. Der er rigtig mange børn, der har gået. Hvad jeg vil sige for lud og koldt vand i Daginstitutioner i mange år, inden de starter i skole, hvor der ikke har været ressourcerne til, at de voksne kunne være den her regulerende anden, som der er brug for, for at vi faktisk får børn, der er i stand til at kunne navigere i de rammer, som skolen lige nu sætter op.

Niels Svanborg 00:04:15 Og du taler om dette perspektiv skiftet du ikke bruger foldet, folde det ud.

Niels Svanborg 00:04:19 Hvad er det for et perspektiv? Skifter du? Du ser der er behov for perspektiv.

Anja Kristine Hvidberg Olsen 00:04:22 Skiftet handler rigtig meget om, at vi kigger på på mennesket som et menneske, der faktisk er motiveret til at samarbejde. Altså at gøre det godt, hvis mennesket kan. Så perspektivet skiftet ligger rigtig meget i, at når vi ser, at der er et menneske, der ikke nødvendigvis går med os eller har en eller anden form for adfærd, som vi ikke billiger i en skole kontekst. Så i stedet for at tænke, at den elev er sat i verden for at provokere mig eller de forældre er heller ikke sat nok grænser og rammer derhjemme, så tager vi perspektivet. At den elev faktisk lige nu viser, at der er noget, der er blevet for svært. Så den her udad reagerende adfærd kan forstås som en mestringsstrategier. Og hvis vi forstår det, så er vi allerede med til at forebygge noget af forråelsen, for så bliver vi mere nysgerrige på eleven. Vi får lyst til at se bagom adfærden. Det er denne her meget mere mentaliserende tilgang, hvor vi tænker Hold da op, Sofus har lige kastet med sit penalhus og sparkede til alle stolene på vej ud af klasselokalet.

Anja Kristine Hvidberg Olsen 00:05:29 I stedet for at tænke Han er da godt nok, Han skal rettes ind, han skal straffes. Så tænker vi Hvad kan jeg som underviser gøre for at den her uheldige situation, der udspillede sig i dag, ikke også udspiller sig tirsdag, onsdag og torsdag, fordi jeg som fagprofessionel måske bliver ved med at øje og præsentere Sofus for nogle rammer og nogle betingelser, som han faktisk ikke kan håndtere.

Niels Svanborg 00:05:55 Handler også om, at lærerne skal ikke bare tage ansvar for læring, altså at lære dem matematik og formler og grammatik og så videre, men faktisk også tage et ansvar for trivsel og tage et medansvar for, at når nogen ligesom har en udadreagerende adfærd.

Anja Kristine Hvidberg Olsen 00:06:11 Ja, det tænker jeg bestemt. Der ligger et kæmpe princip i Low arousal tilgangen, som hedder ansvars princippet. Den, der tager ansvar, kan forandre, og det handler i virkeligheden om ikke at placere skyld og skam. Og det er fordi du ikke har taget nok ansvar. Det handler om at hive handlemulighederne hjem til sig selv som fagprofessionelle. Og se, jeg har faktisk ikke nogen fjernbetjening til Sofus, der lige har smadret de her vinduer her.

Anja Kristine Hvidberg Olsen 00:06:38 Måske heller ikke fjernbetjeningen til forældrene derhjemme, men jeg har fjernbetjeningen til mit eget maskinrum, og mine kollegaer kan hjælpe mig rigtig meget til at finde nye veje ind i det her. Så på den måde er der helt klart Mulighed.

Niels Svanborg 00:06:55 Og så introducerer du jo disse begreber og lover at afsløre Marta Miro i en skole kontekst. Er det det du vil med med din nye bog og giver anvisninger og redskaber til. Og det er selvfølgelig her et pædagogisk kvarter, et kort program, så det kan vi ikke sådan folde fuldstændig ud. Må man læse din bog? Men kunne du alligevel løfte sløret for, hvordan kan man arbejde med disse begreber i en skole kontekst?

Anja Kristine Hvidberg Olsen 00:07:19 Den er jo ekstremt praksisnær, den her bog, for det ser jeg det kalder på ude i sektoren, både på pædagog eller på læreruddannelserne og for den sags skyld også på pædagoguddannelsen. Men hvis vi tager læreruddannelsen, så har de faktisk. De studerende har rigtig meget brug for at blive bekendt med den virkelighed, der møder dem på den anden side. Og der må man sige af Martha Meo metoden er jo virkelig en metode, hvor man igennem ved at filme sig selv filme samspillet med eleverne får sat sin egen måde at agere på totalt under lup og i særlig grad for viden om, hvad er det faktisk, eleven har brug for? Ja, jeg støtter eleverne i dette øjeblik, og hvordan kan jeg gøre mere af det gode, jeg gør i forvejen? Den meget ressource orienterede metode, som viser en vej at gå.

Anja Kristine Hvidberg Olsen 00:08:09 Så det er meget hands on, og med Low arousal tilgangen bliver du som lærer og et lærer team simpelt hen klædt på til at vide, hvilke konkrete handlemuligheder og værktøjer du skal bruge i de forskellige faser af en konflikt, og hvordan du kan hjælpe eleverne i optrapning fasen til at bevare deres egen selvkontrol, så de netop ikke mister den, hvor de ikke kan samarbejde. Og det kører helt af sporet. Og det ender måske med, at du selv får et spark over skinnebenet. Så på den måde så så tilgangen og metoden går så fint hånd i hånd og står jo virkelig på det menneskesyn, at vi tror på, at mennesker gør det godt, hvis de kan.

Niels Svanborg 00:08:51 Og altså nu både Marte Meo og Low Arousal laver noget, man kan blive uddannet i, og som man kan blive Mats Meo terapeut. Man kan tage lange uddannelser, lover barsel. Men kan man stadig godt? Og tænker næsten du du sagde ja til Selvom måske det ledende spørgsmål ikke kan man stadig godt ligesom brug af så få noget med fra fra metoderne fra en bog og så bruge det i praksis.

Anja Kristine Hvidberg Olsen 00:09:11 Uanset hvad bliver vi altid klogere af at se os selv se små samspil, klippe os selv, fordi vi kan ikke se os selv udefra. Og det er det, der er i bogen er der simpelt hen er QR koder til. Jamen film, klip, samspil, klip for rigtige skoler der ude, hvor man kan se hvad vil det faktisk sige og positivt bekræfte, Hvad vil det sige og og se og følge? Hvad vil det sige at tage positiv ledelse? Alle de ting, der skal være til stede, for at vi faktisk får en klasse i trivsel? Det ville man kunne se ved at tage sin telefon ned over den her bog, så konkret er det er det anvist, og der vil også være skemaer i bogen, som man kan se. Og hvordan kan vi bruge det her som et feedback redskab? Det her med at filme så så helt klart. Alle vil kunne gå til det her og blive klogere på deres egen praksis.

Niels Svanborg 00:10:04 Så det er ikke en bog, man sætter sig ned og læser fra far fra start til slut.

Niels Svanborg 00:10:08 Og så er læren faktisk også lidt en opslagsbog eller en bog, man kan gå til og fra med forskellige.

Anja Kristine Hvidberg Olsen 00:10:14 Det vil man med fordel kunne. Jeg vil selvfølgelig anbefale, at man rigtig meget fokuserer på den tilgangs del, der ligger i overvejelse for det, der bliver nødt til at være på plads. Det er menneskesynet. Det er det perspektiv skifte. Det her program handler om, at vi til hver en tid går over broen til den anden, læser den anden indefra og faktisk forstår, at eleven gør det godt, hvis eleven kan. Så hvis det er en realitet, så bliver vi nødt til at se på, hvordan kan jeg krav, tilpasse og justere her, for at eleven faktisk går med mig og samarbejder?

Niels Svanborg 00:10:49 Hvad? Hvad håber du på? Og at jeg til sidst af din bog kan kan sætte i gang og skabe af forandring ude i skoleverdenen?

Anja Kristine Hvidberg Olsen 00:10:55 Mit store håb for denne her bog er jo, at den dels er med til at forebygge den forråelse, der hersker derude, fordi der er en høj faglighed, der også skal sættes, i stedet for at der skal være et refleksivt rum, hvor vi kigger på vores tilgange.

Anja Kristine Hvidberg Olsen 00:11:11 Mit håb er også, at der ikke bliver rullet ud med sådan nogle bud som akut skoler, hvor børn skal tages ud af deres kontekst, hvis de ender i en situation, hvor af at de er blevet så max presset, at de måske er kommet til at slå, fordi det var den eneste handlemulighed de kunne få øje på. Men er man dér, ser det jo i konteksten. De her problemer udvikler sig. Så var det også i konteksten, de skal løses af det. Det. Mit håb er, at det er her, det bliver. Bogen bliver pensum på alle læreruddannelser i Danmark, og at det også bliver en bog, man simpelthen har. I bruger I skolen. Der er jo refleksionsspørgsmål på alle siderne, som man kan bruge til at have de her drøftelser og højne kvaliteten og højne fagligheden og dermed også højne trivslen i skole konteksten. Hvis man bruger de her spørgsmål på personalemøder.

Speaker 3 00:12:04 Tillykke med bogen, tak for det og.

Niels Svanborg 00:12:06 Vi lægger et link i noterne til bogen, så man kan læse mere.

Anja Kristine Hvidberg Olsen 00:12:10 Jeg håber der er rigtig mange, der får lyst til at tilmelde sig til bogudgivelsen. Simpelthen. Lanceringen den 30. På Gyldendal. Der er alle velkomne, og det er et helt gratis arrangement, og der ligger link inde på Relations for midlernes facebookside.

Niels Svanborg 00:12:25 Vi lægger også et link ind i noterne, så man kan komme med og høre dig fortælle mere om bogen. Tusind tak for nu Anja Kristine Hvidberg.

Speaker 3 00:12:31 Olsen Tak.

Niels Svanborg 00:12:32 Og tak til lytterne. Der er en ny pædagogisk kvartet om en uge. Vi lyttes ved.