Forståelse af Ansigtsudtryk: En Dybere Indsigt i Kommunikation og Relationer

Automatically Transcribed With Podsqueeze

Niels 00:00:02 Du lytter til en podcast fra Socialt Indblik. Der findes syv grundfølelser, der viser sig i vores ansigtsudtryk, og dem skal vi tale om i ugens pædagogiske kvarter. Velkommen til. Velkommen til dig Anja Kristine Hvidberg Olsen. Tak for det. Du er vores faste ekspert i programmet. Du er kun i pædagogisk psykologi. Er du indehaver af relations formidlerne og kompetance universet? Mit navn er Niels Svanborg. Jeg er journalist og redaktør på Socialt Indblik. I denne uge er vi så heldige at have dig Pernille Slot med igen. Velkommen til og tak skal du have. Du er ekspert i kropssprog med speciale i netop ansigtsudtryk, og du har taget en række uddannelser i netop kropssprog, og du underviser holder en masse forskellige foredrag om emnet. Anne jeg begynder som altid hos dig. Sidste gang talte vi om kropssprog, og nu skal vi så taler om ansigtsudtryk. Altså det her med ansigtsudtryk. Hvor bevidste er du egentlig om om det? Dit ansigtsudtryk på sådan privat og i dit arbejde er?

Anja 00:00:58 Jeg er ret bevidst, men jeg er nok også lidt skolet i i at tænke sådan, fordi jeg jo også er Martha Meo supervisor, hvor vi jo rigtig meget sætter vores ansigtsudtryk under lup på mange måder, og hvor du ser.

Niels 00:01:10 Dem altså på video. Ja.

Anja 00:01:12 Men altså, jeg er jo også bare menneske, så som alle andre, så ser jeg også nogle gange sådan helt væk ud i ansigtet eller ser kritisk ud uden egentlig at ville sende det ud. Altså. Så jeg kunne da godt blive meget mere bevidst, fordi det har betydning. Altså vi siger jo så meget helt uden ord, og det er jo det jeg håber på, vi skal nørdet ned i i dag. Ja.

Niels 00:01:36 Lige præcis Japan. Det lader sig godt tænde den videre til dig. Altså Anja. Se det betyder meget. Kan du gøre os lidt klog på, Hvad betyder det her ansigtsudtryk for vores måder at være på og forstå hinanden på?

Pernille 00:01:48 Det er vores primære anker i vores relationer. Helt fra spæd af. Så er det det første sted, baby kigger hen for at afkode. Hvad er det for nogle bevægelser, mor laver med ansigtet? Både for at aflæse, men det går også den anden vej. Når baby spejler de signaler, de ser, så sætter det også en følelsesmæssig reaktion inden i, så det går begge veje.

Pernille 00:02:10 Både den måde, som vi udstråler, men også det vi indtager igennem ansigts udtryk. Så det er det første sted vi kigger hen og ansigtet er vores følelses lærrede. Vi har 44 muskler og to knogler i vores ansigt og de har 44 muskler de kobler på hinanden, så det er et ret elastisk lærrede vi har, og det er dér vores følelser viser sig på et splitsekund, inden signalet bliver sendt ud til en eller anden form for adfærd, der får os enten tæt på det, der er trygt, eller væk fra det, som er farligt.

Niels 00:02:42 Og du siger vi kan læse. Ligesom er der en række forskellige følelser i ansigtsudtrykket.

Pernille 00:02:47 Det er korrekt. Der er en gut der hedder Paul Ekman, som har brugt 45 år af sit liv på at afkode de ansigtsudtryk, vi har og gået på opdagelse i. Er det universelt eller er det tillært? Det er helt tilbage i tresserne på bagkanten af Charlie Chaplin, hvor han kom rundt med sit nonverbale magi på sort hvid, der havde den psykologiske verden den opfattelse af, at vi kopierede andres adfærd, og det var pålæg, man ikke har den samme opfattelse af.

Pernille 00:03:17 Han tænke der var noget der lå dybere i det, så han begyndte at undersøge det i sådan en grel grad, at han faktisk satte elektriske impulser på de her muskler vi har i ansigtet, for at få dem til at trække sig sammen, så han kunne lave de her forskellige ansigtsudtryk, fordi der er nogen, vi gør bevidst eller kan gøre bevidst. Og så er der nogle, som ligger og kører helt ubevidst i vores muskulære skelet, som vi har i ansigtet. Og der gik han simpelthen på opdagelse helt ude i civilisationen, som ikke var i kontakt med andre hvide mennesker, for eksempel helt ud i pap og Ny Guinea, som ikke havde set hverken fjernsyn eller særligt de blinde eller Eller de store billboard forsider på de flotte magasiner. Og der så han, at der var de her gengangere af 7 følelser der vises, eller 7 ansigtsudtryk, der gik igen. Og den historie, der lå under det samme ansigtsudtryk, var det samme som det man italesatte, for eksempel som glæde ud i pap i Ny Guinea, hvor de ikke har de samme ord, som vi har her i Vesten.

Pernille 00:04:20 Der fortalte de en historie om, hvad der skete for det her menneske, der havde det her ansigtsudtryk, og historien havde følelsen glæde som grundelement på det her ansigtsudtryk for eksempel. Og på den basis havde han fundet, at vi havde har de her syv følelser, ligesom vi har syv grundfarver, og så har vi syv grundfølelser. Og så er der alle nuancerne indimellem. Men der ligger simpelthen de her syv spor af følelser, som ligger som vores. Vi har først og fremmest vores reptil hjerne, den vi er kodet med først, og så har vi den paddehat, som jeg kalder det. Vores gearkasse, hvor alle vores følelser ligger i vores hjerne lig den, der også populært kaldet bliver kaldt pattedyrs hjernen. Det er derfor, vi får tillagt et gear, som hver følelse har et formål. Og når vi ikke forstår følelsens formål, så kommer vi til at lukke følelsen ned, og så popper den op et andet sted, hvor den ikke er så hensigtsmæssig. Så det med at kunne læse hinandens følelser og forstå følelsens formål, det hjælper os alle sammen i trivsel og i balance.

Niels 00:05:28 Du siger det, du sagde, før Der var ligesom to, som vi kender og kan være bevidste om. Og så er der nogle ubevidste, om.

Pernille 00:05:36 Vi kan.

Niels 00:05:36 Lave noget.

Pernille 00:05:37 Vi kan lave mere end 10.000 forskellige slags ansigtsudtryk, og der er 7 af dem, som er koblet på de her følelser. For at han kunne finde de syv, har han været ude i eksperimenter, hvor han har sat strøm til de forskellige muskler for at få dem til at trække sig sammen, så han kunne beskrive dem, så han. Hans materiale er ret heftigt. Og det behøver ikke at være så heftigt, for vi skal også kunne bruge det.

Niels 00:06:02 Ja, så kan man ligesom vise. Nu er det jo desværre desværre manden der podcaste her, så vi har ikke billeder på. Måske kan vi lægge nogle links til din til din hjemmeside, hvor man kan se noget af det man gav. Man man sætte dem op, altså ansigtsudtryk og så skrive følelsen på.

Pernille 00:06:17 Ja, hvad kan man gøre? Vi starter altid med en base.

Pernille 00:06:21 Lene Jeg har ikke et dansk ord for det. Baseline er et udgangspunkt, og det har vi allesammen både i vores tone og i vores kropssprog og vores ansigt og baseline. Det dér hvor ansigtet falder i vante folder, sidder jeg og siger med anførselstegn, hvor vi ikke bruger synderlig meget energi på enten at trække op i musklerne eller trække ned, men hvor vi bare er, hvor ansigtet hviler, og der plejer jeg at tage en øvelse med. Det var sådan lidt pudsigt Jeg underviste Frømandskorpset, og hvad tager man med af øvelser til dem? De har jo nok været igennem det meste, men jeg tog den ikke opsparing med, og så sagde jeg Nej, gutter, nu skal vi studerer ansigter, og I skal kigge jer selv i ansigtet og beskrive det, som var det et uberørt terræn.

Anja 00:07:09 Ved kurset er frømand Kend din krop. Nej.

Speaker 4 00:07:12 Nej. Ja.

Pernille 00:07:15 Jeg kan ikke komme videre ind på, hvad det var, Men jeg kan sige, at det var en øvelse, jeg havde med. Så simpelthen at beskrive sit ansigt ud fra det du ser ikke fortolke forfængeligheden, skyde den til hjørnet.

Pernille 00:07:28 Og når jeg laver denne her ledelsesgruppe, så plejer der komme et kvarter. Men jeg har også fået så meget søvn og drukket for meget kaffe og for meget alkohol. Og nej, jeg whatever. Væk med den til hjørnet, Se og observer Hvor er der furer hvor der linjer, Går det op, går det ned hvor der er farveforskelle, hvor der er buler, hvor dig. Beskriv det som var det terræn, eller beskrive det som hvis du skulle give beskrivelsen til din blinde ven. Hvordan skulle det ansigt sig ser ud, det bag slim og det sammen med dig, med stemmen og det sammen med dig er kroppens sprog. Det er udgangspunktet. Afvigelserne fra vores baseline er det, der kan fortælle os noget, så børnene derude har os en baseline. Der er lille gås daw, der måske altid har de store øjne og det store smil og meget store øjne. Så er du måske en lille IT, der har sådan lidt betuttet ansigtsudtryk, men det er bare baseline for det barn, så det er afvigelserne fra dem, hvis lille betuttede Ida ligepludselig bliver helt over excited! Så skal vi kigge ind på hvad er det der har.

Pernille 00:08:33 Det er den forskel der kan fortælle noget om hvad er det der er på spil. Eller hvis Gustav lige pludselig bliver hvor øjenbrynene hænger lidt og øjnene hænger og mundvigene hænger, så er der en afvigelse fra hans baseline. Beslan. Så det dér, vi skal være særlig opmærksom.

Niels 00:08:48 Det kunne være, vi lige skulle tage de dér 7 følelser, der lister dem op, så.

Pernille 00:08:52 Alle kan være med til at gætte. Så vi har glæde. Ja, vi har frygt. Ja, vi har vrede.

Niels 00:09:00 Det er sådan nogle, som de fleste vel nogenlunde kunne gætte sig til.

Pernille 00:09:03 Og trist. Det er ligesom de fire store. Så har vi den hurtigste. Det er overraskelse.

Anja 00:09:12 Øjenbrynene sikkert helt oppe. Ja.

Pernille 00:09:14 Det tror jeg også, det lyder på. Så har vi også en mere. Der er lyd på, og en af dem, som vi er født med afsky i. Det er den, hvor næsen rynker. Og så har vi den nyeste i flokken, og det er den, som er asymmetrisk nu.

Pernille 00:09:27 Sidder og laver den med øjenbrynet. Den kan også komme med mundvigene, og den kommer også med en lyd. Sådan en med.

Niels 00:09:33 Forbehold. Hvad kalder man den skepsis? Ja.

Pernille 00:09:37 Povl Æg. Man kalder den for content, og det er oversat til dansk foragt med Men ordet akt af hos mig er et meget negativt ladet ord, og så gør det det. Det er meget u arbejdsomt, så jeg har lavet en hybrid af det og kalde det skepsis, fordi det der jeg ser den er. Og så har jeg lavet en arbejdstitel der hedder Søger mere data for at komme. Ja, for så kan vi bruge det til noget. For hvis jeg sidder og tænker og nu har du det der øjenbryn, så er du i foragt over for mig. Så kan jeg da bare smutte i stedet for. Nej, skepsis og sådan. Der mangler data. Det kan jeg hjælpe med, og på den måde kan vi spille hinanden gode på banen.

Anja 00:10:18 Så det åbner for handlemuligheder at lave den omskrevne TAP mening.

Niels 00:10:22 Og det er der jo så nogen, man kan den karikeret.

Niels 00:10:24 De udtrykker sig selv meget voldsomt op, men jeg går ud fra, at der også er en masse nuancer i det. Altså, hvor du måske læser nu, er der en skepsis her. Men, men det er ikke sådan et eller andet frygt eller noget. Men altså frygt. Jo, det kan man godt Karikeret ikke. Men du kan måske også læse en frygt i et ansigt ved at være trænet i det.

Pernille 00:10:45 Ja, frygt er vores allerstærkeste og aller første forsvar. Det er det hjernen scanner efter. Hvor er faresignalerne så den ligger og hele medieverdenen og hele vores hverdag er bundet op på frygt og også hele karakterer. Systemet, fejl, frygt og frygt lukker vores tilstand, og det skaber mindre handlemuligheder i vores neurologiske netværk og i vores hjernemæssige kapacitet. Det er vores stærkeste følelse dér, hvor den godt kan blive misforstået. Den har den samme pande. Nu sidder jeg sådan med øjenbryn og viser, at den bliver trukket. Øjenbrynene bliver trukket ind og op. Sådan laver sådan en en en hestesko og så i frygt og trækker mundvigene nedaf.

Pernille 00:11:31 Det, der er forskellen på frygt og for eksempel tristhed, som har den samme pande. Det er øjnene, fordi frygt der bliver øjne spilet op, og der er det indtræk af luft klar til at sætte en eller anden bevægelse væk fra det farlige i tristhed. Der hænger øjnene. Det lukker ned for vores vores forsyning. Tristhed er vores healings følelse. Ligesom når vi har et fysisk sår, så får kroppen alt forsyningen ud til dette sår for at heale såret. Tristhed er vores indre healings følelse, så vi har et følelsesmæssigt sår eller et psykisk sår, når vi har tristhed på banen. Oftest bliver det trigget af oplevelsen af at miste noget, så tristhed fører alt fokus ind til det sårede sted, det mentale eller følelsesmæssige sårede sted. Så det dér, hvor tanke tempoet bliver sat ned, tale tempoet, bevægelses tempoet. Og hvis vi går ned i den ekstreme grad af tristhed, så er vi jo nede i en depression, hvor man ligger helt i fosterstilling og ikke kan noget krop. Kroppens formål med tristhed er hele den her følelse.

Pernille 00:12:41 Det er ligesom, hvis vi har brækket et ben. Så bliver vi liggende, indtil det ben er vokset sammen. Men det er nemt at se, når et brækket ben, hvornår det er vokset sammen. Det er ikke nemt at sener en brækket følelse.

Anja 00:12:52 Og det er et fint billede du laver.

Pernille 00:12:55 Så vi skal passe på, når vi ser tristhed derude, for vi kan ikke presse tempoet op. Så knækker vi den brækkede følelse igen. Så den følelse har brug for omsorg. Den har brug for, at vi kan bruge hinandens spejlneuroner. Bare der en, der sidder ved siden af mig. At jeg er i en flok at behøver ikke at sige noget, bare jeg er velkommen i flokken, bare jeg får lov til at sidde, bare jeg ikke er forkert. Omsorg, tryghed, berøring. Alt det der kan skabe nogle, nogle endnu finere, som er vores biokemiske smertelindring.

Anja 00:13:31 Og det er der du taler ind endnu. Det tørster den pædagogiske sektor efter lige nu er fagprofessionelle kan tilbyde nærvær og det der med at gå ned i tempo her, og jeg ser man får sådan lyst til hurtigere at ville fikse det, når man ser et barn, der er trist.

Anja 00:13:49 Jeg har også lavet et helt afsnit om, hvor vi egentlig skal prøve at være med med det. Være med det spa. Hej. Ja, jeg har ikke følt det samme som barnet, men følge med barnet og give den omsorg ind i det.

Pernille 00:14:02 Ja være med det, så det skal vi læne os ind i fællesskabet og læne os ind i vores flokdyr mentalitet. Og der har vi de her. 50 procent af vores neuroner er spejlneuroner, som er designet til at spejle andres adfærd. Så bare det, at man sidder sammen, det man synger sammen, det man bevæger sig sammen. Allerede dér har vi skabt nogle endnu finere i systemet, som smerte lindrer den psykiske eller følelsesmæssige smerte og hjælper tristhed lidt op i gear. Men man skal ikke. Præsten opgiver sorg, tager den tid, sorg tager.

Anja 00:14:37 Jeg bemærker jo nu bare vi sidder og taler om lige præcis det her emne, så går vi faktisk lidt ned i vores egen turnering. Vores toner kan I høre. Det bliver roligere og mere omsorgsfuldt. Vi lægger hovedet mere på skrå og sådan, og det kan jeg ikke se lytter.

Anja 00:14:49 Men altså bare det vi taler om. Der sker dog noget med vores spejlneuroner, og hele vores måde at kommunikere på.

Niels 00:14:54 Er præcis der siger du også Det er jeg netop. Vi går ned i tempo, og jeg tænker, når man er ude i sådan en pædagogisk hverdag. Vi har talt om masser gang. Det der med hvor travlt der er og sin skole kontekst tænker jeg er der, tænker du der er nogle ting, hvor man ligesom kun kan gøre hvor man kan blive opmærksom på hinandens ansigtsudtryk, fordi når det bare kører derud af der travlt og flyverdragt på at der har været, så kigger vi vel ikke på hinandens antydning løntrykkere havd tid eller rum til at læse dem. Så hvordan får vi på den her måde det ind i en eller anden form for praksis, at vi også kigger på hinanden og tænker, da der er et eller andet i det der er udtryk.

Anja 00:15:29 Altså jeg tror mange steder det kunne kalde på noget systematik eller noget, hvor man faktisk aftaler på nogle personalemøder nogle faglige møder. Det er den vej, vi går.

Anja 00:15:38 Der er nogle institutioner, der er begyndt at bruge det her med at give hånd. Hver medarbejder medarbejder imellem bare for at få den her. Jamen samhørighedsfølelse i skoleverden. Der ved vi jo fra klasserumsledelse, hvor stor betydning det har, at den fagprofessionelle indtager et slags værtskab, og man står dér, inden alle eleverne er i klasserummet. Så hilser læreren sikker øjenkontakt, smiler AJ, som igen genererer endnu mere smil, fordi vi smitter med vores følelser. Altså så de, der greb ind i det. Det er med til at understøtte en kultur, hvor vi faktisk får etableret mere nærvær og den dér lim mellem os, der har lavet nogle forsøg. Og jeg er så dårlig til navne og sådan noget, så det må I bære over med. Men der er lavet forsøg, og det kender du måske med sin telefonboks, hvor der lå en en mønt indeni, og så fik man en person til at gå ind i denne her telefonboks og simpelt hen tam mønten og proppe den i. Det var ikke vedkommendes mønt. Det var jo faktisk en stjålet mønt, kan man sige.

Anja 00:16:43 Vedkommende kom ud igen, og så kommer der en person hen og siger Har du set min mønt? Altså, den er blevet væk og de fleste i dette forsøg. De løj. De sagde simpelthen nej. Jeg har ikke set denne her mønt. Løj, løj. Men så fandt man ud af, at Vest var af forsøgspersonen eller den person, der kom op bagefter, lige rørt lidt ved albuen her. Så sagde de fleste ja, den havde jeg faktisk taget, indrømmede det her. Så den der lille berøring og den kontakt bare sådan noget der har betydning nu, ved jeg godt, men jeg kom ud af det helt spor. Når man.

Niels 00:17:15 Pludselig står sådan lidt egentlig hverdag eller bare nogle af de ting jeg.

Anja 00:17:19 Gør. Nogle af de ting, der får betydning for, at man faktisk får etableret noget af den lim mellem mennesker jeg ser der er en kæmpe mangelvarer derude. Ja ja.

Pernille 00:17:28 Noget nærvær Ja Ja Berøring Bemærkning Ja.

Niels 00:17:33 Kun kan man på den måde få en bevidsthed. Kan man lære som pædagog eller anden og altså bruge sex ansigtsudtryk mere bevidst?

Pernille 00:17:43 Ja, det kan man.

Pernille 00:17:44 Det kræver at man kigger på det først er.

Niels 00:17:47 Hvordan man bliver klog på sit eget udtryk.

Pernille 00:17:50 Frem med spejlet og kig på din bageste line. Frem med kameraerne ligesom i Martin mave. Se hvordan dit ansigt ser ud for det, vi oftest gør, når vi er derude. Vi har fokus inden i hovedet på os selv, vores dagsorden, hvad vi nu skal, hvad de nu andre gang har. De andre gang i hvad nu må ham her komme, og der foregår alt muligt på indersiden. Det giver jo også et udtryk ja, sådan som børnene spejler sig i, fordi børn tror alt drejer sig om dem. Selvfølgelig. De er verdens navle ligesom mig.

Speaker 4 00:18:22 Size liberties.

Pernille 00:18:24 Alt drejer sig om det lille individ, der står og kigger. Så hvis vi ikke er bevidste om for eksempel den klassiske med de rynkede bryn, den får jeg tit, når jeg er ude og undervise. Og det er jo også den første bevægelse, som vi tog fat i over på Pålæg Men Institute of I i Berkeley. De rynkede bryn.

Pernille 00:18:42 Dem ser vi tit, og det kan vi se på lang afstand. Om de går ned og ind og trækker disse to streger sådan der som 11 taller midt i mellem øjenbrynene. Den bliver oftest kaldet vrede eller bekymrings rynken. Men det kan også bare være, at du fokuserer. Så ser du sådan ud. Så hvis du lige fokuserer, så ser du måske vred ud. Bare det du får det at vide, at du lige kigger på eller mangler briller. Bare et par dage over 40, så kan det være man skal til at kigge lidt på brillerne. Bare det at man lige skal kigge lidt ekstra, så kan det være at man kommer til at rynke brynene og de rynkede bryn. Helt neurologisk reagerer børn på som vrede. Så trækker de sig, så stiger løsnes lykkedes inden i systemet, så leder hjernen efter en udvej eller nedkæmpe truslen. Så er det, at vi får hajer raset på, og vi måske får de her pic af adfærd, og det starter med et ansigtsudtryk, der lige skulle fokusere.

Niels 00:19:40 Så man kan faktisk lidt blive fejl læst af andre, fordi man gør et eller andet med sit ansigts udtryk.

Pernille 00:19:46 Fordi vi er mest inde i hovedet frem for udenfor og observere os selv.

Niels 00:19:50 Er præcis det ser du så det kan man altså ligesom lære bevidstheden om det. Men altså, det er det ikke svært, tænker jeg. Det er ikke.

Pernille 00:19:59 Let, men det kan lade sig gøre. Det er nemmere med vores hænder, for eksempel fordi dem ser vi, de kommer forbi vores bevidste del af vores synsfelt. Så tænker jeg nu de flagre da lidt, dem skal jeg lige have lidt styr på ind foran mig. Dem holder jeg fat i.

Anja 00:20:11 Det I kan se i studiet nu er Niels og jeg sidder begge to med hænderne under bordet, så vi ikke kan blive aflæst af panel så så det er dejlig trygt.

Pernille 00:20:20 Så fortæller jeg at synlige hænder skaber tryghed i hjernen, Fordi så kan jeg se du ikke har nogen knyttede næver og du ikke har nogle våben i hænderne og du ikke gemmer noget oppe i ærmerne, så jeg får lov til at se det.

Pernille 00:20:33 Indersiden af dit håndled gør også det. Vores håndflader, vores indersiden af håndleddet viser vi kun nogle, som vi er trygge ved.

Anja 00:20:41 Så ja.

Niels 00:20:42 Det er helt rigtigt. Jeg sidder tit på mine hænder, men det er. Så kører de.

Pernille 00:20:46 Rundt. Jamen det må de gerne, fordi så kan vi læse der er, og så er jeg tryg ved dig, når jeg får lov til at se det hele. Det er nok.

Niels 00:20:53 Herfra min frygt kommer ind.

Anja 00:20:55 Vi får nogle oplevelser her.

Speaker 4 00:20:57 Hen i studiet, der.

Niels 00:20:58 Præcis er jeg, men jeg får tit at vide det der med jeg er. Måske centeret er lukket, fordi så er jeg koncentreret. For eksempel også når jeg gør noget interview, og det er jo ikke særlig heldigt. Så kommer til at lave det der stille fest, som du i forrige program truede med at lave i. Så hvad ville jeg så kunne gøre, hvis jeg ville? Hvis jeg har et eller andens ansigtsudtryk, som jeg kommer til at stå og falde ind i.

Niels 00:21:19 Det kan også være, man som pædagog kommer til at rynke brynene eller gøre noget, fordi man er koncentreret, eller man måske er lidt anspændt eller har noget med hjemmefra eller et eller andet, der sidder. Det vil jeg gøre for ligesom at sige nu går jeg. Et andet udtryk på det.

Pernille 00:21:32 Letteste at arbejde med i ansigtet er dem her. Og så sidder jeg og flasher øjenbryn ude, uden de for guds skyld ikke trækker dem helt op som Onkel morfar fra Far til fire, for så bliver det de der Seiko og så noget andet. Og dem kan vi komme til. Hvis vi bliver rigtig vrede, eller hvis vi bliver forskrækkede, så kan det også være helt op i panden med dem, og dem reagerer børn meget kraftigt på, fordi det oftest er yderst. Benet er følelser og løsnes, der kommer op i det felt. Men bare lige lidt løftede øjenbryn.

Niels 00:22:04 Hvad gør det?

Pernille 00:22:06 Den kan du tage med ud i Zoologisk Have næste gang du skal derud med med familien. Let løftede øjenbryn gør, at vi lettere aflæselige, og det tiltrækker opmærksomhed.

Pernille 00:22:17 Selv chimpanser. Og det er dér, Zoologisk Have kommer ind, så chimpanser reagerer på let løftede øjenbryn. Så hvis du sætter dig ved siden af roden i chimpanse buret og bare sidder der med let løftet øjenbryn, så lur mig om der ikke sidder en alfa ved siden af dig lige om lidt og sidder og går efter grenen eller viser dig bananen. For det er den måde, vi lettere får adgang til hinanden på, når vi er lette aflæselige. Så frem med hænderne løfter øjenbrynene væk med pandehåret, så vi får lov til at se hele ansigtet. Som vi har brugt de her 200.000 år på at gå og afkode. Er vi det trygt, eller er vi lidt på vagt her?

Niels 00:22:56 Spændende! Tusind tak Pernille Slot for at være med igen og jeg kan jo allerede nu afsløre, at du er også med i det næste program. Også tak til dig Anja Kristine Hvidberg Olsen for at gøre os klogere. Der er ny pædagogisk qvarteer om en uge. Tak for lidt med.