Betydningen af Kropssprog i Pædagogisk Praksis: En Dybtgående Guide

Automatically Transcribed With Podsqueeze

Niels 00:00:01 Du lytter til en podcast fra Socialt Indblik. Hvordan taler vi med vores kropssprog? Det skal vi tale om i denne uges pædagogiske kvarter, som er det sidste af tre programmer, hvor vi har haft særligt fokus på kropssproget. Mit navn er Niels Svanborg. Jeg er journalist og redaktør på Socialt Indblik, der udgiver Pædagogisk kvarter og programmets faste ekspert til dig Anja Kristine Hvidberg Olsen. Velkommen til. Tak for det du kan. PS. I pædagogisk psykologi er du indehaver af relations formidlerne og kompetance universet og med os igen. For tredje gang har vi ekspert i kropssprog Pernille Slot. Velkommen til Tak for dig. Du har taget en række uddannelser i netop kropssprog, og du underviser, holder en masse forskellige foredrag om emnet både om ansigtsudtryk og hvordan man taler med kropssproget, som vi skal tale om i dag. Nu har vi ligesom haft. Dette er det tredje program af tre programmer i Alt om kropssprog, så det kommer måske til at samle lidt op på noget af det, vi har talt om i de i de to tidligere, så man ikke hørte det.

Niels 00:00:58 Så er det måske en god ide at gå ind og gøre det allerførste. Anja det her med med kropssprog du ludere og holde masser af foredrag og undervisning og alt muligt hvor jeg tænker du bruger din krop du også sagde Jeg arbejdede i praksis som pædagog, hvor bevidst dagen duer, når du står foran enten en flok børn eller af en flok pædagoger, der skal undervises om om dit kropssprog. Sådan Nu går du ind og ud, så tager du det kropssprog med. Tænker du over det?

Anja 00:01:26 Jeg tænker, det er ret vigtigt at tænke over det, hvis jeg ser mig selv som en karavane fører. Og jeg ser også de fagprofessionelle, som sidder og lytter. Men pædagoger og lærere som karavane fører for en hel børnegruppe, og der skal man altså udstråle en vis et vist engagement med sin krop, hvis man vil have nogen til at gå med ind. Så det tænker jeg rigtig meget over. Hvis jeg kom ind til en kæmpe workshop, hvor der sad en masse mennesker og bare for det første bare satte mig ned og var helt med Mike fattige og måske sad meget meget stille.

Anja 00:01:58 Sad på hænderne, måske så. Så ville det helt klart gøre noget ved rummet. Forestille mig, at af deltagerne ville blive meget mere ukoncentrerede og ville zoome lidt ud i min formidling, hvis jeg sad på den her måde. Så jeg bruger min krop rigtig meget, når jeg forsøger at holde engagementet i rummet. Ja.

Niels 00:02:19 Og du er jo en person med meget energi, når du sådan er på den.

Anja 00:02:24 Jeg kan slet ikke genkende mig selv med den beskrivelse. Det ved jeg i hvert.

Niels 00:02:27 Fald, du er. I podcasten forestiller jeg mig, at du er, når du står der ude. Men altså, jeg tænker altså, at du hver dag vågner og tager af sted med med energi derudaf i nogle dage. Altså, sådan tror jeg nok for os alle sammen. Sådan er det for mig også når jeg sidder foran mikrofonen her nogle dage, men bare ikke i super godt humør. Men så tager man en eller anden ting på, så gør du også. Det er sådan du kan det.

Anja 00:02:49 Ja altså jeg tænker vi er for guds skyld bare mennesker allesammen.

Anja 00:02:53 Vi har dage, hvor der er mere energi på kontoen og dage hvor der er mindre end man kan sige i en professionel sammenhæng, så mener jeg faktisk, at man skylder dem man er sammen med og have en registrering af det her. Særligt fordi at vi påvirker hinanden gensidigt hver evig eneste dag. Så hvis jeg i mit virke som pædagog skulle ind til en børnegruppe, der har. Jamen jeg skulle have igennem en hel dag og jeg kom ind og var altså min mundvig hængt ned af min skulder, var sådan helt opgivende og min stemme var sådan her. Når nu vi samling i dag. I kan bare sætte jer hen på det gule tæppe, så er der jo ikke nogen af de her børn, der ville have lyst til at gå med mig. Og det samme for skolelæreren i klasselokalet, som måske glemmer at registrere, hvad der er fundet. Jamen, hvad det er for energiniveau, vedkommende selv kommer ind i klasselokalet med og vender sig op til tavlen, går op og skriver og slet ikke kan registrere. Hvor er eleverne altså glemmer at se og følge og glemmer at se, hvordan hvad der selv sendes ud.

Anja 00:03:54 Det bliver et problem.

Niels 00:03:56 Så de er forberedt, ligesom du har forberedt din undervisning, så lærerne og pædagogerne har forberedt samlingen, brugt mest tid på det, men måske er de ikke forberedt. Deres kropssprog panel er det Er det dvd’en du siger, man lige så vel som man forbereder? Hvad vil man sige med sin powerpoint? Jeg svarede faktisk også Hvad vil du sige med kroppen?

Pernille 00:04:14 Ja, vi taler kropssprog, uanset om vi vil det eller ej, og det er det første sprog, der kommer ind. Ja, det er den måde, vi ser ud på. Vi lyder på den måde, vi bevæger os på, der farver vores ord og vores betydning af vores powerpoints og det, som vi har forberedt. Så hvis vi ikke forbereder vores krops sprog, ligesom vi vil forberede en tale, jamen så er det jo egentlig lidt ligegyldigt, hvad vi får sagt, hvis vores kropssprog taler imod. Så det starter med, at vi bliver bevidste om, hvad taler vores egen krop til os med i dag? Og hvis vi bare gør det ganske simpelt, er jeg i en mere åben tilstand i dag eller af en mere lukket tilstand.

Pernille 00:04:55 Hvis jeg har en mere lukket tilstand, fordi der har været meget trafik på vej herhen, eller at kunne finde en parkeringsplads eller fik en parkeringsbøde igen, eller jeg bare skal på toilettet, så lukker vores tilstand allerede dér. Der går hjernen i gang med at lede efter fejl og mangler og irritationsmomenter i klasselokalet. Det er ikke et særligt godt sted at starte.

Niels 00:05:15 Kunne du ikke lige forklare den der lukkede, åbne tilstand? Hvad vil det egentlig sige, når man har en lukket og åben tilstand?

Pernille 00:05:21 Vores hjerne kan primært være i to tilstande enten i en åben tilstand eller i en lukket tilstand. Når vi har den åbne tilstand, så har vi en biokemisk cocktail af for eksempel en finere serotonin eller oxytocin, som åbner vores signal modtagere i vores neurologiske netværk. I den anden ende har vi den lukkede tilstand, som består af kortisol, altså vores stress hormon eller andre lign. Vores kamp hormon Det lukker signal modtagerne helt ned til en synapse kan stå åben i den lukkede tilstand, og han leder efter den nærmeste trussel eller udvej og i den åbne tilstand med en dominerende, der kan have helt op til ni tusind synapser klar til at skabe nye forbindelser.

Pernille 00:06:02 Og det er dér, vi skal starte, hvis vi går ind i et rum med en masse andre børn og mennesker end os selv. Så bliver vi nødt til at starte en mere åben tilstand, hvis vi er i en lukket tilstand på grund af, at der har været pres, eller der har været man ikke lige nåede på toilettet, eller man ikke er forberedt eller trafikken. Alt det her press, det lukker vores synapser og så gør det os. Undskyld, hvad hedder tilsynet så? Vi får et meget snævert udsyn og går efter at finde vores nærmeste udveje eller nedkæmpe truslen. Det er ikke et godt sted at starte og være bevidst om, hvordan man går fra en mere lukket tilstand til en åben tilstand. Det er dér, man spiller sig selv god lige for en kop kaffe på vej. En lige får trukket vejret helt ned omkring navlen, sætte tempoet ned og lige få snakket med en god kollega lige laver en powerpoint. Syng en sang, dans, bevæge kroppen, få skabt nogle af de her en du finer, som er de elementer, der åbner vores signal modtagere, så vi kan se hele rummet, så vi kan rumme alle dem der er der, så vi kan se det fra flere vinkler af.

Pernille 00:07:08 Det kan vi ikke, hvis vi kommer ind med et højt tempo med en høj deadline, med et med et pres hjemmefra eller i trafikken på vejen ind. Og så er det vildt ligesom holder låget på en cola flaske, der har været rystet hele vejen ind, og så vender vi os rundt, og så skruer vi låget af ud i klasselokalet. Det duer ikke, venner. Det starter med, at vi har styr på vores egne bobler.

Niels 00:07:31 Når jeg nu kommer, såsom som pædagog, at jeg kommer i den lukkede tilstand, så siger du så skal du lige bringe dig selv af den der åbne tilstand og så syng en sang eller.

Pernille 00:07:40 Lave en.

Niels 00:07:41 Kop svingom eller drikke en kop kaffe eller.

Pernille 00:07:43 Varme drikke godt selskab, Sollys, musik, bevægelse, Også varme bade. Det kunne være man var cyklet på arbejde og havde taget et varmt bad inden man går ind i klassen. Og så er der selvfølgelig også sex. Den holder vi til privaten, men de her shortcut PowerPoint lige stillede sig op, står som super.

Pernille 00:08:02 Man måske bruge det som en breaker i klassen. Hej venner. Kom vi skal lige stå som supermand idag og så trække vejret helt ned omkring navlen. Den hurtigste vej til at skifte tilstand. Det er vejrtrækning. Det kan vi godt. Vi har lov til at trække vejret. Vi har også lov til at trække vejret inden vi svarer, for det vi oftest gør i en lukket tilstand, er. Nu skal I høre det. Så kører den i et højt tempo og en høj tonalitet og uden pauser. Allerede dér sætter det alle nervesystemer op i alarmberedskab. Så ned i tempo, trække vejret, varme drikke, bevæge kroppen, synge en sang, alt det, der skaber endorfiner og connections på tværs af jer som individer.

Niels 00:08:46 Gør du noget andet for at bringe dig fra lukket tilstand til åben tilstand, hvis du har behov for det.

Anja 00:08:51 Altså vejrtrækningen bruger jeg også rigtig meget, for det er virkelig genvejen og nogle gange brug af vejrtrækningen på den måde jeg nærmest også rækker armene ud. Altså forestiller mig jeg tager en anden kage på den øverste hylde.

Anja 00:09:03 Altså det er for mig med til at snyde mit system lidt, så jeg virkelig får vejrtrækning helt dybt ned til det. Et lille greb man kan bruge. Men jeg hæfter mig ved det du siger her panel i forhold til vi ved jo hvor presset sektoren er. Vi ved hvor pressede lærerne er der ude presset pædagogerne er der ude, så er der altså de betingelser der lige nu er. De foretrækker rigtig meget den åbne tilstand at være i den. Hæfter jeg mig ved lige nu. Ikke fordi man virkelig. Og der er deadlines man skal nå. Altså man skal nå at alle eleverne kom på samme niveau i samme tempo. Der er al mulig journalisering. Der er alle de der ting, der presser, og måske tikker sygemeldinger ind samtidig, så jeg er helt med på, at vi kan gøre rigtig meget selv. Og så er der også bare forhåbentlig nogen, der lytter med her i forhold til at se og høre hvor hvor meget de betingelser også presser den enkelte fagprofessionelle, og hvor stor betydning det så igen får for børn og unges trivsel.

Anja 00:10:04 Når den voksne ikke kan være det rolige nervesystem, som børnene kan lege sig ind i og alle de her ting af, så det kan nemt blive en ond cirkel, tænker jeg.

Pernille 00:10:12 Ja, det kan jeg det så det starter med, at vi hiver os selv hjem og lige tager vores eget kropssprog som værende den vigtigste tale i dag. Vi skal forberede og lige få os selv i ro og i åben tilstand, bare lige hvis vi er helt nede på en synapse, åben på vejen og bare lige trække vejret og måske få to eller tre ekstra synapser på bane. Det er en procentvis stor øgning, så vi allerede dér og så går ind med et nysgerrigt magne sæt. Hvad glæder jeg mig til i dag og idag? Hvor langt er hun nået med sin tegning? Gustav Kom han til træning igår. Hvad med Oliver? Hvordan gik det med den legeaftale? Altså gå ind med det undersøgende, for allerede dér sætter vi hjernen i gang med at lede efter det nærende og det udviklende frem for at holde øje med faresignalerne.

Niels 00:10:59 Så det er der, du begynder at tale med kropssproget.

Pernille 00:11:02 Det starter med dig selv. Lige fra de nivelleret dig fra en mere lukket tilstand over i en mere åben tilstand. Vær bevidst om det, inden du går ind.

Niels 00:11:10 Og hvordan bruger du det så? Altså, når du så står foran de her, hvordan bruger du så kropssproget bevidst?

Pernille 00:11:15 Jeg går selv ind. Jeg laver altid en powerpoint, inden jeg går ind. Uanset hvor glad og toptunet jeg er, så kan altid blive bedre. Så jeg stiller mig altid lige. Og lige foran PowerPoint på banen og lige får trukket vejret helt ned omkring navlen. Bare lige i to minutter. Og så går jeg ind, og så går jeg ind og søger øjenkontakt. For kropssprog går begge veje. Så når jeg kigger dig i øjnene i to til tre sekunder på det tredje sekund, bliver der frigivet en Indokina og det vores venner, der åbner synopsen. Men for guds skyld slip efter de 4 sekunder. For dig bliver det creepy. Så den relation har vi ikke nu.

Pernille 00:11:57 Det er kun vores aller næreste, hvor vi har set gentaget adfærd over tid, der skaber tillid, der gør at vi får lov til at gå så langt over en personlig grænse. Så det er det samme for børnene. Hvis vi lige skaber øjenkontakt i de 3 sekunder, så får de også flere endorfiner, som beroliger deres nervesystem. Så det der med lige at gå rundt og sige Hej Ida og lige en berøring måske hvis børnene er til berøring igen. Hellere være på den sikre side i forhold til til personlige grænser. Vi har allesammen en personlig grænse. Der er en armslængde rundt om hinanden, men lige en rolig, varm hånd. Hej. Hvordan går det idag? Lige gå rundt med øjenkontakt. Det tager ikke lang tid at få øjenkontakt med alle, men det virke når belønningen ligger i at både jeg får endorfiner frisat, så jeg bliver en mere åben tilstand, og børnene gør, og allerede dér får vi skabt fællesskabet. Vi er samme flok. Bare det, at Oliver, der plejer at hænge i gardinerne, lige får en øjenkontakt og lige.

Pernille 00:12:58 Hej Oliver, er du da dejligt? Ja, allerede dér, så begynder vi at smitte hinanden med de åbne synapser. Dette er første step. Øjenkontakt kan vi alle sammen. En ro, rolig stemmeføring kan vi allesammen. Ja, det er startstedet.

Anja 00:13:16 Jeg tænker også i forhold til det du siger, så er der selvfølgelig nogle børn, hvor den her øjenkontakt virker meget mere intens, og de vil fremstå mere vidende i blikket. Vi har gjort meget ud af at sige her i programmet. Vi må aldrig må tvinge nogen til øjenkontakt, men vi kan invitere til det i vores placering, vores relevante placering. Og netop med vores 1. Turnering, vores 2. Nej, altså der er nogle børn der skal varmes op til erfaring, så tro på, at det er et rart ansigt de kigger op, men det at man stiller sig til rådighed, som du siger her. For at det overhovedet kan opstå. Det er med til at skabe den her tryghed, tænker jeg både i klassefællesskab og.

Pernille 00:13:54 Man kan godt give den samme virkning.

Pernille 00:13:56 En øjenkontakt, fordi ja, klart på autismespektret bliver det meget og eller også hvad man har liggende i erfaringen på øjenkontakten, så skæringspunktet ligger på 4 sekunder. Slip og det gælder alle.

Anja 00:14:10 Ja, det bliver knibe, hvis man siger ja.

Pernille 00:14:14 Det må siges man kan skabe den samme virkning med bare at have face time, altså ansigtet retter i den retning. Jeg kan fokusere længere ud i rummet end at have kontakt med dine øjne, uden det bliver det nedstigende. Eller jeg kan kigge rundt i dit ansigt og stadigvæk du føler dig kontakt face time, men det får vi ikke, hvis vi står med ansigtet op mod tavlen og så er det ungerne ikke får deres face time eller deres blive bemærket. Det er et grundlæggende behov vi allesammen har. Blive set, hørt og bemærket.

Niels 00:14:48 Så det dermed at tale kropssprog er også at sætte den anden i stand til på en nem måde at tale med.

Pernille 00:14:55 Med kroppen og det starter med at vise, om legetøj og pak de voksne i rummet tager ansvar for vores eget først.

Pernille 00:15:02 Hvis vi ikke aner, hvordan vores ansigtsudtryk ser ud, når vi kigger rundt, hvis vi kigger rundt, og vi måske ikke kan se dem nede på bagerste række og kommer til at rynke brynene lidt, så ser vi jo vrede ud. Tror da pokker at bagerste række flyver ud. Altså så det her med at forstå hensigten eller forstå funktionerne bag kroppens sprog og bringe det i spil og tage det sig lige så vigtigt som det der står skrævende, altså det skrevne sprog. For eksempel Der er forskel på piger og drenge. Drenge er designet til at bevæge sig, før de er aktive i hjernen, så de har brug for muskelbevægelser, før de kan fokusere hjerne mæssigt. Piger har brug for ro og nuller ind, før de kan bruge deres hjerne kapacitet. Så der er disse to yderpoler. Hvis vi ikke forstår, at drengene har brug for at bevæge sig for at kunne tænke. Vi beder dem om at sidde stille hele dagen og svare på spørgsmålet Jamen så knækker vi jo deres sprog. Så går vi imod deres kropssprog.

Pernille 00:16:07 Så vi bliver nødt til at forstå, hvad det er for et grundfjeld, vi står på.

Niels 00:16:11 Men hvordan undgår man, at det bliver sådan en intimiderende ballade, når man, når man kommer som. Nogle børn kan jo godt være meget lukket, når de kommer i skole. Derfor er det sgu ikke særlig sjovt nødvendigvis for alle at gå i skole og haft en dårlig morgen, da man sidder med hænderne over krus og måske stadigvæk i sin store jakke og kasketten på og så er bare helt død. Og det vil man have lov til at være fordi. Lad mig nu bare være. Og så kommer den der lærer bare. Nu skal vi alle sammen skal synge, og vi skal bruge kroppen. Altså det kan jo faktisk være ret så grænseoverskridende.

Pernille 00:16:40 Altså hvad børn lærer i leg. Det gør vi alle sammen, og børn lærer der, hvor det giver dem mening, er så det der med igen at tvinge øjenkontakten eller tvinge dem i leg. Ja, det er det. Det har ikke nogen funktion, men gør noget som er sjovt, som de har lyst til at være med i og så give dem det.

Pernille 00:16:57 Okay, du kigger på idag. Så kan det være at han rykker lidt tættere på i morgen. Så kan det være at han sidder med rytme i fingrene i overmorgen. Det her med at have respekt for hinandens kropssprog, men det kræver at vi forstår alfabetet til at starte med, og at vi er forskellige. Og så har jeg respekt for det.

Niels 00:17:16 Du var inde på det før, Anja, men altså er det ikke enormt energikrævende at skulle. Altså hvis man kommer i den lukkede tilstand og så skulle bruge energi på at komme i den åbne tilstand og og være i det en hel.

Pernille 00:17:31 Det er endnu mere energikrævende at holde sig i den lukkede tilstand og hele tiden kontrollere og hele tiden fejlsøge. Hvis vi går med kropssproget og inviterer til en definerende, så åbner vi synapser ned. Så skaber vi energi. Får vi de her synergier? Hvor når jeg kigger dig i øjne, så får jeg energi. Så bliver jeg mere glad. Når jeg kigger dig i øjnene, så får jeg også energi. Så bliver jeg mere glad.

Pernille 00:17:58 Så får jeg lyst til at være magelig. Så inviterer vi istedet for at ekskludere.

Anja 00:18:03 Så det bliver en positiv spiral faktisk, hvor det andet bliver det modsatte altså. Og det giver os sindsyg god mening. Altså vi taler meget om det der med at flytte fokus, altså at netop fagprofessionel begynder at give opmærksomhed til det de vil se meget mere af. Og så får de det, hvor man netop tit kan gå ind i den der, når man selv er presset. Det lukkede ikke set på tungen synet, og der gjorde du det igen. Og nu løb du væk fra samlingen igen, og nu har du ikke lavet dine lektier igen, og der får vi bare mere af det. Og børnene lever også henholdsvis op eller ned til vores forventninger i den sammenhæng?

Niels 00:18:36 Men er det ikke en kultur, man kan blive presset lidt ind i? Altså hvis alle ligesom er flade på energi? Jo jo.

Anja 00:18:42 Og vi kan understøtte hinanden i den her fortælling af, at det hele er noget lort, og vi ikke kan gøre noget ved de betingelser, der er.

Anja 00:18:50 Og alle de her ting. Og det er bare med til, at vi graver os mere og mere ned i den der afmægtighed følelse. Så jeg er meget med på ideen med, at vi går på en eller anden måde mod lyset. Altså uden at det skal lyde for højtideligt, så er det det, vi får mere af. Ikke nok ville det trænge ind i vores fokus og.

Pernille 00:19:10 Gå med Gud med kroppens sprog, hvis det er. Der er lav energi i dag, men den har vi alle sammen. Det okay? Kan vi så lave noget, som ikke kræver så meget energi? Allerede dér har vi jo løftet energien, når vi ikke kræver, at der skal være mere energi, end der er. Altså har vi en elbil, så kører den jo heller ikke på fladt batteri. Og vores telefoner dur jo heller ikke på fladt batteri og hele vores ungdom. De sidder i år, jeg har kun 22% og så kan deres fokus næsten ikke være på andet end at lade den op. Sådan er det også med vores hjerne og med vores krops sprog.

Pernille 00:19:42 Hvis vi kan mærke vi er lav på energi, så vil jeg tænke over. Yo yo yo. Det er et stort krav. Det kan jeg slet ikke. Så allerede dér er jeg fuldstændig punkteret.

Speaker 4 00:19:50 Jeg kan slet ikke være med. Jeg har kun 22% tilbage.

Pernille 00:19:53 Så det er okay. Men kan vi så sidder nuller lidt? Kan vi synge en sang? Kan vi lave en? En finger dance kan vel et eller andet, der ikke kræver det store, men som sætter en fignerne i gang. Men fællesskabet muskelbevægelser, sang, stemme blev set, hørt og anerkendt allerede dér. Så har vi frisat lidt flere endorfiner.

Niels 00:20:19 Vi skal til at runde af, hvis man nu. Nu har vi haft tre programmer om kropssprog og ansigtsudtryk. Hvis man er interesseret i at vide mere om det, lære mere om, hvad gør man så?

Pernille 00:20:29 Så kan man gå ind og finde mig på Instragram eller på LinkedIn Instragram. Der hvor jeg lægger flest gratis godter ud, og det er det, der lige er emnet for dagen.

Pernille 00:20:40 Og jeg bliver brugt en del af medierne, så det er oftest de emner, der også bliver smidt ud dér. For eksempel Den sorte svane fik en hel måneds fokus. Får man sådan lidt drypvis på Instragram. Ellers så er jeg at finde på Pernille Slot dk og Pernille Slot dot com. Der kan man faktisk finde følelsernes ansigt helt gratis, kvit og frit. Hvad der er kendetegnende og hvad der er funktionen bag følelsen og hvad man kan gøre, hvad man ikke kan gøre, det kan man finde på Pernille Slot dot com.

Niels 00:21:07 Vi lægger et link ind. Ja, du skal have tusind tak for at være med i programmerne.

Pernille 00:21:11 Det er mig der takker.

Niels 00:21:12 Også tak til dig Anja Kristine Hvidberg Olsen. Selv tak og tak til lytterne for at lytte med. Der er en ny pædagogisk kvartet om en uge. Tak for at lytte med.