Lær Børn at Forhandle: En Guide til Effektiv Konfliktløsning

Niels 00:00:00 Du lytter til en podcast fra Socialt Indblik. Hvordan kan børn lære at forhandle? Det skal vi tale om i denne uges udgave af Pædagogisk Kvarter. Velkommen til lytterne og velkommen til dig Anja Kristine Hvidberg Olsen. Tak for det. Du er vores faste ekspert i programmet. Du er cand. pæd. I pædagogisk psykologi og så er du for relations formidler kompetence universet. Mit navn er Niels Svanborg. Jeg er journalist og redaktør på Socialt Indblik. Vi skal tale videre om forhandlinger. Det skal vi med dig. Mikkel Gudsø Velkommen til dig. Tak. Du er uddannet jurist, og så er du ekspert i forhandlinger, konfliktløsning, noget du har arbejdet med i mere end 20 år, og du også en del af advokat uddannelsens undervisning i forhandling. Og så er du forfatter til bogen. Kom til Halloween. Som du fortalte om i det forrige program, så har man ikke hørt det. Så kan det være en god ide lige at gå ind og lytte til det, inden man lytter til til det her program. Vi skal tale om om det her med børn der forhandler, og jeg begynder med hos dig.

Niels 00:00:58 For de børn der forhandler forhandler børn, er det også et emne, som børn beskæftiger sig med i deres liv. Ja.

Anja 00:01:06 Hvordan menneskelig at forhandle. Men vi mangler jo nogle skills til det nogle gange, som vi skal have hjælp af de voksne til at udvikle. Gerne igennem os og se hvordan forhandler voksne faktisk, Men også hvordan understøtter vi faktisk børn i de her forhandlinger? Der har på et tidspunkt. Jeg ved ikke, om det stadig lever så meget, men der er jo rigtig mange. Når vi kom ud og blev ved med at nævne Det er sådan mig, mig kultur blandt børnene. De vil hele tiden have det samme og se mig se mig og ingen har blik for hinanden. Altså der er vi mennesker helt fra fødslen jo meget egoistiske faktisk, Så det kalder jo på, at vi faktisk har mennesker omkring os, der kan hjælpe os med at se, at der er andre end os selv i verden. Så så har de fagprofessionelle et ret stort ansvar.

Niels 00:01:54 Ja, det er da også noget med at lære, at man kan forhandle sig alternativt til at forhandle lavere, føje sig lidt som jamen så får de andre ret eller så lege sammen som dem.

Niels 00:02:01 Altså det der med at ja.

Anja 00:02:03 Og bruge sin stemme. Og ja ja og også i virkeligheden en stor del af det handler jo også, tænker jeg om have evnen til at mentalisere og forstå hvad sker der på indersiden af den anden Er ikke, som man kan se det fra forskellige perspektiver i de her forhandlinger.

Niels 00:02:19 Og jeg kan se, du sidder og nikker. Mikkel og jeg tænker det samme jeg her hos dig er du du? Du tænker også, at det der med at forhandle. Det er også en vigtig kompetence. Altså ha som barn.

Mikkel 00:02:30 Ja, og som jeg plejer at sige alle kan forhandle, men ikke det samme som at de forhandler godt. Og man kan sige når vi snakker forhandling, så har jeg jo den definition af enhver kommunikation, hvor jeg vil have nogen til at gøre noget eller undlade at gøre noget, er sådan set forhandling. Spørgsmålet er så bare, hvordan jeg får det til at ske. Ja, fordi i udgangspunktet er det ikke svært at sige, hvad man gerne vil have.

Mikkel 00:02:53 Men det interessante er at sige det, som man får det. Og det er nogle kompetencer, som de fleste af os ikke har med fra naturens side, fordi det er rigtigt, som man siger, at fra naturens side er vi både egoistiske. Altså en hel evolutionær årsag, for at vi kan sørge for os selv og overleve. Samtidig er vi et flokdyr, så vi er også kompromissøgende. Men så er der også nogle sider af os, som er det her med eftergivende eller undvigende, som er nogle adfærds strategier, som vi alle sammen rummer, men som ikke nødvendigvis titter frem på de rigtige tidspunkter. Og problemet er, at hvis børnene af forskellige årsager har nogle genetiske eller opdrages mæssige præferencer, der undertrykker eller overforbruger nogle af disse adfærdsmønstre, så kan det sætte sig i deres selvværd og i deres måske også selvrespekt, og det kan give et meget uhensigtsmæssigt børneliv og teenage liv Teenageliv og sågar også voksenliv. Derfor er det om at få dette kørt ind så tidligt som muligt i livet, så man kan være bevidst om, hvordan man egentlig gerne vil være i stedet for bare at være.

Niels 00:04:14 Og er der forskel på, hvordan børn og voksne forhandler eller skal forhandle, eller er de viklet ind i de samme teknikker?

Mikkel 00:04:21 Jeg synes, det er de samme teknikker. Der er ikke den store forskel. Voksne opfører sig også i gåseøjne som børn, når de forhandler. Jeg tror, vi alle sammen har været i et relationelt skænderi som voksne med en kæreste eller mand eller kone eller partner, hvor vi et eller andet sted godt ved, at hvis der havde været et overvågningskamera, der havde optaget chancen, og vi bad bagefter sad og så på det, så ville vi syntes vi ikke var meget finere i kanten end barnet i sandkassen, der sidder og river skålen ud af hånden på den anden.

Niels 00:04:56 Det er bare nogle forskellige ting vi forhandler om.

Mikkel 00:04:58 Måske ja og Men, men Vores reaktionsmønstre er relativ fastlagte i vores i vores genetik og i vores hjerne mønstre, og det er dem vi skal have noget viden om, sådan så vi kan acceptere det fuldstændig normalt. Men at det også kan være uhensigtsmæssigt ikke at kende til dem.

Niels 00:05:20 Og nu skal vi jo netop tale herom. Hvordan kan man så forhandle? Ligger det her? Det er jo et program med, som er et kort format. Så hvis du sådan skal trække nogle af de vigtige ting frem og vide om forhandling, hvad vil du? Hvad vil du hive frem der?

Mikkel 00:05:34 Jamen, noget af det allervigtigste er i virkeligheden, hvis vi kigger på fire klassiske principper, hvor man siger, at et meget klassisk princip er at sige, at man skal være hård mod problemerne og blød mod menneskerne, Hvor. Vi har desværre en tendens til, at i det øjeblik der er problemer og blive hårde mod menneskerne. Så det første at lære os selv at intuitivt bliver vi måske hårde over for mennesker, så det kontra intuitive er at forblive blød mod dem. Det næste er, at alt for mange af os, men desværre naturligt nok har et fokus på, hvad vi gerne vil have ud af en konflikt, eller hvad vi gerne vil have ud af en forhandling. Og hvis modparten så vil have noget andet vad ud af konflikten, jamen så kan vi ikke få enderne til at mødes, og så kan vi kun enten kæmpe hårdt for vores sag eller vi kan gå på kompromis.

Mikkel 00:06:24 Men hvis vi i stedet flytter os til det, vi kalder interesserne og motivationer bag vaderne. Det er det, jeg kalder udfordrende. Hvorfor er det, du vil have det her, og hvorfor og hvorfor og hvordan og hvorledes? Altså nysgerrigheden. Bag ved vadet, så åbner der sig mulighed for, at vi ikke bare skal kæmpe om at få mest muligt af kagen, men at vi måske i fælleskab kan forstå hinandens interesser. Hvorfor og så integrere dem i en løsning, der er meget mere appetitlig for begge parter, end at den ene giver efter. Eller at man mødes på midten. Det næste er, at det her med at være nysgerrig på at tænke forskellige løsninger i stedet for at blive fastlåst på sin egen ide om, hvad det her skal ende med. Fordi hvis begge parter har en fastlåst forudindtaget ide om, hvor vi skal inden hende. Så overser vi måske 2 3 4 5 andre løsninger, som egentlig ville fungere bedre og måske også relationelt ville styrke os. Og det sidste er også, at man har en tendens til at se begrebet, hvad der er rimeligt ud fra et subjektivt perspektiv og ikke nødvendigvis være fuldstændig transparent omkring hvad der egentlig objektivt er fair.

Mikkel 00:07:35 Så derfor finde ud af hvad er egentlig retfærdigt? Kommer ofte med en subjektiv slagside, og der skal vi altså lære at sætte os ned og kigge på tingene og finde ud af, hvad er rimeligt og ikke kun hvad vi selv synes er rimeligt. Fordi når vi selv synes noget er rimeligt, så er det sjældent 100% objektivt.

Anja 00:07:53 Jeg er jo vild med det. Du starter med med at sige vi skal være hårde mod problemerne, men blød mod menneskene Og det ligger så meget i tråd med alt det, vi har talt om i pædagogisk kvarter med hele det her børnesyn. Menneskesyn At mennesker gør det godt, hvis de kan frem for mennesker gør det godt, hvis de vil. For det inviteres jo til at se. Jamen se bag om adfærden og være nysgerrig og gå på opdagelse. Og det gør, at vi får det der mere nådige blik.

Niels 00:08:21 Det lyder lidt som om, at der er en forskel på det at ville have sin vilje og så og så forhandle, fordi jeg tænker hvis man tænker, man går ind i et rum, så skal man snakke om et eller andet, man skal blive enige om.

Niels 00:08:32 Man vil meget gerne sin vilje, som så vil nogen måske tænke Så skal hvert deres rovdyr derfor anse min fysiske størrelse, eller jeg kan tale meget bedre end den anden. Eller jeg kan bruge nogle grimme ord og lære et eller andet. Det vil nogen måske opfatte som stor, vildt god forhandling.

Mikkel 00:08:46 Klassisk er jo, at vi hæver stemmen, læner os ind over barnet, banker i bordet, taler med store bogstaver.

Anja 00:08:55 Gøres bredere.

Speaker 4 00:08:56 Ja større.

Mikkel 00:08:58 Gør os mere magtfulde gør os mere dominerende, viser tænder. Der er så mange. Kniber øjnene sammen. Klassiske aggression Tegn som er fuldstændig naturlige og normale. Så vi må ikke foragte det, fordi det er en del af det at være et menneske. Men, men vi lever bare i en tid, hvor vi også ved, hvad der er mere optimalt. Så et er at vide, hvad der er normalt, men at gøre det optimale. Det der gerne skulle hen, og det kan de fleste mennesker godt lære. Men de skal ikke bare lære om det, de skal også øve sig i det, fordi rygraden er at gøre det, der ikke nødvendigvis virker, og det, vi gerne vil have folk til, der får det ind på rygraden.

Mikkel 00:09:34 Det, der virker, og det, det kræver.

Niels 00:09:36 Øvelse er hvordan øver man sig i det?

Mikkel 00:09:39 Ja, det kan man gøre ved simpelthen at have en bevidsthed omkring det. Det kan være i daginstitutionen eller på en skole eller andre steder, at man efter man har lært noget om det her, enten har løbende en workshop i et halvt år til et år, sådan så det simpelthen bliver en én ting, der er på paletten. En ting der er presence og ikke et kursus man var på for et halv år eller to år siden eller noget i den dur. Men at det simpelthen bliver et gentagende emne i institutionen eller i skolen, Og det kan man gøre ved at have konsulenter, der så gentagne gange hjælper en med at huske på den gode adfærd man laver, rollespil osv. Men man kan også gøre det mindre i det, mere at man bare har det som måske et for stort pædagogisk kvarter hver fredag. Inden man går i gang med sit arbejde snakker om. Har der været nogle konflikter? Har der været nogle forhandlings situationer både der gik godt og gik skidt som man fagligt fælge mæssigt kan få en diskussion om.

Mikkel 00:10:35 Det gik ikke så godt. Jeg faldt for lige jeg gjorde sådan og sådan noget kan jeg. Om du måske ikke have gjort sådan? Jamen det har jeg selv tænkt over, sådan så det bliver et et et tema man arbejder med og ikke et tema man var på.

Niels 00:10:49 Der er også noget med at blive bevidst om, hvornår man er i en forhandling. Altså hvad tænker du? Hvordan kunne man som som dagtilbud eller skole? Eller altså fordi man masserede ind, så det blev en naturlig ting.

Anja 00:11:01 Jeg er meget enig med Mikkel om, at det her er noget der skal genbesøg, hvis det ikke bare er noget, man lige lægger fra sig. Det er noget der skal masseres rigtig meget ind i praksis være, at man skaber et refleksivt rum for at kigge på sig selv. Jeg er jo også enormt fan af det der med at arbejde med videoanalyse, hvor man får mulighed for at se sig selv udefra. Og det gør man jo ved at have et et sted, hvor man lige så måske møder og tager et lille kort samspil sekvens med og analyserer det.

Anja 00:11:30 Hvad er det der sker, når man kan kot lyden? Man kan gøre alt muligt og bare kigge efter det nonverbale. Altså hvad sker der dér så? Der er mange greb, men helt klart det der med, at det er noget vi holder i kog ved at tale om det.

Niels 00:11:45 Og hvis vi prøver og måske hive det helt ned på et et et konkret eksempel, ikke? Altså hvis nu manden skal til enden. Sådan tænker forvaltningen det jo også. Måske med forældrene ind imellem. Men man skal have en samtale, nogle felter man kan blive enige om et eller andet. Hvad ville være et godt udgangspunkt for Nu skal vi til det her møde. Der er nok lidt af lidt forhandling i det. Hvad ville være en god måde at starte sådan noget på og strategi for sådan noget? Hvad tænker du ikke?

Speaker 4 00:12:13 Jamen, der er mange.

Mikkel 00:12:13 Ting, man kan gøre. Nu snakker vi om både det nonverbale, men også det verbale. Så ja, jeg anbefaler altid folk at bruge en 10 minutters tid på at forberede åbningen af et møde.

Mikkel 00:12:25 Modtagelsen af eksempelvis et forældrepar, overveje hvilke ord, hvilken måde at tale på? Har de sådan at man connecter på et et socialt sprogligt plan? Fordi hvis man har et distanceret sprog eller et sprog, der ikke connecter med hinanden, så bliver man allerede en lille smule usikker i relationen. Og hvis det næste der sker, er noget negativt. Nogle samtaler om barnet, der ikke er positive. Så er man endnu tættere på at gå i forsvarsposition eller eller ryge ud i undvigende adfærd. Hvor man stopper med at sige det gider jeg ikke finde mig i det her, der simpelthen stikker af fra samtalen, eller at man går i clinch, altså går i kamp i samtalen. Og det er jo næppe det, fagpersonalet ønsker. Så det at have forberedt sig på, hvem de her forældre, hvordan taler de? Hvordan skriver de, Hvad arbejder de med? Hvad er deres hobbies eller et eller andet? Og er der noget, man naturligt kan connecte på i starten af samtalen i stedet for i hvor det regner udenfor, eller når var der til at finde en P-plads? Eller denne her, som jeg plejer at kalde ligegyldig smalltalk, som jeg ville sige til Gud og hvermand.

Mikkel 00:13:45 Men hvis jeg siger noget i starten af samtalen, som så rammer dig relevant som individ, så sker der altså en stærkere socialisering. Og den socialisering gør, at når vi lige om lidt skal begynde at tale om noget, der er sværere, Så er vi mere lydhør. Vi er mere respektfulde over for hinanden, fordi hvis vi er connected socialt, så ligger det dybere i os ikke at miste den kontakt. Men hvis vi lige er startet med at disconnect, så er der jo ingen grund til at holde fast i den kontakt. Hvis du bliver det mindste svært, så kan vi enten begynde at slås med den kontakt eller forlade den kontakt, så vi kunne snakke meget mere om det her. Men den helt korte udgave er i virkeligheden få lavet den relevante individuelle socialisering i starten, og det kræver nogle gange kvarter tyve minutters forberedelse og det ved jeg. Mange siger de ikke har, men hvis det er det der gør at man ikke skal have 3 4 møder, men kan nøjes med et møde, så var det jo vildledende.

Mikkel 00:14:41 De 20 30 minutter man investerede her i at undgå at vi skulle bruge 3-4-5 timer i det lange løb.

Niels 00:14:47 Et andet eksempel kunne være vist, at når det er nogle børn der skal forhandle, altså hvis der er en eller anden episode nogle gange, så sker der jo noget lige nu. Nogle er uenige om noget. Hvem skal have det der legetøj? Hvem skal ikke have? Altså hvad kunne så være en god måde for hende? Skal pædagogen som handler med ind og facilitere den der forhandling? Hvordan kunne man gøre det på en god måde?

Mikkel 00:15:10 Igen. Der er mange greb i det. Det helt nonverbal om at udstråle kompetence og ikke udstråle magt eller submissiv adfærd, men simpelthen have den her aura af autoritet. Det handler ikke om at dominere. Det handler heller ikke om at være submissiv. Det handler om at stå i rummet på en sådan måde, at der slet ikke er tvivl om, at du er den kompetente voksne overfor børnene, sådan så de føler en tryghed. De føler ikke frygt. De føler heller ikke lyst til at udfordre dig.

Mikkel 00:15:44 De føler en tryghed i, at du er dig. Det her med at vise, at du ikke er der for at knægte dem, men at du heller ikke kan knækkes. Det rammer dette spænd, der gør, at der skabes en tryghed i rummet. Derfra er det så selvfølgelig et spørgsmål om Afhængig af affekt niveau, altså slagsmål, er det bare en diskussion om et eller andet. Så afhængig af den kontekst? Der er selvfølgelig forskellige greb at tage fat i. Men det er jo selvfølgelig spørgsmålet om og forstår børnene. Hvad handler det om, og om de så skal skilles helt ad i starten og så bringe sammen, eller om de er der, hvor man godt kan tage den med dem sammen lige nu og så prøve at køre den her. Hvad er det jeg gerne vil, Hvorfor jeg gerne vil, hvorfor, hvordan og hvorledes og hvad er de? Hvad er objektivt fair? Og kan vi finde nogle forskellige løsninger sammen? Altså de her 4 principper jeg snakkede om i starten. Det er det er de metoder jeg ville gøre bredt brug af, hvis man bare skal tale om en bred anvendelse.

Anja 00:16:42 Og det er der jeg tit oplever, at vi let kan komme i den fælde, hvor vi tænker, det kommer til at handle om den legetøjsbil, den ene har taget fra den anden, hvor vi i virkeligheden har et ansvar for at forbinde børn, altså knytte dem til børnefællesskaber. De fleste børn alle børn er rettet mod et fællesskab, da vi som art. Så det der med at tænke i hvordan kan vi faktisk i denne her konflikt få skabt en situation, hvor de i stedet for at gå væk fra hinanden og altså ligeledes se hinanden som fjende, på den måde bliver koblet sammen. Altså hjælpe dem til at finde den gode løsning omkring legen, hvor vi alle sammen deltager. Og jeg bruger også rigtig meget det der med og i virkeligheden være en slags fodboldkommentator på børnene. Altså der er jo rigtig mange børn, der ikke nødvendigvis har adgang til sproget endnu. Hvor vi så kan benævne dem og sætte ord på. Du synes også lige, den var spændende. Og hov, du kom lige til at tage den, fordi du synes, det var sådan en interessant leg.

Anja 00:17:38 Alt det her er med til at understøtte, at børnene faktisk selv på sigt får meldt deres behov tydeligt ud og også hjælpe den anden til at blive forudsigelig. Man bliver forudsigelig for hinanden, når man sætter.

Mikkel 00:17:50 Og så er der et andet greb, som er lidt sofistikerede. Men det er når når. Hvis vi snakker om nogen, der i affekt bør måske have lidt mere effekt end bare lige en lille diskussion. Så det her med neurologisk at matche deres sindstilstand altså, men uden at matche deres ord nødvendigvis. Dvs sige hvis et barn er meget ophidset, så lige at matche den ophidselse i dit nonverbale og måske endda intonation med sit udtryk, fordi det der godt kan ske, er, at barnets system føler sig hørt, fordi de er her oppe. Så hvis du bare kun siger nu skal du lige falde ned og nu skulle lige falde ned, så er der for stort et gap mellem hvor barnet er og hvor du vil have barnet hen. Men hvis du matcher barnets funktionsniveau. Det gælder iøvrigt også for voksne, der matcher funktionsniveauet i kropssprog intonation lige kortvarigt.

Mikkel 00:18:46 Så kommer der en lille flueben af Jeg er blevet set og hørt. Jeg er blevet mærket, hvordan jeg har det, og så kan du blive trukket ned i et andet leje og i et mere konstruktivt perspektiv.

Niels 00:18:59 Du skal ikke blive der, og du skal bare lige op.

Speaker 4 00:19:01 Bare lige obs.

Mikkel 00:19:02 Ramte sådan så deres nervesystem. Mærker at det er blevet noteret at jeg har det sådan. Ellers så begynder bare at råbe højere og højere og højere, fordi jeg er jo ikke blød. Jeg er ikke blevet opdaget.

Anja 00:19:15 Men det er i virkeligheden det her med. Du kan aldrig nogen sinde lide nogen, som du ikke først har set og fulgt. Det går igen i det hele og også i forældresamtale. Når du taler om. Vi bliver nødt til at skabe kontakt, før opgave på en eller anden måde bliver nødt til at følge og være optaget af, hvad der sker over hos den anden, end vi bare kan gå i gang med. Møde Ja.

Niels 00:19:36 Vi skal til at runde af med. Vi taler videre i næste program, hvor vi skal tale om det, du kalder de 5 typer af adfærd.

Niels 00:19:44 Og kunne du ikke bare lige sådan for for at spotte det for lytterne, så de også helt sikkert er med næste gang, er det sikkert. Men hvad er det, vi skal snakke om der?

Mikkel 00:19:51 Det kan jeg godt. Det er jo, fordi i denne her bog kom til Halloween, da er der fem børn, der hver især repræsenterer hver af de her adfærds typer som man tilbage fra 70’erne forskede i og fandt ud af at vi alle sammen har. Vi rummer alle sammen den konkurrerende adfærd, den kompromissøgende adfærd, den samarbejdende adfærd og den undvigende adfærd og den eftergivende adfærd. Så i bogen er der fem børn, der hver især har de her adfærdstræk. Og det, der er interessant ved det, er, at vi rummer alle sammen hver især. Men vi har alle sammen som regel en forkærlighed og et overforbrug, for en af de her to og et underforbrug er en af de her to, og det giver os mange flere konflikter, end vi aner. Hvis ikke vi er bevidste om det og dermed ikke kan lære at bruge dem ordentligt, for de er alle sammen fremragende på det rette tidspunkt i en given situation.

Mikkel 00:20:44 Der er ikke nogen, der er værre end andre, men de kan blive brugt på forkerte tidspunkter.

Niels 00:20:47 Det taler vi videre om næste gang. Mikkel, du skal have tusind tak for at være med her. Også tak til dig Anja Kristine Hvidberg Olsen Velbekommen. Og til lytterne. Der er en ny pædagogisk kvartet om en uge. Tak for altid med.