FRA AUTOMATPILOT TIL FAGLIG RO
Når barnet rammer noget i os
Vi kender det. Barnet afbryder igen. Forældrene møder os med modstand. Vi føler os ikke hørt, og pludselig mærker vi irritationen, frustrationen eller trangen til at sætte hårdere ind.
Vi ved godt, hvordan vi gerne vil reagere. Alligevel kan vi ende med at gøre noget andet.
Fra automatpilot til faglig ro sætter fokus på det, der sker i os selv, når vi bliver følelsesmæssigt påvirket i relationen til et barn eller en forælder.
Kurset hjælper jer med at få øje på egne triggere, tanker, følelser og automatiske handleimpulser, så I får større frihed til at vælge jeres faglige respons, også når relationen bliver svær.
Til hele medarbejdergruppen
Klar på jeres næste personalemøde
Adgang i seks måneder
Fra personalemøde til pædagogisk udvikling
Kurserne er skabt til jer, der vil udvikle jer tæt på praksis — med fleksibilitet i, hvordan I gennemfører dem.
I kan selv facilitere et fagligt personalemøde på tre timer eller mere. Vi guider jer med oplæg, film, refleksioner og øvelser — I behøver ikke være eksperter på forhånd.
Ønsker I, at vi står for faciliteringen, kan I tilkøbe en konsulent, der kommer ud og faciliterer hos jer, med jeres medarbejdere.
På mødet
- Færdigt kursus/forløb til et personalemøde (tre timer eller mere)
- Oplæg, animationsfilm, refleksioner og øvelser
- Øvelsesark og vejledende facilitatorark
- Det eneste, der kræves, er en skærm, adgang til internet , udskrevne øvelsesark
Mellem møderne
- Konkrete aktioner, I afprøver i jeres praksis
- Løbende evaluering af praksis
- Adgang til materialet i seks måneder, så der er mulighed for at genbesøge kurserne samt få flere medarbejdere med ombord.
I dagtilbuddene
- Et fælles fagligt sprog og en styrket refleksiv praksis
- Kompetenceudvikling, der bliver hos jer
- Mulighed for et samlet kompetenceløft på tværs af dagtilbud i hele kommunen
Sådan kan I bruge kurset
Kurset kan gennemføres direkte på et af jeres eksisterende personalemøder. I skal blot bruge:
En skærm
Internet
Øvelsesark
Fælles deltagelse
Faglighed, humor og genkendelse i vores helt eget univers
Hos Relationsformidlerne har vi skabt vores helt eget univers af karakterer, som med humor, genkendelige situationer og kærlige overdrivelser spejler den pædagogiske hverdag.
Vi tror på, at teori og faglig viden på højt niveau sagtens kan formidles praksisnært, enkelt og humoristisk. Derfor har vi bevidst valgt et legende udtryk i vores digitale kurser, hvor faglig tyngde går hånd i hånd med lethed og selvironi.
For humor kan noget særligt. Den kan sænke paraderne, vække genkendelse og skabe plads til refleksion og læring. Når vi kan grine lidt af os selv og de situationer, vi står i som fagprofessionelle, bliver det lettere at se vores egen praksis udefra og få øje på nye perspektiver og handlemuligheder.
Vores karakterer er derfor en gennemgående del af Relationsformidlernes univers. Du vil møde dem i vores digitale kurser, på vores slides og til vores pædagogiske dage.
Der findes allerede en enorm viden i den pædagogiske praksis. Vores kurser bygger videre på denne viden og skal inspirere til en refleksiv praksis, hvor vi kontinuerligt tør kigge indad, udfordre vores vaner og være nysgerrige på, hvad vi selv kan gøre anderledes.
For læring handler ikke kun om at få ny viden, men også om at få nye øjne på det, vi allerede gør.
Når automatpiloten tager over
At være fagprofessionel betyder ikke, at vi holder op med at være mennesker.
Vi kan blive irriterede, frustrerede, pressede og ramt. Og nogle børn og forældre kan vække stærkere reaktioner i os end andre.
Det interessante er, hvad der sker bagefter.
For når vores følelsesmæssige reaktion bliver stærk, kan tankerne hurtigt følge med:
“Hvor er han irriterende.”
“Hun provokerer mig.”
“Han er simpelthen grænsesøgende.”
På kurset undersøger I de øjeblikke, hvor automatpiloten tager over, og hvordan større bevidsthed om egne reaktionsmønstre kan give mere faglig frihed i situationen.
Det får I med
Gennem oplæg, film, refleksioner og øvelser arbejder I med det, der gør en forskel i praksis:
Indsigt i egne reaktioner
- At få øje på egne automatpilotreaktioner i pressede situationer
- At identificere egne triggere
- Sammenhængen mellem tanker, følelser og handleimpulser
Skyggearbejde
- Forståelsen af skygger som projektioner
- Hvad egne skygger kan betyde i relationen til børn og forældre
- At arbejde med både lyse og mørke skygger
Balance og styrke
- At balancere egne reaktioner mere hensigtsmæssigt
- At styrke autenticitet, frihed og faglig ro i samspillet
Hvad trigger dig?
Nogle former for adfærd rammer os mere end andre.
Måske bliver du særligt påvirket af barnet, der konstant afbryder. Barnet, der siger nej. Forælderen, der stiller spørgsmålstegn ved din faglighed. Eller barnet, der fylder, larmer eller insisterer på at gøre tingene på sin egen måde.
Det, der trigger én medarbejder, behøver ikke trigge en anden.
På kurset undersøger I derfor jeres egne triggere og de tanker, følelser og handleimpulser, der følger med. Målet er større selvindsigt og dermed større mulighed for at reagere fagligt frem for automatisk.
I arbejder med både lyse og mørke skygger og undersøger, hvordan større bevidsthed om egne projektioner kan hjælpe jer til at stå friere i relationen til barnet eller forælderen.
Når det, vi ser i andre, også handler om os selv
En central del af kurset handler om skygger og projektioner.
Når vi reagerer stærkt på bestemte egenskaber hos andre, kan der ifølge kursets faglige afsæt være skygger på spil. Skyggearbejdet bruges derfor som en mulighed for at undersøge, hvorfor bestemte egenskaber eller handlinger vækker noget særligt i os.
Kursus 4 eller hele forløbet?
Fra automatpilot til faglig ro kan bruges som et selvstændigt kursus, hvis I ønsker at arbejde målrettet med medarbejdernes egne triggere, reaktionsmønstre, selvindsigt og faglige ro.
Kurset indgår samtidig som det fjerde kursus i Relationsformidlernes samlede kompetenceforløb. Her bevæger I jer gennem børnesyn, handlekraft og konflikthåndtering, før blikket til sidst vendes mod den fagprofessionelle selv.