Forståelse af Kropssprog i Pædagogiske Miljøer: En Dybtgående Guide

Niels 00:00:01 Du lytter til en podcast fra Socialt Indblik.

Niels 00:00:09 Velkommen til Pædagogisk kvarter. Vi er tilbage med nye afsnit, og i det første af de nye programmer, som er program 89, skal vi tale om kropssprog eller rettere kropssproget. Alfabet. Jeg hedder Niels Svanborg. Jeg er redaktør på Social indsigter, udgiver programmet og fast ekspert gennem alle programmerne. Det er dig Anja Kristine Hvidberg Olsen Velkommen til.

Anja 00:00:27 Tak for det.

Niels 00:00:28 Du er cand. pæd. I pædagogisk psykologi, og så er du indehaver af relations formidlerne og kompetence universet. I denne uge er vi så heldige heldige at have Pernille Slot med. Velkommen til. Tak skal I have. Du er ekspert i kropssprog med speciale i ansigtsudtryk. Du har taget en række uddannelser i netop kropssprog, og så underviser du og holder foredrag om emnet. Men Anja begynder hos dig, fordi vi skal tale om det her med med kropssprog. Vi har talt om rigtig mange forskellige ting her Et pædagogisk kvarter. Hvorfor skal vi nu tale om om kropssprog?

Anja 00:01:00 Jamen altså, det er meget oplagt at tale om kropssprog, fordi vi kommunikerer rigtig meget med kroppen, og børn sanser og fornemmer verden gennem kroppen, og de spejler sig rigtig meget i de voksnes ansigter og fysiske kroppe også.

Anja 00:01:14 Og på den måde bliver det de signaler, de modtager for os. På mange måder deres en del af deres selvforståelse. Så derfor synes jeg, det er vigtigt at zoome ind på det her.

Niels 00:01:23 Er der for lidt siden fokus på det, når vi netop sådan taler pædagogik og undervisning af børn og unge?

Anja 00:01:28 Jeg kunne godt se, at der var meget mere fokus på det her. Særligt fordi det er så svært at se sig selv udefra. Det kan vi jo nærmest ikke, med mindre vi har et lille videokamera eller et eller andet. Og der er mange af os, der ser ret sådan. Jeg plejer at kalde det lidt slukket ud i vores ansigter, når vi enten koncentrerer os eller lytter eller alle distræte og dens lukkethed. Det kan jo også blive tolket fra barnets side som en. Er jeg ikke værdifuld? Er jeg ikke vigtig for dig? Har det ikke betydning, det jeg siger, og det går ind og påvirker ens selvfølelse i sidste ende. Derfor synes jeg, det er afgørende.

Niels 00:02:03 Da vi har et andet sprog, vi kan sætte i spil også i forhold til børn og panelet.

Niels 00:02:07 Du har jo beskæftiget dig med det her rigtig meget. Om lidt så skal vi dykke ned i kropssproget. Alfabet, men bare lige først. Hvorfor har det optaget dig så meget med kropssprog og ansigtsudtryk?

Pernille 00:02:20 Primært fordi jeg er vokset op sammen med dyr. Og dem kan man ikke rigtig overtale eller tvinge til. Så har det været det nonverbale, man kommunikerer igennem. Det slog jeg mig på, da jeg kom i skole, og det syntes jeg virkelig var underligt, når jeg var den flinke pige, der rakte hånden op og sagde til klasselæreren, som stod jeg op og hele kropssproget skreg om at komme ud. Så synes jeg jo, at jeg var den flinke, der rakte hånden op og sagde Jamen skal vi ikke bare allesammen gå ud? Vil jeg ikke med ud allesammen. Og så råbte allesammen Yay! Og så var det mig, der fik besked på at gå ud. Og det knasede lidt inde i mit lille barns hoved, at der må være en anden måde at være sammen på. Så begyndte jeg at sætte snuden i sporet.

Pernille 00:03:01 Hvordan kan vi så være sammen på en mere ægte, autentisk og ærlig måde?

Niels 00:03:07 Altså hvor vi bliver bedre til at læse hinandens kropssprog og ansigtsudtryk, men også er bevidste om vores og vores eget? Ja, måske særligt det.

Pernille 00:03:15 Måske er det dér, vi starter. Ja, ja.

Niels 00:03:17 Ja. Og i det der skal vi jo tale om det, vi kalder kropssproget.

Pernille 00:03:22 Alfabet Det er rigtig for mig.

Niels 00:03:24 Det er vel nyt, Der er sådan et alfabet. Kan du ikke lige forklare? Hvad vil det sige?

Pernille 00:03:30 Ja, det hedder jo et krops sprog. Altså krop + sprog og et sprog. Det har jo et alfabet fyldt med bogstaver. Og i skolen, der lærer vi at tegne bogstaverne, og så øver vi os i at skrive store dag og lille af. Og så sætter vi vokaler sammen med med konsonanter og farver og med to forskellige farver. Så laver vi små ord og store ord og sætninger, og til sidst kan vi skrive hele historier. Og når vi kan de her 28 enheder, som det verbale alfabet består af, så kan vi gå ind på stort set hvad som helst bibliotek der findes at læse flere forskellige genrer, endda på flere forskellige sprog.

Pernille 00:04:06 Sådan er det også med kropssproget. Vi har nogle signaler fra vores ansigtsudtryk, fra tonen og fra signalerne fra kroppen, som betyder det samme, uanset hvor vi er, og hvem vi er. Vi har bare ikke lært det i skolen, så vi render sådan lidt rundt med bind for øjnene og opdigter vores eget sprog, og det er dér, vi går galt af hinanden. Så jeg ønsker, at vi har krops sprog som et fag i skolen, på sidelinje med dansk og matematik. For vi kender jo vi lærer de 7 grundfarver. Dem sidder vi og leger med i børnehaveklassen. Men vi kender ikke de 7 grundfølelser, og det er dér, jeg tænker vi slår os på hinanden og måske også som du siger det her med at vi slukkede eller. Hvordan reagerer barnet? Er det mig, hun har slukket overfor, eller hvor er det vi? Vi mangler simpelthen et fælles sprog for vores primære sprog, som er vores krops sprog.

Niels 00:05:02 Men ligesom du sagde der er 28 bogstaver, vi kan sætte dem sammen og stavelser ved.

Niels 00:05:07 Kan man gøre det samme med kropssproget? Altså ligesom sige. Der er nogle forskellige udtryk i måden vi bruger kroppen på, som vi på en måde kan sætte sammen til. Altså til et sprog.

Pernille 00:05:17 Ja, det er dig. Der er nogle ganske få signaler, som man egentlig skal have styr på, og ud fra det kan man læse og beskrive stort set al adfærd. Vores hjerne scanner nonverbale signaler efter tre steps. Det første den scanner efter de faresignaler. Det ved vi. Det er vores reptilhjernen, der går ind og scanner området efter faresignaler. Er vi foran på faresignaler, så overlever vi. Så det er en rigtig stærk scanner, vi har, og den ligger og kører hele tiden ubevidst. Det næste step er, hvor er der noget jeg kan næres af. Altså hvor buffeten, hvor jeg kan spise, hvor jeg er kommet, for hvor den gode legekammerat er, det andet sted, som hjernen scanner efter. Og så er der det tredje step, som jeg lidt provokerende siger det dér hvor at hjernen leder efter Hvor er der en, jeg kan have sex med? dig, når jeg kan formere mig mere.

Pernille 00:06:05 Hvor er den gode legekammerat? Hvor kan vi udvikle os sammen? Så er der de her tre steps Fare, næring og udvikling, som hjernen konstant scanner efter. Og det er både på personer og på områder. Og hvis der sker en ændring i for eksempel, at der kommer en ny ind i klassen, så starter skanneren forfra. Så derfor bliver vi nødt til at starte næste step for at hjernen. Den kan være i to tilstande. Hun kan enten være i en åben tilstand eller i en lukket tilstand. Vi har de her tænkende elementer i vores hjerne, som hedder neuroner, og når vi har en tanke, så sker der sådan en elektrisk impuls ud igennem vores. Den driller som det hedder. En finger fra eksempelvis vores håndflade er neuroner og så den briterne det de have fingre ud for enden af fingerspidsen. Der bliver der frigivet vores biokemi, og det kan være denne her glædes hormon med endorfiner, serotonin og oxytocin, der åbner signal modtagerne i de andre neuroner. Vi kan også have den anden cocktail, som er kortisol, vores stress, hormon eller andre lеne, som lukker signal modtagerne, og der kan stå helt ned til en synapse åben til at modtage signalet, når vi har kortisol og andre ligne på banen.

Pernille 00:07:16 Den kammerat han leder efter og nedkæmpe truslen eller den nærmeste udvej og den anden med de åbne, der begynder hjerne og lave nye stier og kunne se hele billedet og kunne se det fra flere forskellige vinkler og med de to elementer. De tre step Hjernen scanner efter, og de to tilstande kan vi faktisk afkode afkode al adfærd. Vi behøver ikke mere.

Anja 00:07:39 Hvor er det interessant, det du siger, der i forhold til udskiftning ikke er så simpelt. Der kommer en en ny vikar eller en ny pædagog ind på stuen eller et nyt barn. Altså så er vi allerede. Kan vi være Løth som barn, derude som voksen for den sags skyld? Og nu er der noget på spil her og nu ændrer hierarkierne sig, og hvad er min rolle i det? Og så er der måske lukket ned for andre muligheder for udvikling og koncentration og alle de her ting sker, og der er stor udskiftning i skolerne. Det er tankevækkende.

Pernille 00:08:10 Og børnene er kun modtagelig i den åbne tilstand. Så hvis vi ikke skaber en åben tilstand, en psykologisk tryghed eller en tryg relation, så er der ikke hjernemæssige modtagere til at indlære.

Niels 00:08:24 Siger du, at hvis eksempelvis man møder enten en ny pædagog eller en ny lærer, hvis man er i skolen? At så det første man egentlig gør, er, at man scanner. Altså man scanner faktisk kropssproget og måske også ansigtsudtrykket, før man overhovedet lytter efter, at de siger hej. Jeg hedder Hannah, og jeg har været der før. Og så videre. Altså, det ser man det det.

Pernille 00:08:43 Første der går ind i hjernen. Lyd? Ja så er det ansigts udtryk og så er det kropssproget. Kropssproget kan man se på lang afstand. Man kan høre din tilstand inden du kommer ind af døren. Man kan høre takten, så dit tempo og din lyd rammer vores hjerne først og så det vi scanner eller det første sted vi går hen med øjnene. Vi kigger i ansigtet. Vi kigger øjne, og så kigger vi på den gyldne trekant, som er øjne glat. Bella som sidder mellem øjenbrynene og mund eller øjne, mund og klør Bella. Alt efter om vi er en åben tilstand eller en lukket tilstand.

Pernille 00:09:17 Hvis vi er en lukket tilstand, hvor hjernen kigger efter faresignaler og trusler, så går det ned på munden først, for der kan vi se, om der bliver knurret og kæbespændinger.

Anja 00:09:28 Ej, hvor er det spændende.

Pernille 00:09:30 Så ja, uanset hvad, når der kommer noget nyt ind, så skal scanneren igang igen og før vi kan være i den åbne tilstand, har hjernen brug for at se forudsigelig adfærd over tid, og det når vi ikke. Hvis der er nye pædagoger hele tiden eller nye vikarer hele tiden, for at hjernen kan være i en tryg, forudsigelig tilstand, men med en base af åbne synapser, så bliver du nødt til at være gentagen forudsigelig adfærd over tid, før der bliver skabt tillid.

Niels 00:09:59 Og det kan man altså bringe sig selv og andre i denne her åbne tilstand ved at være bevidst om, hvordan det er, man træder eksempelvis ind i et rum, eller hvordan man står foran børnene, eller der.

Pernille 00:10:10 Er nu nogen shortcut til den åbne tilstand og varme drikke kaffe. Vi kender denne her tilstand af en kold vinter dag, hvor man har været ude og gå og det hele er frossen og man sidder foran pejsen og får den her kop te og det åbner synapser.

Pernille 00:10:25 Det er den der lille sitren indeni eller efter en løbetur. Når vi har brugt vores muskler, så frigiver sætter det nogle endnu finere. Så frisætter det denne her cocktail, som åbner vores synapser. Så er vi modtagelige. Sollys giver os også åbne synapser. Musik giver os åbne synapser. Godt selskab giver os åbnes. Varmt bad giver os åbne synapser. Et godt, ja, godt selskab os. Og så er der denne her famøse power pose og står vi i en power pose med ligesom Supermand står med med god hoftebreddes fodstilling og hænderne i siden, og trækker vi lige vejret godt og grundigt ned omkring navlen, så kan vi måle, at vi er biokemisk mindre stressede efter at stå i den position i bare to minutter. Der skal ikke ret meget til, men vi bliver nødt til at være bevidste om det og tale om det, så vi har et fælles sprog omkring det. For det er ganske simpelt. Men det er svært, når vi ikke har lært det.

Anja 00:11:21 Men bare de der små greb ikke slik en kæmpe forskel.

Anja 00:11:24 Jeg har jo været vanvittig mange forældremøder og også forældremøder, hvor der måske skulle formidles noget svært, hvor der dårligt var et glas vand på bordet inde i det her mødelokale. Altså, jeg vejleder og rådgiver altid i forhold til netop det, du siger med den varme drik. Det er alt. Og hvor stor en forskel den lille ting kan gøre og har det der med at føle sig velkommen og modtaget. Og forkælede os har også en betydning for den psykologiske tryghed. Jeg har stabiliseret.

Pernille 00:11:49 Øjenkontakten, smilede det anerkendende nik. Det tager vi ind, før vi hører, hvad ordene siger. Og hvis vi så også får. Hej Anja. Hue har jeg set i dag. Jeg er anerkendt idag allerede dér. Så går den første scanner, der leder efter faresignalerne, lidt ned, fordi jeg er set. Jeg er ikke ved at blive nedskudt. Jeg bemærkede det hele det grundlag, al vores kropssprog står på. Det er den måde, vores hjerne fungerer på. Og så er der de signaler fra fra selve kroppen, for eksempel hovedet.

Pernille 00:12:20 Det er vores stærkeste værktøj, som som art. Det er vores hemmelige våben, så det er det, vi for alt i verden gerne vil beskytte. Det trækker vi tæt på det, der er trygt og godt og rart. Kattekillinger, hundehvalpe, babyer, hvor vi putter hele hovedet ned i kalechen og siger du, du lyver du. Og så hvis vi kommer lidt for tæt på det, som måske kan være farligt. Bleen dufter ikke så rart. Så trækker vi hovedet tilbage, så på hovedet. Der kan man se, hvor interessen er. Øjnene kan man se, hvor fokus er. Vores forside er vores sårbare side. Det var engang vores underside, da vi gik på fire ben. Da vi rejste os op på to ben, blev det en sårbar side. Så dér, hvor vi har hjerte, regionen og maveregionen henne i det dér, vi har tillid til. Så er der den klassiske med armene med de korslagte arme. Den har vi hørt rigtig meget eller kevlar omkring. Det hedder bare et skjold, når man lægger kors eller lægger armene over kors.

Pernille 00:13:18 Hjernen har brug for et skjold for lige at ligge de der soldater ned, der står og kigger efter faresignalerne. Så det er ikke noget med, at man er Rasmus modsat eller imod eller undskyld eller et eller andet andet negativt label, som vi ofte hører på de korslagte arme. Det er bare et skjold, så jeg lige kan.

Anja 00:13:38 Nogle gange argumentere for en Sådan slapper jeg bare af. Jeg sidder bare sådan her, når jeg slapper af. Det har ikke noget at gøre med. Jeg er lukket. Præcis lige præcis.

Pernille 00:13:45 Det er en måde at dæmpe sine sine soldater i hjernen, der står og leder efter faresignalerne. Så det giver jo en følelse af ro og afslappethed, af at sidde sådan, så man ikke skal bruge hjerneaktivitet på at holde sig selv tryg. Så lader folk sidde med de korslagte arme, hvis de har brug for det.

Niels 00:14:04 Og når man så altså ligesom hvis vi beder den der alfabet metafor. af, at når man så scanner, når nogen træder ind i rummet, så scanner jeg som du siger.

Niels 00:14:14 Det gør alle sådan helt intuitivt. Ja, så er det faktisk man læser det. Hvis jeg udtrykker noget live, nogle bogstaver og nogle signaler gennem min måde at være på. Hvor bevidste kan man være om det? Altså, man kan jo være meget bevidst om sproget. Hvorfor sprog bruger man? Der er også talt om forskellige hvordan man bruger sproget, men hvor bevidste man være omkring hvordan man bruger kroppen? Er du taler jeg et alfabet med min krop.

Pernille 00:14:42 Det kræver, at vi begynder at tale om det, fordi vi tager det ind helt ubevidst. Vi har brugt 200.000 år på at afkode nonverbale signaler, før vi fik det verbale sprog. Så det er kun 10 procent af vores tid på jorden som art. Vi har haft det verbale sprog. Det har ikke afkoblet det sprog, vi havde før. Det ligger stadigvæk at køre underliggende. Så den måde, du ser ud på, den måde du lyder på, den måde du står på, farver dine ord. Så ligegyldigt hvad du siger, Mor sur, Det ved vi faktisk ikke, før vi kan høre hendes stemme, se hendes ansigt og se hendes hænder og hendes kropssprog.

Pernille 00:15:15 Vi kender ikke betydningen af de ord, før vi ser det nonverbale, så det ligger og scanner konstant. Vi bliver ramt af cirka 11 millioner sanse bytes per sekund. Det er kun syv plus minus to, der bliver til bevidste indtryk. Så hvis vi kan begynde at tale om det, som vi reagerer på, så kan det blive en mere bevidst faktor og et sprog, vi kan tale om. Men det kræver, at vi har bogstaverne at tale ud fra. At for eksempel hænder er vores gamle forpoter, og dem er vores forsvarsværk nu. Så når der nogen, der sidder dimser nuller med fingrene for eksempel ude i fingrene, har vi rigtig mange føler receptorer, så der er nogle der sidder nuller ude i finger stemmer. Så det er en måde at berolige sit eget nervesystem på, fordi der sidder rigtig mange sensoriske receptorer herude i enden, og det er vores gamle forsvarsværk. Så kan man begynde at kigge ind på, hvis der nogen der sidder dem med hænderne, så er det et tegn på, at de forsøger at berolige sit eget nervesystem for at forsvare sig selv, fordi der er en følelse indeni, der måske er ved at eksplodere eller gå ned til fødderne.

Pernille 00:16:16 Fødderne er vores gamle transportmiddel til at få os væk fra det, der er trygt og henimod. Væk fra det, der er farligt og hen imod det, der er trygt. Så hvis der er uro i benene, så er der et signal, der er sendt af sted inde fra vores hjerne, der gerne vil have det barn væk. Så hjælp dem ud fra det, som deres krop fortæller. Men vi bliver nødt til at vide, hvad kroppen fortæller, før vi kan se bag om adfærden.

Anja 00:16:42 Det, du taler ind i her, er jo vanvittig relevant i forhold til, når fagprofessionelle skal skal aflæses en optrapning fase. Der er jo så mange udfald i folkeskolen og for den sags skyld også i dagtilbuddene, hvor profesionelle står lidt magtesløs og oplever det skete bare ud af det blå, at legetøjet blev kastet ud af det blå, eller eleven sparkede bordet ud af det blå. Det skete ikke ud af det blå. Nej. Hvis vi havde brillerne på, som du præsenterer her og kunne læse det, gennemskue det her kropslige alfabet, så ville vi faktisk kunne identificere de her bittesmå tegn, som kunne gøre.

Anja 00:17:17 Kunne være vores guide som fagprofessionelle til at understøtte elevens regulering eller det lille barns regulering og skabe mere tryghed. Ja, det er faktisk det, du siger her.

Pernille 00:17:27 Præcis at kunne foregribe det. Men det kræver, at vi kigger ud af hovedet i stedet for inden i vores hoveder. Ja.

Niels 00:17:34 Og det store spørgsmål her tænker er det kan vi lige nå at have med her i pædagogisk kvarter, Men hvordan? Hvordan lærer jeg så det her alfabet? Er nu det her podcast? Det kan jo godt være lidt svært. Vi har ikke. Vi kan ikke stå og vise kroppen eller hænderne. Du har haft nogle eksempler. Men, men altså hvis man er interesseret. Tænk at det kunne være spændende hvordan? Hvordan lærer man det alfabet?

Pernille 00:17:53 Så ringer man til mig.

Anja 00:17:55 Ja, ja ja.

Niels 00:17:57 Men hvad er det for en proces? Hvad gør man? Hvordan lærer man sådan alfabet? Altså, vi ved allesammen, hvordan man hvert fald forsøger på at lære at læse og stave. Hvordan? Hvordan gør man det?

Pernille 00:18:07 Man finder dem, som man finder et fællesskab hos.

Pernille 00:18:12 For det var også det her med psykologisk tryghed, at jeg i den samme flok taler det samme sprog igen. Nu sidder jeg med overførelse stegen her med fingrene. Det er jo en metafor vi bruger, som er skabt fra kroppens sprog. Og så synger vi Med samme lyd danser vi i samme takt. Det er bottom line dette drejer sig om. Finde dem som taler det sprog, som taler ind til én selv. For der findes rigtig meget materiale derude i forhold til krops sprog. Jeg har selv været igennem en del langhårede uddannelser, og der blev jeg sådan lidt rebellen og tænkte det kan simpelhen ikke være rigtigt at vi skal bruge 9 timer på at kigge på rynkede bryn. Altså der må være en lettere vej til det. For så lang tid har vi ikke og vi skal kunne bruge det. Så jeg har kogt ting ned til at være keyboard simpel. Så har vi bare de her elementer. Altså hvert signal kan vi køre 14 dages workshop på, men vi bliver nødt til at tale om det ene signal først.

Pernille 00:19:07 Så det her med at finde en stemme som som man finder klang sammen med og så gå i gang og lære det ligesom alt andet nyt. Vi lærer med en ingrediens ad gangen med et bogstav ad gangen med et fokus af gangen, så skal vi nok kunne nå der til.

Niels 00:19:26 Tak for nu Pernille Slot. Selv tak Og du ved med os i næste program, hvor vi fortsætter med at tale om kropssprog eller skal vi selv tale om om ansigts udtryk?

Anja 00:19:35 Og i dette afsnit vil vi sæder give dig sidde fast ned, så kan vi se hvordan det ser ud indtil vi får behageligt.

Niels 00:19:43 Og vi kan se, eller vi kan høre om lytterne kan høre det.

Anja 00:19:48 Usammenhængende.

Niels 00:19:49 Så det var noget af en cliffhanger for en efter programmet. Også tak til dig Anja, for at være med igen. Du har lyttet til Pædagogisk kvarter, der er ny pædagogisk kvarter om en uge. Tak for at lytte med.