Forståelse af Adfærd i Forhandlinger og Konflikter: En Dybtgående Guide

Niels 00:00:01 Du lytter til en podcast fra Socialt Indblik. Velkommen til denne uges udgave af Pædagogisk Kvarter, hvor vi i dag skal tale videre om forhandlinger. Vi skal tale om adfærd i forbindelse med forhandlinger. Velkommen til dig Anja Kristine Hvidberg Olsen. Tak for det. Du er uge efter uge, vores faste ekspert i programmet. Du kan i pædagogisk psykologi og du relations få midlerne og kompetencer universet. Mit navn er Niels Svanborg jeg som stort aktør på socialt indblik og velkommen til Mikkel Gudsø du med for tredje gang i træk. Tak fordi du er uddannet jurist, og er du ekspert i forhandling og konfliktløsning, og du har skrevet den her bog, der hedder. Kom til Halloween, som vi også kommer til at tale lidt om igen i dag. Du har fortalt om den i de to foregående programmer. Så kan man jo indsætte leguaner og lytte til, før man hører det her program. Men i dag skal vi tale om om adfærd i forbindelse med konflikt og forhandlinger. Du har fem adfærds typer med, som du får lov at fortælle om.

Niels 00:00:59 Om lidt. Men jeg er godt til malerier. Og start med dig, Anja. Det her med adfærd i forvaltningen og konflikter. Hvordan? Hvordan ser du dig selv, hvis du skal forhandle om noget eller have en konflikt? Hvordan er Anja sig?

Anja 00:01:14 Hvordan er Anja så? Jeg har. Jeg har arbejdet en del med min konfliktskyhed faktisk fordi jeg. Jeg har været meget haft en tendens til at ville tilpasse mig og søge rigtig meget kompromis og nogle gange. I de tilfælde, hvis man bliver meget, meget kompromissøgende, så kan man nogle gange få udvandet sit eget budskab fuldstændig som man ender med faktisk at blive rigtig indebrændt nogle gange. Og lidt martyr agtig kan man også blive. Så så jeg. Jeg har nok en tendens til at være kompromissøgende og øver mig også på at tale, forklarer, stemme og sige, hvad jeg ønsker.

Niels 00:01:53 Spændende at det er sådan adfærd du kan genkende din adfærd typer.

Mikkel 00:01:57 Mikkel Jeg er i høj grad. Det andet beskriver to af de fem adfærd, nemlig både den tilpassende og den kompromissøgende.

Mikkel 00:02:06 Og derudover har vi tre andre.

Niels 00:02:09 Kan du ikke bare løbe dem igennem én for én? Ja.

Mikkel 00:02:12 Altså helt tilbage fra 70’erne, hvor at to forskere hedder Thomas og Kehlmann. De arbejder med, Hvad er det for nogle adfærd, vi mennesker har, når vi forhandler og befinder os i en konflikt? Der finder man frem til på sådan en ekstra nuance, hvor den ene handler om ens samarbejds og relations villighed, og den anden akse, der går opad, handler om ens evne til at stå fast på egne rettigheder. At der ligesom er fem adfærd, som vi alle rummer. Der er den undvigende, hvor vi enten udskyder forhandlingen eller forlader den konfliktsky og den eftergivende, hvor vi eller tilpassende. Altså hvor vi bare tilpasser os og giver andre folk, hvad de gerne vil have. Så er der den kompromissøgende, hvor vi sådan er rimelig fokuserede på relationen, men også rimelig fokuserede på selv at få noget, og så siger den ene 100 og den anden siger 80 at møde 97. Så er der den konkurrerende, hvor den ene siger 110 og bliver ved og holde fast i 100 og 10 og kræver 110 og er meget svært ved at give sig.

Mikkel 00:03:09 Altså en meget egocentrisk adfærd. Og så har vi den kaldt en gylden adfærd, der hedder samarbejdende, hvor man flytter sig fra det her med hvad er det du vil have, hvad jeg vil have osv. Ned i interessen og motivationen. Det vi kalder udfordrende og prøver at integrere dem i en god løsning. Og det vi ved i dag, at de fleste af os har en forkærlighed for enten konkurrerende, kompromissøgende, tilpassende eller undvigende. Men den her samarbejdende adfærd, den er vi ikke trænet i, og det er for de fleste ikke den primære adfærd, og det gør, at vi ofte desværre kommer til at have et naturligt normalt adfærdsmønster i forhandlinger og konflikt, som desværre ikke er optimalt.

Niels 00:03:58 For at få en ekspert i forhandling, så er det den, vi skal hen i alle sammen. Helst altså hvis vi skal lykkes.

Mikkel 00:04:02 Ikke altid. Men problematikken er, at hvis du sjældent besøger den, fordi du ikke har den som en del af din ubevidste adfærd, så går du glip af rigtig meget værdi, og du kommer til at eskalere konflikter eller forlade konflikter, der kunne have været løst hensigtsmæssigt.

Mikkel 00:04:22 Fordi det der er vigtigt at forstå med de 5 adfærd, da de tjener alle sammen et evolutionært formål. Problemet er bare, at vi har alle sammen en ubevidst forkærlighed for indtil to af dem somregel og en ubevidst underforbrug af indtil to af dem. Og jeg plejer gerne at sammenligne ligesom med fodtøj, at det er 5 forskellige fodtøj og de har alle en berettigelse. Hvis du er på det rette underlag, så hvis du har skøjter på og du så er på en fodboldbane, så fungerer det ikke rigtig. Hvis du har fodboldstøvler på, og du er på en håndboldbane, fungerer det ikke rigtigt. Og så fremdeles. Så der er ikke nogen af disse 5 adfærd der er skal udskammet, for det er helt i orden nogle gange være tilpassende. Hvis jeg befinder mig i en situation, hvor jeg i en dialog med Anja, at der er noget der betyder rigtig meget for hende, og det betyder ikke ret meget for mig. Men samtidig betyder relationen til Anja rigtig meget for mig. Jamen så bør der være tilpassende.

Mikkel 00:05:22 Tænk selv, hvis jeg ikke har nogen relation med Anja ikke behøver nogen relation med Anja. Det ville handle om ikke betyder ret meget for mig. Så bør jeg måske undvige. Så der er situationer, hvor hver af de fem adfærd er fremragende. Det kan også være en situation, hvor jeg har ret til det her, og jeg har krav på det her. Det er fuldstændig rimeligt, det jeg beder om. Jamen, så skal jeg måske også være konkurrerende og ikke bare gå på kompromis eller være efter tilpassende eller være undvigende eksempelvis. Men der er for få af os, der kommer op i den samarbejdende, som typisk er der, hvor vi åbner op for at finde den optimale løsning. Og det er det, hele bogen her handler om. Det er at få børn og de voksne, der hjælper børnene med bogen til at forstå de her 5 adfærd og indse, at de fleste af os har ubevidst adfærd, og vi vil stå os meget bedre, hvis vi begynder at være lidt bevidste og vælger hvad for noget fodtøj vi bærer på, i stedet for bare at gribe ud efter fodtøjet uden at tjekke om det passer med underlaget.

Niels 00:06:21 Det kan vi planer med. Få øje på dem og kan mærke dem, hvis du ikke.

Mikkel 00:06:27 Hvis du ikke ved, hvordan en skøjte ser ud, så ved du ikke den skøjte du tager på.

Niels 00:06:32 Så kommer.

Mikkel 00:06:33 Og så går du ud på fodboldbanen og synker i, og så fungerer det ikke så godt for dig. Så målet er at lære folk. Hvad er det her for nogle adfærd? Indse, at vi allesammen rummer dem, men også indse, at hvis ikke vi gør noget, så har vi bare adfærd, Så har vi bare greb ind i skabet og taget noget fodtøj på, som vi måske syntes er pænt, men som ikke passer til underlaget. Men ved at få øget opmærksomheden på de 5 adfærd, så kan vi både som voksne og som børn og endnu bedre i interaktionen barn og voksen få nogle meget mere hensigtsmæssige måder at løse forhindringer og konflikter på.

Niels 00:07:11 Hvad tænker du er en at det ville være en mand i en gruppe af pædagoger, som blev opmærksom på, hvad er det for nogle adfærd dig, der bor i os, og hvad trækker vi på?

Anja 00:07:22 Jeg tænker over, at vi har et ansvar som fagprofessionelle og voksne i al almindelighed til at hele tiden kigge på os selv.

Anja 00:07:29 Det starter, og jeg bliver helt, når jeg sidder og lytter til dig. Mikkel Hejlesen. Hvorfor er det her ikke på skoleskemaet? Altså, hvorfor er det her ikke et fag eller et noget? Vi er altid på en eller anden måde fortalt om i samlinger på blå stue. Altså, for det er jo i virkeligheden de skills, som mange af os mangler, så vi ikke bare har jamen handler på ren automatpilot. Det er jo dér, vi kører i grøften. Det er jo det, jeg er så optaget af. Vi kan få nok så meget teori og nok så meget metode, men vi bliver nødt til også at virkelig kende os selv og vide, hvad er det, vi sætter i spil, hvis vi skal. Hvis vi ikke skal køre, er spor meget enig.

Mikkel 00:08:07 Det er også derfor, at da jeg skrev bogen, var formålet at sige okay. Mit håb er, at bogen får sådan en status af nærmest. Den lille prins er sådan en bog, man kan give både i dåbsgave, konfirmationsgave, studentergave osv.

Mikkel 00:08:24 Men egentlig allermest, at det bliver en bog, man tidligt i sit liv støder på. Så både forældrene, fordi der jo også konflikter forældre og børn. Men hvis børn og forældre de får en fælles kontrakt af at have læst bogen, så kan barnet måske en skønne dag sige til til forældrene Lad nu være at være så konkurrerende. Eller forældrene kan relatere sig til det over for børnene eller i daginstitutionen. Pædagogerne kan gøre det over for børnene eller over for hinanden eller over for dem og forældre. Der er da så mange anvendelsesmuligheder, hvis folk bliver bevidste om det her og bliver trænet i det. Men hvis ikke folk ved noget om det, så går de jo bare ud og har den adfærd, der falder dem ind intuitivt frem for den adfærd, der den bedste på det givne tidspunkt.

Niels 00:09:12 Så det er selvfølgelig både noget, som man som pædagog skal vide hvad har jeg, Men du siger sådan vigtighed, at børnene lærer at kende, altså de her fem adfærds typer om os, og hvor de har hen og hvad de trækker på mere eller mindre.

Mikkel 00:09:27 Ja, fordi det er vigtigheden af at have en dialog om det. At alle mennesker hele tiden, ligesom jeg i et tidligere program sagde, at vores kropssprog taler hele tiden, uden at vi tænker over det. Jeg kan godt gøre sådan, at nu er jeg bevidst vis to fingre. Det er en bevidst handling, men det meste af det, vi gør, er ikke bevidst. Det er en naturlig del af vores måde at eksistere på. Lige sådan som at have adfærd er at være tilpassende, samarbejdende, konkurrerende, undvigende, kompromissøgende. Det er allesammen fem adfærd, som vi hele tiden bølger ind og ud af. Men der er måske nogen, vi har en præference for bølger op i og nogle vi har en en en aversion mod og bølger ned i. Og det gør jo, at vi så kommer til at ikke bruge de fem adfærd på en optimal måde. Så det her med at blive bevidst om, at et af. Man kan få taget en test, der viser ens ubevidste præferencer for og i ens ubevidste aversioner.

Mikkel 00:10:22 Det får de fleste mennesker jo ikke gjort, men det man i hvert fald kan gøre, er at blive så bevidst om de 5, at man måske også endda kan have en dialog om hvad. Jeg synes faktisk det er gået op for mig, at grunden til vi har det her, er, at jeg føler faktisk jeg er i en meget konkurrerende adfærd, og du er faktisk en undvigende adfærd. Skulle vi begge to bevæge os hen i en samarbejdende adfærd eller kompromissøgende adfærd? Eller hvad gør vi så? Det bliver et fælles projekt og ikke en fælles kamp.

Niels 00:10:50 Og det kan man jo godt forestille sig, at man som voksne kan sætte sig ned og snakke om. Det er måske svært at forestille sig denne dialog mellem nogle børn, men det er altså ikke, at de skal sidde og have den dialog, men at børnene på ingen måde, at de skal have den her bevidsthed om det her tænker hvordan? Hvordan får de det?

Mikkel 00:11:08 Altså det jeg gjorde med kom til Halloween bogen var, at den er meget, meget illustreret af en meget dygtig illustrator.

Mikkel 00:11:16 Hedder Riis Skovgaard, som har brugt virkelig meget krudt meget hen på at få skabt de her 5 børn i fortællingen. Lidt ala Disneys Inderst inde, hvor det bare er følelser man taler om. Så har vi her 5 børn der hedder simpelthen samarbejdende Sofia. Tilpassende Teo, kompromissøgende, Karim undvigende Ulla og så har vi hende her. Com eller ham, der hedder konkurrerende Konrad, og de har hver især både en farve koblet på sig, som knytter sig til denne her Thomas Kehlmann konflikt mod instrumentet, men også et et meget distinkt udseende. Det vil sige, at børnene, når de læser historien eller får den læst højt, eller der bliver arbejdet med den, får både farvemæssigt koblet en farve på adfærden, der måske gør det nemmere at huske. De får koblet et navn på samarbejdende Sophia, konkurrerende Konrad osv. De får nogle meget klare billeder på børnene koblet på sig, samtidig med at hele bogen jo er en form for tegneserie. Så der bliver skabt en indre film, der kognitivt ved vi er noget lettere at huske, især på børne niveau, som er didaktisk bygget ind i bogen med det formål at sige ja.

Mikkel 00:12:40 Det er svært at tale om disse fem adfærd, hvis vi bare bruger overskrifterne. Men hvis vi sætter billeder på, hvis vi sætter børn på, Hvis vi sætter farver på, så arbejder vi didaktisk med så mange virkemidler, at det kan få en længerevarende effekt. I den plastiske hjerne, vi har med at gøre, når vi især snakker børn.

Niels 00:13:01 Så det er ikke fordi, at der er nogle af de adfærd, man ikke må antage, og man må gerne være konkurrerende Konrad nogle gange, men også være undvigende. Ulla. Altså ikke sådan. Du skal kun være den kompromissøgende.

Mikkel 00:13:13 Det er jo det, fordi hvis nu du har en forkærlighed for at være konkurrerende, så er du det. Både i de tilfælde måske, hvor det giver rigtig god mening. Jeg har virkelig ret. Jeg har virkelig behov for det her. Jeg har ikke den store relations behov med dig, og du har faktisk ikke ret i det du siger. Du har ikke så stort et behov som jeg har. Ergo må jeg godt være konkurrerende.

Mikkel 00:13:35 Problemet er, hvis du har det som en ubevidst præference, så gør du det også det i det tilfælde, hvor det måske ikke betyder så meget for dig, og det betyder mere for modparten, og hvor relationen faktisk betyder noget for dig. Men så kommer du til at skade relationen, og du kommer til at kæmpe om noget, der ikke betyder noget for dig, fordi det er en del af din intuition. Omvendt, hvis du er tilpassende som en del af din dominerende adfærd, så kommer du måske i situationer, hvor du burde kæmpe for dig selv. Burde stå op for dig selv, burde være mere assertiv, kommer du til at sige. Okay, det går nok. Jeg lever også i morgen uden det her. Problemet er jo, at du får et selvbillede af ikke at være ret meget værd, at dine behov ikke regnes for noget, og du faktisk heller ikke selv regner dig selv for noget. Så de fem adfærd har alle sammen right time and right plays og blive brugt på skøjten på is, rulleskøjter på asfalt, fodboldstøvler på en græsplæne, håndboldskolen på en håndboldbane Og så fremdeles.

Mikkel 00:14:41 Men hvis vi bruger vores intuitive tilgang, så tager vi altså de forkerte sko på på det forkerte underlag. Og nogle gange er vi heldig, at det passer med det underlag, vi går ind på. Men hvis vi aldrig forholder os til det, så kommer vi også til at tage det forkerte fodtøj på på det forkerte underlag. Og det er derfor, hvis børnene lærer det her. Hvis pædagogerne lærer det her, så får de en anden måde at samtale på, hvor de kan sige til hinanden Hov, nu er jeg faktisk her i den her adfærd. Det vil jeg egentlig gerne skifte. Jeg gerne ski fodtøj, gerne skift adfærd og jeg vil også gerne have. Måske du kan skifte adfærd, fordi det er måske heller ikke hensigtsmæssigt, hvis en konkurrerende en med det konkurrerende overforbrug møder en med et tilpassende overforbrug fri. Så får man en uligevægtig relation.

Niels 00:15:30 Godt, kunne du se det, Anja At man kunne bruge de begreber i en pædagogisk kontekst?

Anja 00:15:33 Ja, klart, det bliver jo meget, meget konkret. Mikkel Han præsenterer her og noget man kunne lege med.

Anja 00:15:39 Og man kan også lege endnu mere med det med nogle forskellige farvede kasketter i en dialog. Der er utallige muligheder og veje at gå. Men, men allervigtigst Bevidstheden tænker.

Mikkel 00:15:52 Altså nu sagde du det der med netop at tale med børn om det. Så jeg er igang med at udvikle materialer til både indskolings niveau, mellemtrin og udskoling, fordi at så kan det være på udskoling, at man taler om Trump og Grønland og den slags. Altså noget de begynder at kunne reflektere lidt over, fordi de hører om det og sådan noget. Så kan vi snakke indskolingen, hvor det måske er skovlen i sandkassen eller fredags slikkede eller nogle andre ting, man diskuterer. Og så er der i mellemtrinet nogle andre lege man kan lave. Det kan være små skuespil, hvor de skal prøve at spille de her børn. Det kan være, de skal prøve at tegne børnene for at få det indlejret. Det kan være, de kan bruge tænke over nogle situationer, hvor de selv var tilpassende, hvor de selv var konkurrerende eller et eller andet, så de får et abstraktion og refleksions niveau, som vi jo bruger på mange måder, når vi prøver at lære børnene matematik og dansk og alle mulige andre kompetencer.

Mikkel 00:16:44 Så det er også i støbeskeen fordi at jeg tror på det her er nødvendigt for at få en fremtid der er god for børnene og deres opvækst og gør det nemmere at være pædagog og lærer for den sags skyld eller forældre.

Niels 00:17:02 Vi skal til at runde lidt mere end godt til lige at høre nu lagde Andy ud med at fortælle om ham. Om du fortalte om din adfærd, når du er i en konflikt eller en forhandling? Og du sagde også Mikkel, at man kunne tage en test. Men hvis nu ikke man skal tage en test, men alligevel gerne vil blive lidt klogere på hvad for nogle adfærd har jeg egentlig præferencer for? Hvad kan man? Hvad kan man gøre for at blive klogere på det? Det synes jeg, der kunne være meget spændende.

Mikkel 00:17:26 Altså, det er klart, at det ideelle er, at man tager sådanne test og tager en 10 til 15 minutter, og så får man faktisk et grafisk overblik over, hvor man hvor man hvad, ens præferencer og hvad.

Niels 00:17:35 Det er man selv har betalt for, eller.

Mikkel 00:17:37 Er den type profil ikke? Så det er jo noget af typisk professionelle gøre. Eller når man er ude og arbejde med teams, for i teams kan man også have uhensigtsmæssige teknik profiler, der gør at samarbejdet bliver svært. Men hvis ikke man gør det og skal arbejde mere med det, så er det rigtig, rigtig svært. For vi har også en tendens til at se os selv i et ønske lys mere end et realistisk lys. Så når jeg præsenterer folk for de 5 adfærd og siger til dem Hvad synes du du er af dem her? Så har man tendes til at kigge på hvad lyder godt? Samarbejdende, kompromissøgende. Det lyder godt. Måske også tilpassende. Det lyder også meget godt, men konkurrerende og undvigende, det ser jeg ikke lige mig selv som. Men det er jo i den del af hjernen, vi tænker med, hvor vi er bevidste. Det er ikke nødvendigvis et billede af, hvordan vi reelt er. Så det jeg plejer at sige, folk jeg egentlig hellere have, at når de befinder sig i en forhandling eller en konflikt, at de lige beslutter sig for, hvad de vil være, så kan det være det, de beslutter sig for også harmonerer med det, de også ville have været.

Mikkel 00:18:28 Intuitivt. Men, men, så har man jo koblet en bevidsthed på, og det er der, hvor vi går fra at have adfærd til at have strategi, for vi mennesker har adfærd hele tiden. Strategi. Det er, når vi har valgt en adfærd, fordi vi har reflekteret over, hvordan vi gerne vil være. Så hvis ikke, hvis vi ikke har en test og man ikke kender sine egne profil osv. Fint nok, men kan i det mindste se de fem adfærd og beslut dig for hvad du vil være.

Anja 00:18:56 Så jeg tænkte lige, at du ville spørge ind til, hvad der faktisk var Mikkels primære gode tog. Men nu vil jeg høre dit Niels. Hvad tror du, du er?

Niels 00:19:04 Jeg er? Ja, det ved jeg ikke. Jeg synes faktisk, det er svært, fordi jeg synes det er i forskellige sammenhænge. Men mon ikke jeg også er en lille smule undvigende også nogle gange.

Anja 00:19:13 Det kunne.

Mikkel 00:19:13 Jeg godt. Jeg kan i hvert.

Speaker 4 00:19:14 Fald sige.

Mikkel 00:19:15 Jeg kan jo sige, at min TEKO profil, det deler jeg gerne.

Mikkel 00:19:18 Det gør jeg også i min undervisning og når ud og træne folk. Den er faktisk være et overforbrug af kompromissøgende. Og den næsthøjeste er den tilpassende. Det vil sige, at jeg er kompromissøgende, Karima og jeg tilpassende. Teo. Og så er jeg et underforbrug Undvigende Ulla, og det har hjulpet mig til som professionel at sige Okay, det er fint nok, det er min ubevidste adfærd. Men nu ved jeg bare, når jeg går ud og forhandler, når jeg forhandler på vegne af andre store virksomheder, koncerner eller hvem jeg nu hjælper, så er jeg ikke intuitivt det. Jeg går ind og lægger en strategi. Jeg ser lige denne her. Skal vi være lidt konkurrerende Konrad på det her? Vi skal være kompromissøgende Kareem på det her, men vi skal egentlig starte med at være samarbejdende Sofia omkring det her. Og det vil sige at kompensere for, at jeg siger Jeg vil ikke være en slave af min genetik og mit opdrag. Jeg vil være min egen herre i det, jeg foretager mig. Og der går jeg ind og vælger de adfærd, jeg har brug for, for at få det bedste ud af den konkrete situation.

Niels 00:20:25 Ja, at man nu ser, at man kan få noget mere konkret en af Konrad frem.

Anja 00:20:29 Så det glæder vi os til at se den.

Speaker 4 00:20:32 I hvert fald når det giver mening.

Niels 00:20:33 Lige præcis Mikkel, du skal. Tusind tak for at være med her. Jeg synes det har været super spændende at høre om, og man kan jo anskaffe sig din din bog eller det kan man gøre ved et link til egen hjemmeside.

Mikkel 00:20:45 Du kan finde den ved Saxo og Bog & Idé i alle de store boghandlere, ikke? Og som vi snakkede om i den først udsendte, så er vi så heldige, at den har fået en lektørudtalelse, der anbefaler den til daginstitutioner og til skoler osv. Så det er jo håbet, at den finder sin vej derude, så det bliver nemmere både at være pædagoger og lærere, men også nemmere at være barn i forhandlinger og konfliktløsning.

Niels 00:21:07 Vi lægger et link ind i noterne, så kan man finde den der. Tusind tak for at være med. Også tak til dig Anja Kristine Hvidberg Olsen for at være med.

Niels 00:21:13 Så tak og tak til lytterne for at lytte med. Der er ny pædagogisk kvarter om en uge.

Niels 00:00:58 For de børn der forhandler forhandler børn, er det også et emne, som børn beskæftiger sig med i deres liv. Ja.

Anja 00:01:06 Hvordan menneskelig at forhandle. Men vi mangler jo nogle skills til det nogle gange, som vi skal have hjælp af de voksne til at udvikle. Gerne igennem os og se hvordan forhandler voksne faktisk, Men også hvordan understøtter vi faktisk børn i de her forhandlinger? Der har på et tidspunkt. Jeg ved ikke, om det stadig lever så meget, men der er jo rigtig mange. Når vi kom ud og blev ved med at nævne Det er sådan mig, mig kultur blandt børnene. De vil hele tiden have det samme og se mig se mig og ingen har blik for hinanden. Altså der er vi mennesker helt fra fødslen jo meget egoistiske faktisk, Så det kalder jo på, at vi faktisk har mennesker omkring os, der kan hjælpe os med at se, at der er andre end os selv i verden. Så så har de fagprofessionelle et ret stort ansvar.

Niels 00:01:54 Ja, det er da også noget med at lære, at man kan forhandle sig alternativt til at forhandle lavere, føje sig lidt som jamen så får de andre ret eller så lege sammen som dem.

Niels 00:02:01 Altså det der med at ja.

Anja 00:02:03 Og bruge sin stemme. Og ja ja og også i virkeligheden en stor del af det handler jo også, tænker jeg om have evnen til at mentalisere og forstå hvad sker der på indersiden af den anden Er ikke, som man kan se det fra forskellige perspektiver i de her forhandlinger.

Niels 00:02:19 Og jeg kan se, du sidder og nikker. Mikkel og jeg tænker det samme jeg her hos dig er du du? Du tænker også, at det der med at forhandle. Det er også en vigtig kompetence. Altså ha som barn.

Mikkel 00:02:30 Ja, og som jeg plejer at sige alle kan forhandle, men ikke det samme som at de forhandler godt. Og man kan sige når vi snakker forhandling, så har jeg jo den definition af enhver kommunikation, hvor jeg vil have nogen til at gøre noget eller undlade at gøre noget, er sådan set forhandling. Spørgsmålet er så bare, hvordan jeg får det til at ske. Ja, fordi i udgangspunktet er det ikke svært at sige, hvad man gerne vil have.

Mikkel 00:02:53 Men det interessante er at sige det, som man får det. Og det er nogle kompetencer, som de fleste af os ikke har med fra naturens side, fordi det er rigtigt, som man siger, at fra naturens side er vi både egoistiske. Altså en hel evolutionær årsag, for at vi kan sørge for os selv og overleve. Samtidig er vi et flokdyr, så vi er også kompromissøgende. Men så er der også nogle sider af os, som er det her med eftergivende eller undvigende, som er nogle adfærds strategier, som vi alle sammen rummer, men som ikke nødvendigvis titter frem på de rigtige tidspunkter. Og problemet er, at hvis børnene af forskellige årsager har nogle genetiske eller opdrages mæssige præferencer, der undertrykker eller overforbruger nogle af disse adfærdsmønstre, så kan det sætte sig i deres selvværd og i deres måske også selvrespekt, og det kan give et meget uhensigtsmæssigt børneliv og teenage liv Teenageliv og sågar også voksenliv. Derfor er det om at få dette kørt ind så tidligt som muligt i livet, så man kan være bevidst om, hvordan man egentlig gerne vil være i stedet for bare at være.

Niels 00:04:14 Og er der forskel på, hvordan børn og voksne forhandler eller skal forhandle, eller er de viklet ind i de samme teknikker?

Mikkel 00:04:21 Jeg synes, det er de samme teknikker. Der er ikke den store forskel. Voksne opfører sig også i gåseøjne som børn, når de forhandler. Jeg tror, vi alle sammen har været i et relationelt skænderi som voksne med en kæreste eller mand eller kone eller partner, hvor vi et eller andet sted godt ved, at hvis der havde været et overvågningskamera, der havde optaget chancen, og vi bad bagefter sad og så på det, så ville vi syntes vi ikke var meget finere i kanten end barnet i sandkassen, der sidder og river skålen ud af hånden på den anden.

Niels 00:04:56 Det er bare nogle forskellige ting vi forhandler om.

Mikkel 00:04:58 Måske ja og Men, men Vores reaktionsmønstre er relativ fastlagte i vores i vores genetik og i vores hjerne mønstre, og det er dem vi skal have noget viden om, sådan så vi kan acceptere det fuldstændig normalt. Men at det også kan være uhensigtsmæssigt ikke at kende til dem.

Niels 00:05:20 Og nu skal vi jo netop tale herom. Hvordan kan man så forhandle? Ligger det her? Det er jo et program med, som er et kort format. Så hvis du sådan skal trække nogle af de vigtige ting frem og vide om forhandling, hvad vil du? Hvad vil du hive frem der?

Mikkel 00:05:34 Jamen, noget af det allervigtigste er i virkeligheden, hvis vi kigger på fire klassiske principper, hvor man siger, at et meget klassisk princip er at sige, at man skal være hård mod problemerne og blød mod menneskerne, Hvor. Vi har desværre en tendens til, at i det øjeblik der er problemer og blive hårde mod menneskerne. Så det første at lære os selv at intuitivt bliver vi måske hårde over for mennesker, så det kontra intuitive er at forblive blød mod dem. Det næste er, at alt for mange af os, men desværre naturligt nok har et fokus på, hvad vi gerne vil have ud af en konflikt, eller hvad vi gerne vil have ud af en forhandling. Og hvis modparten så vil have noget andet vad ud af konflikten, jamen så kan vi ikke få enderne til at mødes, og så kan vi kun enten kæmpe hårdt for vores sag eller vi kan gå på kompromis.

Mikkel 00:06:24 Men hvis vi i stedet flytter os til det, vi kalder interesserne og motivationer bag vaderne. Det er det, jeg kalder udfordrende. Hvorfor er det, du vil have det her, og hvorfor og hvorfor og hvordan og hvorledes? Altså nysgerrigheden. Bag ved vadet, så åbner der sig mulighed for, at vi ikke bare skal kæmpe om at få mest muligt af kagen, men at vi måske i fælleskab kan forstå hinandens interesser. Hvorfor og så integrere dem i en løsning, der er meget mere appetitlig for begge parter, end at den ene giver efter. Eller at man mødes på midten. Det næste er, at det her med at være nysgerrig på at tænke forskellige løsninger i stedet for at blive fastlåst på sin egen ide om, hvad det her skal ende med. Fordi hvis begge parter har en fastlåst forudindtaget ide om, hvor vi skal inden hende. Så overser vi måske 2 3 4 5 andre løsninger, som egentlig ville fungere bedre og måske også relationelt ville styrke os. Og det sidste er også, at man har en tendens til at se begrebet, hvad der er rimeligt ud fra et subjektivt perspektiv og ikke nødvendigvis være fuldstændig transparent omkring hvad der egentlig objektivt er fair.

Mikkel 00:07:35 Så derfor finde ud af hvad er egentlig retfærdigt? Kommer ofte med en subjektiv slagside, og der skal vi altså lære at sætte os ned og kigge på tingene og finde ud af, hvad er rimeligt og ikke kun hvad vi selv synes er rimeligt. Fordi når vi selv synes noget er rimeligt, så er det sjældent 100% objektivt.

Anja 00:07:53 Jeg er jo vild med det. Du starter med med at sige vi skal være hårde mod problemerne, men blød mod menneskene Og det ligger så meget i tråd med alt det, vi har talt om i pædagogisk kvarter med hele det her børnesyn. Menneskesyn At mennesker gør det godt, hvis de kan frem for mennesker gør det godt, hvis de vil. For det inviteres jo til at se. Jamen se bag om adfærden og være nysgerrig og gå på opdagelse. Og det gør, at vi får det der mere nådige blik.

Niels 00:08:21 Det lyder lidt som om, at der er en forskel på det at ville have sin vilje og så og så forhandle, fordi jeg tænker hvis man tænker, man går ind i et rum, så skal man snakke om et eller andet, man skal blive enige om.

Niels 00:08:32 Man vil meget gerne sin vilje, som så vil nogen måske tænke Så skal hvert deres rovdyr derfor anse min fysiske størrelse, eller jeg kan tale meget bedre end den anden. Eller jeg kan bruge nogle grimme ord og lære et eller andet. Det vil nogen måske opfatte som stor, vildt god forhandling.

Mikkel 00:08:46 Klassisk er jo, at vi hæver stemmen, læner os ind over barnet, banker i bordet, taler med store bogstaver.

Anja 00:08:55 Gøres bredere.

Speaker 4 00:08:56 Ja større.

Mikkel 00:08:58 Gør os mere magtfulde gør os mere dominerende, viser tænder. Der er så mange. Kniber øjnene sammen. Klassiske aggression Tegn som er fuldstændig naturlige og normale. Så vi må ikke foragte det, fordi det er en del af det at være et menneske. Men, men vi lever bare i en tid, hvor vi også ved, hvad der er mere optimalt. Så et er at vide, hvad der er normalt, men at gøre det optimale. Det der gerne skulle hen, og det kan de fleste mennesker godt lære. Men de skal ikke bare lære om det, de skal også øve sig i det, fordi rygraden er at gøre det, der ikke nødvendigvis virker, og det, vi gerne vil have folk til, der får det ind på rygraden.

Mikkel 00:09:34 Det, der virker, og det, det kræver.

Niels 00:09:36 Øvelse er hvordan øver man sig i det?

Mikkel 00:09:39 Ja, det kan man gøre ved simpelthen at have en bevidsthed omkring det. Det kan være i daginstitutionen eller på en skole eller andre steder, at man efter man har lært noget om det her, enten har løbende en workshop i et halvt år til et år, sådan så det simpelthen bliver en én ting, der er på paletten. En ting der er presence og ikke et kursus man var på for et halv år eller to år siden eller noget i den dur. Men at det simpelthen bliver et gentagende emne i institutionen eller i skolen, Og det kan man gøre ved at have konsulenter, der så gentagne gange hjælper en med at huske på den gode adfærd man laver, rollespil osv. Men man kan også gøre det mindre i det, mere at man bare har det som måske et for stort pædagogisk kvarter hver fredag. Inden man går i gang med sit arbejde snakker om. Har der været nogle konflikter? Har der været nogle forhandlings situationer både der gik godt og gik skidt som man fagligt fælge mæssigt kan få en diskussion om.

Mikkel 00:10:35 Det gik ikke så godt. Jeg faldt for lige jeg gjorde sådan og sådan noget kan jeg. Om du måske ikke have gjort sådan? Jamen det har jeg selv tænkt over, sådan så det bliver et et et tema man arbejder med og ikke et tema man var på.

Niels 00:10:49 Der er også noget med at blive bevidst om, hvornår man er i en forhandling. Altså hvad tænker du? Hvordan kunne man som som dagtilbud eller skole? Eller altså fordi man masserede ind, så det blev en naturlig ting.

Anja 00:11:01 Jeg er meget enig med Mikkel om, at det her er noget der skal genbesøg, hvis det ikke bare er noget, man lige lægger fra sig. Det er noget der skal masseres rigtig meget ind i praksis være, at man skaber et refleksivt rum for at kigge på sig selv. Jeg er jo også enormt fan af det der med at arbejde med videoanalyse, hvor man får mulighed for at se sig selv udefra. Og det gør man jo ved at have et et sted, hvor man lige så måske møder og tager et lille kort samspil sekvens med og analyserer det.

Anja 00:11:30 Hvad er det der sker, når man kan kot lyden? Man kan gøre alt muligt og bare kigge efter det nonverbale. Altså hvad sker der dér så? Der er mange greb, men helt klart det der med, at det er noget vi holder i kog ved at tale om det.

Niels 00:11:45 Og hvis vi prøver og måske hive det helt ned på et et et konkret eksempel, ikke? Altså hvis nu manden skal til enden. Sådan tænker forvaltningen det jo også. Måske med forældrene ind imellem. Men man skal have en samtale, nogle felter man kan blive enige om et eller andet. Hvad ville være et godt udgangspunkt for Nu skal vi til det her møde. Der er nok lidt af lidt forhandling i det. Hvad ville være en god måde at starte sådan noget på og strategi for sådan noget? Hvad tænker du ikke?

Speaker 4 00:12:13 Jamen, der er mange.

Mikkel 00:12:13 Ting, man kan gøre. Nu snakker vi om både det nonverbale, men også det verbale. Så ja, jeg anbefaler altid folk at bruge en 10 minutters tid på at forberede åbningen af et møde.

Mikkel 00:12:25 Modtagelsen af eksempelvis et forældrepar, overveje hvilke ord, hvilken måde at tale på? Har de sådan at man connecter på et et socialt sprogligt plan? Fordi hvis man har et distanceret sprog eller et sprog, der ikke connecter med hinanden, så bliver man allerede en lille smule usikker i relationen. Og hvis det næste der sker, er noget negativt. Nogle samtaler om barnet, der ikke er positive. Så er man endnu tættere på at gå i forsvarsposition eller eller ryge ud i undvigende adfærd. Hvor man stopper med at sige det gider jeg ikke finde mig i det her, der simpelthen stikker af fra samtalen, eller at man går i clinch, altså går i kamp i samtalen. Og det er jo næppe det, fagpersonalet ønsker. Så det at have forberedt sig på, hvem de her forældre, hvordan taler de? Hvordan skriver de, Hvad arbejder de med? Hvad er deres hobbies eller et eller andet? Og er der noget, man naturligt kan connecte på i starten af samtalen i stedet for i hvor det regner udenfor, eller når var der til at finde en P-plads? Eller denne her, som jeg plejer at kalde ligegyldig smalltalk, som jeg ville sige til Gud og hvermand.

Mikkel 00:13:45 Men hvis jeg siger noget i starten af samtalen, som så rammer dig relevant som individ, så sker der altså en stærkere socialisering. Og den socialisering gør, at når vi lige om lidt skal begynde at tale om noget, der er sværere, Så er vi mere lydhør. Vi er mere respektfulde over for hinanden, fordi hvis vi er connected socialt, så ligger det dybere i os ikke at miste den kontakt. Men hvis vi lige er startet med at disconnect, så er der jo ingen grund til at holde fast i den kontakt. Hvis du bliver det mindste svært, så kan vi enten begynde at slås med den kontakt eller forlade den kontakt, så vi kunne snakke meget mere om det her. Men den helt korte udgave er i virkeligheden få lavet den relevante individuelle socialisering i starten, og det kræver nogle gange kvarter tyve minutters forberedelse og det ved jeg. Mange siger de ikke har, men hvis det er det der gør at man ikke skal have 3 4 møder, men kan nøjes med et møde, så var det jo vildledende.

Mikkel 00:14:41 De 20 30 minutter man investerede her i at undgå at vi skulle bruge 3-4-5 timer i det lange løb.

Niels 00:14:47 Et andet eksempel kunne være vist, at når det er nogle børn der skal forhandle, altså hvis der er en eller anden episode nogle gange, så sker der jo noget lige nu. Nogle er uenige om noget. Hvem skal have det der legetøj? Hvem skal ikke have? Altså hvad kunne så være en god måde for hende? Skal pædagogen som handler med ind og facilitere den der forhandling? Hvordan kunne man gøre det på en god måde?

Mikkel 00:15:10 Igen. Der er mange greb i det. Det helt nonverbal om at udstråle kompetence og ikke udstråle magt eller submissiv adfærd, men simpelthen have den her aura af autoritet. Det handler ikke om at dominere. Det handler heller ikke om at være submissiv. Det handler om at stå i rummet på en sådan måde, at der slet ikke er tvivl om, at du er den kompetente voksne overfor børnene, sådan så de føler en tryghed. De føler ikke frygt. De føler heller ikke lyst til at udfordre dig.

Mikkel 00:15:44 De føler en tryghed i, at du er dig. Det her med at vise, at du ikke er der for at knægte dem, men at du heller ikke kan knækkes. Det rammer dette spænd, der gør, at der skabes en tryghed i rummet. Derfra er det så selvfølgelig et spørgsmål om Afhængig af affekt niveau, altså slagsmål, er det bare en diskussion om et eller andet. Så afhængig af den kontekst? Der er selvfølgelig forskellige greb at tage fat i. Men det er jo selvfølgelig spørgsmålet om og forstår børnene. Hvad handler det om, og om de så skal skilles helt ad i starten og så bringe sammen, eller om de er der, hvor man godt kan tage den med dem sammen lige nu og så prøve at køre den her. Hvad er det jeg gerne vil, Hvorfor jeg gerne vil, hvorfor, hvordan og hvorledes og hvad er de? Hvad er objektivt fair? Og kan vi finde nogle forskellige løsninger sammen? Altså de her 4 principper jeg snakkede om i starten. Det er det er de metoder jeg ville gøre bredt brug af, hvis man bare skal tale om en bred anvendelse.

Anja 00:16:42 Og det er der jeg tit oplever, at vi let kan komme i den fælde, hvor vi tænker, det kommer til at handle om den legetøjsbil, den ene har taget fra den anden, hvor vi i virkeligheden har et ansvar for at forbinde børn, altså knytte dem til børnefællesskaber. De fleste børn alle børn er rettet mod et fællesskab, da vi som art. Så det der med at tænke i hvordan kan vi faktisk i denne her konflikt få skabt en situation, hvor de i stedet for at gå væk fra hinanden og altså ligeledes se hinanden som fjende, på den måde bliver koblet sammen. Altså hjælpe dem til at finde den gode løsning omkring legen, hvor vi alle sammen deltager. Og jeg bruger også rigtig meget det der med og i virkeligheden være en slags fodboldkommentator på børnene. Altså der er jo rigtig mange børn, der ikke nødvendigvis har adgang til sproget endnu. Hvor vi så kan benævne dem og sætte ord på. Du synes også lige, den var spændende. Og hov, du kom lige til at tage den, fordi du synes, det var sådan en interessant leg.

Anja 00:17:38 Alt det her er med til at understøtte, at børnene faktisk selv på sigt får meldt deres behov tydeligt ud og også hjælpe den anden til at blive forudsigelig. Man bliver forudsigelig for hinanden, når man sætter.

Mikkel 00:17:50 Og så er der et andet greb, som er lidt sofistikerede. Men det er når når. Hvis vi snakker om nogen, der i affekt bør måske have lidt mere effekt end bare lige en lille diskussion. Så det her med neurologisk at matche deres sindstilstand altså, men uden at matche deres ord nødvendigvis. Dvs sige hvis et barn er meget ophidset, så lige at matche den ophidselse i dit nonverbale og måske endda intonation med sit udtryk, fordi det der godt kan ske, er, at barnets system føler sig hørt, fordi de er her oppe. Så hvis du bare kun siger nu skal du lige falde ned og nu skulle lige falde ned, så er der for stort et gap mellem hvor barnet er og hvor du vil have barnet hen. Men hvis du matcher barnets funktionsniveau. Det gælder iøvrigt også for voksne, der matcher funktionsniveauet i kropssprog intonation lige kortvarigt.

Mikkel 00:18:46 Så kommer der en lille flueben af Jeg er blevet set og hørt. Jeg er blevet mærket, hvordan jeg har det, og så kan du blive trukket ned i et andet leje og i et mere konstruktivt perspektiv.

Niels 00:18:59 Du skal ikke blive der, og du skal bare lige op.

Speaker 4 00:19:01 Bare lige obs.

Mikkel 00:19:02 Ramte sådan så deres nervesystem. Mærker at det er blevet noteret at jeg har det sådan. Ellers så begynder bare at råbe højere og højere og højere, fordi jeg er jo ikke blød. Jeg er ikke blevet opdaget.

Anja 00:19:15 Men det er i virkeligheden det her med. Du kan aldrig nogen sinde lide nogen, som du ikke først har set og fulgt. Det går igen i det hele og også i forældresamtale. Når du taler om. Vi bliver nødt til at skabe kontakt, før opgave på en eller anden måde bliver nødt til at følge og være optaget af, hvad der sker over hos den anden, end vi bare kan gå i gang med. Møde Ja.

Niels 00:19:36 Vi skal til at runde af med. Vi taler videre i næste program, hvor vi skal tale om det, du kalder de 5 typer af adfærd.

Niels 00:19:44 Og kunne du ikke bare lige sådan for for at spotte det for lytterne, så de også helt sikkert er med næste gang, er det sikkert. Men hvad er det, vi skal snakke om der?

Mikkel 00:19:51 Det kan jeg godt. Det er jo, fordi i denne her bog kom til Halloween, da er der fem børn, der hver især repræsenterer hver af de her adfærds typer som man tilbage fra 70’erne forskede i og fandt ud af at vi alle sammen har. Vi rummer alle sammen den konkurrerende adfærd, den kompromissøgende adfærd, den samarbejdende adfærd og den undvigende adfærd og den eftergivende adfærd. Så i bogen er der fem børn, der hver især har de her adfærdstræk. Og det, der er interessant ved det, er, at vi rummer alle sammen hver især. Men vi har alle sammen som regel en forkærlighed og et overforbrug, for en af de her to og et underforbrug er en af de her to, og det giver os mange flere konflikter, end vi aner. Hvis ikke vi er bevidste om det og dermed ikke kan lære at bruge dem ordentligt, for de er alle sammen fremragende på det rette tidspunkt i en given situation.

Mikkel 00:20:44 Der er ikke nogen, der er værre end andre, men de kan blive brugt på forkerte tidspunkter.

Niels 00:20:47 Det taler vi videre om næste gang. Mikkel, du skal have tusind tak for at være med her. Også tak til dig Anja Kristine Hvidberg Olsen Velbekommen. Og til lytterne. Der er en ny pædagogisk kvartet om en uge. Tak for altid med.